Franka Kamerawerk, Bayreuth!
Bayreuth en by i dag på ca. 75.000 indbyggere beliggende i Ober Franken, dvs. i den højere og nordlige del af Franken, som er en region delvis beliggende i Nordbayern. Byen er mest kendt for Richard Wagner festspillene, hvor hans operaer om sommeren bliver opført i Festspielhaus i byens udkant også tegnet af Wagner. Det er mødestedet for Tysklands creme de la creme blod-, penge- og politiske adel. Mellem 1933 og 1945 et kultsted for nazisterne. Den egentlige by er en smuk barokpræget by absolut et besøg værd, men husk operabilletter skal bestilles flere år i forvejen og er dyre.
1909 grundlagde ægteparret Vyskocil det, der senere blev til Frankawerk. Man begyndte at fremstille klapkameraer. Værket flyttede en del rundt i byen og skiftede ejere og konstruktører flere gange. Selvstændigheden varede til 1962, da Henry Wirgin (Edixa) overtog det og flettede produktionerne sammen, de fleste søgekameraer Edixa herunder Edixa 16 et af Waaske konstrueret minikamera til 16 mm film, blev lavet hos Franka, indtil produktionen lukkede helt og alt udstyr i 1967 transporteret til Wiebaden uden dog her at blive brugt igen. Franka endte som skrot og for øvrigt blev Wirgin lukket i de følgende år.
Frankawerk lavede kameraer under egen navn men også til de kendte kæder i Tyskland, Porst Quelle og Kaufhaus ofte med andre navne. Desuden blev der eksporteret til udlandet ligeledes tit med andre navne.
Generelt er produktionen hele tiden koncentreret om kamera til ā€¯Otto Normalverbraucherā€¯ dvs. prisgunstig og gerne nemme at betjene. Mange kan betegnes som lige over bokskamera segmentet.
Efter pladekamera tiden var det 6x9 og 6x6 kameraer der udgjorde værkets typer. Ret sent omkring 1955 kom de første større serier af 35 mm kameraer.
Franka havde også en lønproduktion eksempelvis samling af Agfa Rapid kameraer, høreapparat til Siemens og dele til biler Mercedes-Benz og Man.
Mærket blev i Danmark importeret af H. Hansens Søn Fotohandelshus Odense
Det generelle indtryk i dag 2021 er at de gamle Franka kameraer ofte har funktionsproblemer og skader, hvilket er forventelig, da kameraerne blev bygget med billige dele (objektiver og lukkere) med henblik på det brede publikum.
Kilder:
- Bernd Arbal : "Fotogeräte und -zubehör aus Oberfranken - eine Spurensuche", Heimatbeilage Bayreuth 2006
- Kalubek : "Kamera-katalog", 5. Ausgabe Photodeal Verlag