Gamle negativer!



For amatører kan det være et problem at få digitaliseret gammelt negativmateriale. Hvis man først har få det gjort, kan fremstillingen af positivbilleder og efterbehandling ske i et af de kendte billedbehandlingsprogrammer.

35 mm film og rullefilm 120, 620, 127 og lignende i op til 8 cm bredde kan scannes i en fladbedscanner eksempelvis Canon typer hvor bogstavet F indgår i typebetegnelse. Jeg selv har en 9000F Mark 2. Til denne scanner leveres rammer til 24x36 film, 120 film (6x6 og 6x9) og 5 x 5 diasrammer. Man kan behandle såvel positiv som negativ materiale. Scanneren styres fra fotobehandlingsprogrammet (32 bit version) eller bedre fra programmet Irfan View. Selve indskanning foregår med Canons ScanGear. Hvis man har andre filmformater/pladeformater op til de ca. 8 cm bredde, kan man blot bruge en ren glas/plexiglas plade til at holde filmen nede.

Ved de gængse formater bruges ScanGears formatgenkendelse, ved andre formater herunder eksempelvis 127 film bruges manuel udvælgelse af skanningsfelter (læs manualen for skanneren)

Nogle flatbed skanner kan kun tage 24x36 film og 5x5 dias. Her havde jeg tidligere ved min gamle skanner 8000 F med filmrammen som model lavet en ny i sort karton, som udgør bundrammen. Bredden af udskæringen er 6 cm så så filmen kan liggen nede i den.
Det arbejde lettes ved at lave en maske til at placere ovenpå eller brug en glasplade ovenpå.


Glasplader i størrelse 9 x 12 eller andre formater med større brede kan ikke scannes i min Canonscanner, da filmfeltet ikke er bredt nok. Her har jeg lavet en lille lyskasse. Foroven er en mælkeglasplade ( ikke matglas) under ligger to 7 W sparepære. Derved bliver kassen ikke så varm. Principielt kan den så kun bruges til sort hvid pga pærernes specielle spektralfordeling. Selve glaspladen lægges ovenpå mælkeglasset. Der skærmes af med en sort maske omkring glasplade og over fatningerne, så der kun kommer lys op gennem negativet. Derpå placerede jeg min Nikon D7000 med et par forsatslinse til næroptagelser i et stativ og stillede zommen (standard objektivet), så negativet fyldte hele billedfeltet. Jeg valgte her manuel skarphedsindstilling og automatisk blende. Affotografer. Korriger med + eller - blendeforskydning ud fra det første knips, hvis det er nødvendigt.



Luk siden