marts 2024 – Blog gamle kameraer og andre emner fra fotohistorien

Olympus Trip 35 nul problem!

10 millioner kameraer fra 1967 til 1984!!

2.8 Tessartype 40 mm, 24×36 mm normalfilm. Problemfrit kamera med afstandsindstilling ud fra symboler eller tal. Mekanisk fuldautomatik. Selencellen rundt om objektivet styrer belysningen. Bag ved forsiden slår en viser ud for spændingen fra selencellen altså et udslag der angiver lysværdi.

Når udløseren trykkes ned låses viserens udslag fast. En føler føres frem til til viseren. Denne føler har 2 området, ved lille udslag svarer det til at lukkeren er på 1/40 sek, ved stort udslag er lukkeren i sit 1/200 sek område. Indenfor det enkelte område bestemmer følerens placering hvor meget blænden skal lukker op som følge af udløserens bevægelse. Altså rent mekanisk styring.

Manuelt kan man vælge blitz området med blænde ud fra blitzens ledetal. Her er tiden altid 1/40 sek. Der er ikke B indstilling. Men en ASA (ISO) skala svarende til datidens gængse film.

Med andre ord et problemfrit kamera ideel til de populære farvedias og senere farvepapirsbilleder.

Personlig var tiden fra 1974 til ca. 1990 min tid med Super 8 smalfilm, men familien ønske billeder at se på, så i samme perioden fik vi albummet fyldt op med farvebilleder fra Olympus Trip 35.

Kowa SETR (2)

1968 kom Kowa med en af de sidste SLR i serien med Seiko centrallukkere. Der er TTL måling med medføringsviser i “hak”, men på dette eksemplar virker det ikke. Til gengæld virker lukkeren.

Med “R” i modelbetegnelse angives at modellen har lukkeren sidder bagved objektivet som kan udskiftes helt. Med til denne er en 35 mm og en 136 mm.

Kowa SLR serien (1)

I 1953 kom Zeiss Ikon med en anderledes SLR med centrallukker (Compur) og fast optik. Dermed havde vi starten på en type kamera som mange fabrikker fremstillede de ca. næste 20 år. Sammenlignet med datidens SLR og focallukker (bl.a.) Praktiflex, og Kine Exakta, var søgebilledet stort og klart og oftest var der blitz synkronisation ved alle tider.

I Japan kom mange af fabrikkerne også med denne type SLR, deriblandt firmaet Kowa, som egentlig var en tekstilfabrik fra 1894 men som efter 1945 begyndte at interesserer sig for kameraer.

1960 kom de med Kowa Model E en SLR med centrallukker fra Seiko. Det blev starten på en serie frem til ca. 1972. Seikolukkeren finder vi også ved Topcon og andre i deres SLR. Det bemærkelsesværdige ved denne lukker, er, at der ud over springblænde er returspejl en funktion som Deckel i Tyskland aldrig fik lavet i en stabil version.

Denne SLR type kan ikke have vekseloptik med vilkårlig brændvidde. Ægte vekseloptik ligger fra ca. 35 mm til 135 mm (Vogtländer undtagen), hvor lukkeren sidder bagved objektivet. En anden løsning er statsoptik, hvor foreste del foran lukkeren i midten af objektivet skiftes ud. En tredie løsning som flere Kowa kameraer har, er at sætte satsobjektivet foran standardobjektivet.

Belysningsmåleren er Selen og medføringskoblet til blænden (åben måling) med “viser i hak” i søgeren. Selenmålerne skal man ikke forvente er OK i dag.

Oversigt med ikoner Kamera i samlingen

Afprøvning med film af samlingens 2 stk Kowa SE (med stats forsatsobjektiver) viste lukkerproblemer. Den første låste sig fast med spejlet oppe efter 2 eksponeringer. Den anden virkede korrekt, men fremkaldningen viste total overeksponerede billeder. Altså er tid eller blændefunktion ikke i orden. Selenmålerne var ikke virksomme.

SLR med Instamatic

Et mærkelig “ægteskab”. Kodak Instamatic 126 fra 1994 var en plastikkassette med film til 20 billeder 24×24 mm på en 35 mm film. Filmen var perforeret med et hul for hvert billede. Filmen havde en papirsbagside og billednumer kunne ses gennem et vindue på kameraet. Den blev trukket fra en del til en anden og skulle ikke spoles tilbage.Filmhastighed var koderet i kassettens plastik.

Den største svaghed var, at filmens bagside var plastik i kassetten og ikke en trykplade i kameraet, hvorfor filmplanet ikke var præcis.

Den største fordel var det lette filmskift.

I de næste 20 år fremstilledes utallige billige kameraer til denne kassette. De fleste var regelret den tids bokskamera.

At kombinere denne kassette med et avanceret spejrefleks kamera var en misalliance, men i hvert fald prøvede 3 tyske kamerafabrikker det.

Zeiss Ikon Contaflex 126 eller snarere Voigtländer (hed oprindelig Icaflex 126) men produceret hos Zeiss Ikon 1968 – 1971:

Lodretgående stoffocallukker uden lange tider. Egen bajonet med et udvalg af objektiver. En form for TTL måling med tidsprioritet og blænde automatik

Kodak Instamativ Reflex 1968 – 1974. Tydelig i familie med Kodak Retina Reflex.

Kameraet har Compur centralukker bagved objektivet samme Deutsche Standard Bajonet II som Retina Reflex III og IV. Objektiverne var fælles med samme kodering. Lysmåling ikke TTL med medføring og lysværdikobling. Der var ikke lange tider og tid blev valgt ud fra symboler.

Rollei Rolleiflex SL26 det mindste af de tre kameraer 1968 – 1974

Compur fuld tidsskala lukker placeret som centrallukker i objektivet. Forreste del kunne udskiftes med andre altså satsobjektiv. Lysmåling var en form for TTL efterføringsmåler.