Olympus XA serie også med “klap”

XA kameraet blev introduceret i 1979 og var typekameraet og toppen af Olympus serie af XA kameraer. Kamerahuset var det samme for hele serien og var så lille som overhovedet muligt til normal 24×36 filmpatron. XA havde en rigtig koblet afstandsindstilling og en blændeprioriteret eksponeringsautomatik. Centrallukkeren indstilledes automatisk og med korteste belysningstid på 1/500 sekund. XA var forsynet med et fremragende Zuiko 6 linset objektiv brændvidde 33 mm og f:2.8. Automatikken styrede ad CdS måler i objektivringen. Blænden ændredes med en lille arm og dertil kom en mulighed for +1.5 lysværdi som kompensation ved modlys. ASA/ISO indstilledes med en arm under objektivet og let at gå til, hvilket igen muliggjorde også at bruge dette som belysningskorrektur. Kameraet har også selvudløser. Men mit eksemplar udviser en svag vignetering faldende belysning i siderne. Det er måske et generelt problem ved serien se testbilleder ved XA4 nederst- (senere også synlig på nogle testbilleder af Claus på Facebook).

Kameraet blev en stor succes og blev professionelles foretrukne 2. kamera – let at have i lommen.

XA 2 blev lanceret i 1980 og var en forsimplet version af XA. I stedet for koblet afstandsmåler, var der zonefokusering dvs. afstandindstilling med symboler for 3 zoner. Der var et programstyret eksponeringssystem styret af CdS måling i objektivring og dækkede fra 2 sek – bl 3.5 til 1/750 sek – bl 14. Objektiv var 35 mm f:3.5 med 4 linser i 4 grupper. Modellen kunne købes i flere farver

 

XA 1 kom i 1982 som billigste og enkleste i serien. Der var fix fokus og et 4 linse objektiv på 35 mm f:4. Lukkeren gik fra 1/30 sek til 1/250 med eksponeringen programstyret af en selen lysmåler. Kun to ISO indstillinger 100 og 400.

XA 3, fra 1985 var grundlæggende en XA 2 med DX kodning suppleret med mulighed for manuel ISO indstilling.
Dertil kom en modlyskompensation som ved den oprindelige XA (XA2 manglede denne detalje). Filmindsættelse var ændret, så modtagerspole selv opfangede filmenden.

 

XA 4 fra 1985 lignede XA2 – XA 3 meget, men havde et bedre objektiv med 5 linser 28 mm f:3.4. Manuel afstandsindstilling  uendelig og 3 m til 0.3 m. Håndledssnoren kunne med et plastikstykke bruges til afstand 0.5 og o.3 meter en form for makro.

Olympus XA serie i samlingen: Klik

Teststrimlen er optaget med XA4 se om den: Klik

Balda i Minox 35 familien

Omkring 1975 hjælper Balda Minox med udvikling og produktionen af MINOX 35 . Dels er Balda ekspert på præcis sprøjtestøbning plastik, dels skal MINOX EL modellen revideres teknisk. I dette samarbejde er konstruktør Karl-Heinz Lange hos Balda ankermand. Lange gjorde sig derefter selvstændig med et lille 3 mands konstruktionsfirma i bedste forståelse med Balda.
Op til 1980 udvikler Lange for Voigtländer (Rollei) kameraet Vito ( Vito C, CS, …). Uden at kopiere bruger Lange Minox designet  til serien af “små sorte” programstyrede kameraer. Teknisk er kameraet forskellig fra Minox 35 og mere driftsikker. Voigtländers Vito kameraet fremstilles hos Balda (nutidens OEM), som også lancerer kameraserien under deres eget navn Denne serie finder endvidere vej til andre leverandører under andre navne (Revue, Bauer, …).

Se om Balda CS35 kameraet: Klik

Balda C(x)35 har kun programstyring. Der laves en flash, der hægtes på kameraets venstre side (Minox specialflash sidder på oversiden af Minox 35). Balda serien består af :

  1. C35 objektiv 5.6
  2. CA 35  objektiv 2.8
  3. CE 35  objektiv 2.8 og modlyskorrektion 2x
  4. CS 35  objektiv 2.8, modlyskorrektion 2x og selvudløser

Da Balda ophører med deres egentlige kameraproduktion, flyttes hele produktionslinien til Kina, som indtil alt blev digitalt laver “Yangtse Balda” – et direkte kopi.

