Konica Aiborg “Darth Vader” 1991

 

Konica AiBORG superzoom 35-105 er et stort, meget karakteristisk (hvis ikke ligefrem excentrisk) 35 mm søgerkamera. Det blev beskrevet som “futuristisk, sort, ellipseformet” ved introduktionen . Det er i daglig tale blevet kendt som “Darth Vader”-kameraet, fordi det ligner Star Wars-figurens hjelm.

Huset er af sort plast med gummibelagte greb på enderne. Navnet antyder cyborger (halv menneske halv robot) og AI (kunstig intelligens). Der er 19 automatiske “scene”-tilstande forprogrammeret. Nogle usædvanlige multieksponeringstilstande er inkluderet eksempelvis en serie på seks billeder, hvor blitzen kun udløses til det sidste. Et LCD-panel på toppen viser kameraindstillingerne, og et andet lille LCD-display på bagsiden viser datoindstillingerne (går kun til 2019). Der er autostyret gennemsigtigt plastdæksel for objektivet,  winder med autoretur /manuel returstart og indbygget blitz. Der er ikke mulighed for ekstern blitz.

På bagsiden er der en stor joystick-lignende kontakt, som bevæges lodret for at zoome og vandret for at fokusere manuelt eller flytte fokuspunktet. Fokusafstanden vises på en lille bueformet drejeknap i søgeren.

  • 3,8 – 8,5/35-105 fast zoom objektiv
  • elektronisk centrallukker programstyret ingen manuel mulighed.
  • parallakse korrektion, motor-Winder, objektiv motorzoom, dato bagside, programstyret med display

Det vil være klogt at skaffe sig en manual hent hos Butkus: klik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *