Ved afslutningen af 2. verdenskrig overtog de russiske myndigheder kontrollen over Carl Zeiss Jena og Zeiss Ikon Dresden. Firmaet begyndte med reparationsarbejder men i 1946 blev det besluttet at demontere værket i Dresden og flytte delene til Rusland - Kiev. Her fik fabrik og kameraene navnet Kiev. Moderfirmaet i Jena (primært optik og videnskabeligt udstyr)var kommet nogenlunde uskadt gennem 1945, men var som nævnt beslaglagt som krigsproducent. Det gamle Zeiss Ikon i Dresden i Ernemann bygningen måtte så starte ny produktion op med nye modeller.
1948 blev Carl Zeiss Jena nationaliseret som VEB Carl Zeiss Jena. Den gamle afdeling i Dresden blev til VEB Zeiss Ikon. Dermed var det en realitet, at der nu var tre firmaer. Den gamle vestafdeling i Stuttgart der fortsatte med navnet Zeiss Ikon AG og de to VEB i øst henholdsvis Jena og Dresden. Zeiss Ikon blev til VEB Kamera-og Kinowerk Dresden senere VEB Pentacon og VEB Pentacon. I 1985 blev så næsten alt i Pentacon lagt ind under Carl Zeiss Jena i et stort kombinat. Herbert Blumtritt skriver i "Geschickte der Dresdner Fotoindustrie" at den imperalistiske ånd i Carl Zeiss Jena fra fusionerne 1906 ICA og 1925 Zeiss Ikon stadig levede i det nu statsejede VEB firma i Jena.
Ud over kameraproduktion og linser, havde Zeiss en stor produktion af militær og rumfartsudstyr baseret på optiske instrumenter ( i folkemunde hed firmaet VEB Krudt og Kugler). Firmaet deltog i udviklingen af de første computere og fastholdt samtidig en dominerende verdensposition som producent af optiske projektorer til planetarier.
Fotoproduktion:
Selvom der var sket en opdeling efter 1945 og selvom der blev ført en bitter retsstrid om navnerettigheder, som VEB Carl Zeiss tabte, var der et samarbejde mellem øst og vest især i de første år efter krigen. Zeiss-Ikon AG Stuttgart måtte hente sine objektiver hos Carl Zeiss i den periode.
Zeiss Ikon Dresden forberedte som nævnt i 1945 en genoptagelse af Contaxproduktionen. Men på grund af hele fabrikens overførelse til Kiev som krigserstatning, måtte Carl Zeiss i Jena opbygge en produktionslinie for Contax, hvor også russiske arbejdere blev trænet. Denne produktionslinie blev overført direkte til Kiev inklusiv tyske arbejdere til igangsættelsen.
Firmaet leverede objektiver (bl.a. Tessar) til de andre kamerafremstillere i DDR: Altissa, Praktica, Pentacon (Zeiss Dresden, ...) i DDR omkring Dresden. Disse måtte ikke betegnes som Zeiss eller Zeiss-Ikon kamera (navnestriden) men blev markedsført under betegnelsen "fra Jena" og med et stort T.
I 1953 efter arbejderopstanden, stod det klart for DDR ledelsen, at der nu skulle skulle laves konsumgoder (brød til folket). Ledelsen skulle samtidig sørge for egnsudviklingsstøtte til områder nær zonegrænsen til Vesttyskland. Carl Zeiss blev derfor pålagt at starte en kameraproduktion i Eisfeldt Thüringen, hvor de i forvejen havde et produktsted i en tidligere lejetøjsfabrik.De startede en produktion af det nykonstruerede Werra kamera. Det specielle ved Werra er ud over det meget stramme design filmfremføring/lukkerspænding som sker ved at dreje en ring inderst på tubus. Dette viser et slægtskab til Zeiss Ikons kamera Tenax I og II fra lige før krigen, Tenax I fortsatte efter krigen og skiftede navn til Taxona. Her var det ikke en ring men en arm med samme placering. Werra var konstrueret med lukker sidende på huset bagved objektivet. En løsning der indbyder til at lave udskiftelig optik og som i DDR også blev brugt af Altissa til Altix III, V og N. Fra Werra III bliver de fleste modeller med vekselobjektiv med en bajonetfatning der ligner KWN Praktina, Altissa Altix V og N samt Pentacon Pentina. Objektivet sættes på huset ved en not direkte uden at drejes. Derefter spænder en omløber på huset ved drejning 20 -30 grader objektivet fast.
Werra blev produceret fra 1954 til 1968. Siden har der ikke været produceret almindelige konsumkamera hos Carl Zeiss i Jena DDR. I de sidste 10 år blev udvikling og produktion af objektiver til alm. kameraer neddroslet af hensyn til den voksende militære produktion. Den gamle Meyer objektivfabrik i Görlitz blev en del af Kombinat Pentacon i Dresden og var nu hovedleverandør af objektiver til Pentacon bl.a. udvikling og produktion til Praktica B serien.
Carl Zeiss efter 1990.
Firmaerne i DDR blev gjort til aktieselskaber hvor Zeiss Ikon Stuttgart dominerede. Der skete dels koncentrationer dels reduktioner, men det samlede firma Zeiss eksisterer i bedste velgående. Carl Zeiss i Jena omfatter bl.a. optiske instrumenter som mikroskoper og kikkert, planetarier og videnskabelige instrumenter.
Kameraproduktion blev afsluttet i vest kort efter 1970.