Baldafirmaet lever i bedste velgående med specialet sprøjtestøbning

Ricoh FF-1 1979


Stærk inspiration fra Minox 35 men ikke kopi, bl.a.  er søgeren ikke dækket af klappen. Objektiv er en vidvinkel Tessartype (4-3) 2.8 35 mm. Programlukker fra 2 sec. til 1/500 sec. ingen manuel styringsmulighed bortset fra flash. Ved underbelysning kommer et rødt advarselslys i søgeren, hvor et grønt lys markerer, at batterierne er OK.

Se mere: Klik

Minox 35 og dens familie: Klik

Elop – UCA Flensborg

Ucanett eller Elop II er et lille 24×24 mm kamera med normal 35 mm film. Det er blev lavet med forskellige lukkere og objektiver. Det viste eksemplar er avanceret med Prontor-S lukker og et 5-3 objektiv (5 linser i 3 grupper).

Men hvordan kan man fotografere med de små kameraer Elca I og II. Der er ingen modtagerspole i kameraet og der er ingen mulighed for at spole tilbage. Forklaringen følgende.

Ud over patronen med filmen, skal man have en tom patron. Som modtager skulle man have en flergangs vekselpatron. Man tog spolen ud af modtagerpatronen og skar filmenden til, så den passede i spolen og samlede modtagerpatronen med filmen indført. De to patroner blev så placeret i kameraet. Efter eksponering af de normalt ca 50 billeder kunne filmen ikke spoles videre og de to patroner blev taget ud af kameraet. Filmen blev klippet løs af leveringsspolen. Modtagerspolen blev afleveret til fremkaldning. Altså en form for Karat/Rapidprincip men med to standardpatroner.

Historie:

Ved udgangen af 1945 blev der etableret to optiske virksomheder ca 5 km fra havnen i Flensborg på sydsiden af fjorden. Den ene var “Elektro-Optik GmbH i Sandwick / Glücksburg. Den anden var “Optische Werkstätten, Flensburg / Mörwik” med stifteren Hans Buschack (linsesliber fra Zeiss Jena) i den tidligere marineingenørskole – en del af det marinehovedkvarteret, hvor Dönitz regerede Nazityskland efter Hitlers død. I dag er det et mondænt lystsejlerområde Sonwick. De to selskaber arbejdede tæt sammen. Den første var finmekanisk og lavede husene, medens det sidste lavede objektiverne.

Det første produkt var kameraet Elca 1947. Efter valutareformen i 1948, gik de to virksomheder sammen under navnet “Vereinigte Elektro- Optische Werke G.m.b.H. Flensburg / Mörwik ” i Buschack bygning med logoet “ELOP”. 1950 blev SLR kameraet Uniflex præsenteret. Alt blev produceret af firmaet: kamerahus, spaltelukker og objektiv. Men som mange virksomheder dengang havde det ikke tilstrækkelig kapital til at bygge en storproduktion op. 1951 måtte selskabet indgive konkursbegæring.

Med støtte fra delstatsregeringen i Kiel ( “At redde arbejdspladser” ), blev i slutningen af 1951 grundlaget et nyt firma “UCA Werkstätte für Feinmechanik und Optik G.m.b.H”. Produktionen omfattede det gamle program, idet blot navnene ændredes, så “Elca II” var “Ucanett” og “Uniflex” hed “Ucaflex”. Objektivnavnene skiftede til “UCAR”, ”UCAPLAN “og “UCALUX”.

Kameraerne er ikke særlig kendt, men som boende i Sønderjylland har de en vis interesse.

Se nærmere :Klik

Artikel pdf : Klik

Blænderækken på objektivet er: 2,3  3,5  4,5  6,3  9  12,5  18  hvilket er den gamle blænderække fra før 2. verdenskrig. Tiderne på Prontor-S lukkeren er B, 1, 1/2, 1/5, 1/10, 1/25, 1/50, 1/125, 1/300 hvilket også er en gammel række (før den geometriske) men lukkeren er sandsynligvis en efterkrigs lukker, idet lukker før 2. verdenskrig oftest har en T indstilling ud over B. Objektivet er antirefleks behandlet, ret avanceret for et kamera fra en lille fabrik omkring 1950

  • B står for Bulb (gummibold) og holder lukkeren åben så længe udløseren er trykket ned
  • T står for Time. Lukkeren forbliver åben, selvom udløseren slippes. Den lukker først, når udløseren aktiveres 2. gang
Elca (I)
Elcaflex Ucaflex kostbar sjældenhed

En prøvestrimmel viste, at lukkeren af og til svigtede og billederne var dårlige.