To år efter fremkomsten af Kodak Retina var fabrikker i Tyskland i fuld gang med at lave kameraer i retina stil. Småbilledkameraer med klap til 35 mm kinofilm i Kodak patronen. I flere tilfælde var det tilpasning af kameraer til 127 rullefilm, der dannede udgangspunktet.
Certo i Dresden kom med deres Dollina modeller, hvoraf Dollina II med koblet afstandsmåler (og mulighed for optisk lysmåler) var teknisk mere avanceret end Retina. Certo lavede kameraer langt ind i DDR tiden til midten af 50’erne ud fra denne grundmodel. I denne periode var model med koblet afstandsmåler Super Dollina og model uden afstandsmåler Durata.
Dollina havde som ved retina objektivet siddende på en plade med en saksekonstruktion bagved. Dækklappen sidder i bunden og dækker opad.
Om Certo generelt : klik
Om Dollina II : klik
Læs om Retina typer: klik