Ricoh

Ricoh stammer oprindelig fra Riken Institutet ( Fysisk Kemisk videnskabelig Institut) under Riken Foundation (1917).

Dette institut har også været "forældre" til Olympic Kamera 1934, fotopapir produktion, samt et Asahi Optical som intet har med Asahi Pentax at gøre. Asahi og Riken fremstilled under 2. verdenskrig kamera med navnet Ricoh. I samme periode og efter 2. verdenskrig skete en række fraspaltninger, genforeninger og sluttelig en adskillelse mellem Riken Foundation og datterproduktionerne. Disse sidste endte som Riken Optical Industries 1953 som bl.a. fremstillede Ricoh Six.Riken Optical Industries blev Ricoh i 1963.

Det er for mig uklart i hvor høj grad Ricoh startede med egenproduktion. Ricoh's Singlet TTL har en forbløffende sammenfald med Cosina Hi-Lite og især med Chinonflex TTL. Gælder det for andre af de første kameraer? Ricoh 35 Flex og 35 Flex CdS et SLR kamera med fast objektiv og centrallukker fra Seiko i objektivet kunne sagtens være fra Mamiya.

I Camera-Wicki angives at mange af kameraer også i de sidste år er blevet fremstillet ved Cosina. Der er ofte ligheder mellem Ricoh og Cosina kameraer.

Firmaet eksisterer fortsat og fremstiller/forhandler digitale kameraer. Hovedvægten ligger dog på digital dokumenbehandling herunder digitale kopimaskiner.

SLR kameraer sluttede omkring 2000, medens der stadig blev lavet moderne digitale søgekameraer. I 2011 vendte Ricoh tilbage til det mere avancerede DSLR marked gennem købet af Pentax fra Hoya. Disse kameraer bliver produceret under Pentax mærket i firmaet Pentax Ricoh Imaging Company.

kilde: Wikipedia og Camera-wiki