Olympus

Virksomheden blev grundlagt i slutningen af 1919 med produktion af mikroskoper og termometre som er bibeholdt til i dag hvor Olympus er kendt for sin forskning om medicinsk udstyr.

Firmanavnet Olympus blev brugt fra 1921 og tilbyder senere et mikroskopkamera. Omkring 1934 etableres et optisk datterselskab, der fremstillede kameraobjektiver med tilhørende forskning hvor det berømte "Zuiko" fremkom som en "Tessar" kopi.

Da det kneb med at få solgt objektiverne alene, begyndte en kameraproduktion i 1936 med et klapkamera i 4,5 x 6 "Semi Olympus". I løbet af kort tid fremstillede kamerafabrikken også lukkere. Det er meget der tyder på, at firmaet Olympus var inspireret af Zeiss med Carl Zeiss som det optiske firma og Zeiss Ikon som kameraproducenten. I slutningen af 30'erne blev der udviklet objektiver med lystyrke på 1,5

Medens de fleste andre japanske fabrikker dengang direkte kopiere tyske kamera som Contax, Ikonta og Leica, var Olympus's kamera deres egen udvikling. Til disse hørte Olympus Six 6 x 6 klapkamera en serie der fortsatte til 1957.

Krigen var hård ved Olympus de fleste af produktionsstederne blev bombet og kameraproduktionen lå stille. Den blev genoptaget i 1946.

I 50'erne var firmaet med på moden med TLR kamera af typen Rollei både til 6 x 6 og 4 x 4. Omkring 1959 lanceredes med Olympus Pen starten på en serie med halvformat på normal 35 film ( 18 x 24), et design der blev toneangivende. Olympus var det eneste firma, der fremstillede et SLR kamera Pen F til halvformatet.

1972 begyndte OM-35mm SLR serie. Dette system omfattede en lang række af højt værdsatte Zuiko objektiver, udskifteligt søgere, winder og senere avancerede flash-enheder.

Senere i det årti kom serie XA af kompakte søgekamera, samtidig der med Trip serien startede en populær række af automatiske kamera for det store publikum, der blev fortsat med Stylus eller ? [mju:] kameraer.

OM serien blev aldrig en virkelig udfordring for Nikon og Canon som det foretrukne valg blandt professionelle fotografer. Olympus koncentrerede sig derfor omkring markedet for "sigt og skyd" kameraer, dog med en afstikker til specialiteten "Bridge" kameraer, dvs SLR med fast zoom objektiv og fuldautomatiske.

Olympus var hurtig med digitale kameraer til den almindelige forbruger. Det første digitale kamera jeg fik i hænderne var en Olympus Camedia muligvis et C-1 med fast objektiv. 2005 blev der ikke længere produceret film kameraer

Firmaet er stadig i fuld vigør med en bred produktpalet af DSLR og søgekameraer

kilde: Camerapedia.org