Praktica B serien var en gennemgribende nykonstruktion, men set sammenlignet med japanske kameraer – for sent og for teknisk tilbagestående.
Kameraet fik ny bajonet M42 skrue blev afløst. Pentagon valgte ikke at følge verden med Pentax K bajonet, men konstruerede sin egen. Det betragtedes af mange som en fejl, da K bajonetten på det tidspunkt havde afløst M42 som universel bajonet. Imidlertid mener jeg B bajonet med elektrisk blændesimulering og elektrisk overførelse til huset, var en bedre løsning end K bajonettens mekaniske proces.
Huset var af kunststof og lettere og mindre sammenlignet med L serien. Lukkeren var i princip metallamellukkeren fra denne serie, men dog ændret til at løbe opad op i prismesøgerhuset. Dette generer ikke, da det foregår medens spejlet er op og eksponeringen sker. Lukkeren løber tilbage til udgangsstilling i forlængelse af eksponeringen, hvilket ikke er normalt ved focallukkere, hvor tilbageførslen gerne sker, når lukkeren spændes til næste eksponering. Produktionen falder i 3 serier – grundtyper og tidsmæssigt i før og “efter die Wende” tidspunktet.
Automatik var en tidsautomatik med blændeforvalg. Manuel var fri valg af blænde og tid med elektronisk markering af korrekt eksponering
Automatik – manuel betjening | Kun automatik | Kun manuel | |
1979 – 1990 | BC 200, BC 1, Jenaflex AM-1, BX 20 | BC 100, BCA – Jenaflex AC1, BCS – BCC | BMA, BM |
1990 – 2001 | BX20s |
1989/90 blev Pentagon lukket. Ved opløsningsprocessen overgik en mindre del med selve prakticaproduktionen til Mannesmann- Schneider (objektiver) koncernen fra Vest. Her blev BX videre med version BX50s (DX kodering). Den sluttede 0mkring 2001 håbløs forældet.