Chinon Historie
Japansk mystik - hvem lavede?
Chinon kamæleonen som Alexander Decker skriver i et par artikler om Chinon i Photodeal 1999/I og 2002/IV. Firmaet blev etableret af Chino Hiroshi i 1948 under navnet Sanshin Seisakusho, ændret til Sanshin Optics Industrial Co. Ltd i 1962 og endelig til Chinon Industries Inc i 1973. Kodak erhvervede fra 1990'erne en større del af firmaet for i 2004 at blive 100% Kodak. Som bekendt er Kodak og Kodak Japan i konkurs men tilsyneladende lever Chinon set ud fra deres hjemmeside. Den er desværre kun på japansk så nærmere kan ikke oplyses.
Chinon er primært et produtionsfirma, som laver kameraer og anden optisk udstyr for andre mærker. Fra 1971 påbegyndes en kamerafremstilling under eget mærke Chinon. Men ofte bliver disse kameraer også enten leveret til handelsfirmaer,bla. Porst og FotoQuelle (Revue) i Tyskland eller leveret til velrenomerede kameramærker tilpasset disses ønsker Agfa og Alpa sidste SRL kameraer var modifikationer af Chinons kameraer. Det er herfra udtrykket kamæleon stammer - det ydre skifter men det indre er Chinon.
Teknisk er SLR kameraerne solid og store med enkelte nyskabelser. Chinon fulgte med på formindskelsesbølge, men kom aldrig ned til Olympus OM størrelser. I lang tid holder de fast med M42 Praktica/Pentax skruefatning uden supperende fiksfakserier. Senere gik de over til Pentax K fatning. Det er typisk, at de ikke ændrer meget på fatningerne, hvorved der er et stort udbud af objektiver til rådighed.