En dag dukkede en mail op fra Hanne. Hun spurgte, om jeg var interessert i en samling på 3 kameraer, som hun var i besidelse af. Selvom jeg indrømmede, at min samleraktivitet var ganske lav pga af min alder og hyldeplads, blev jeg nysgerrig og vi enedes om en pakkeforsendelse mod passende kompensation. I pakken var:
- En Bilora Blitz box fra 1946 – 1950
- En Ica Maximar 207, 9 x12 pladekamera med løbebund dobbelt udtræk fra tiden 1912 – 1919 med et par pladeholdere.
- Et ukendt trækamera – intet mærke blot et produktionsnummer – 12 åbne pladeholder
Jeg har ikke kunnet finde kameraet i min litteratur. Keckmann bog om “Tyske kameraer 1839 – 1945” har dog to eksemplare 1890 og 1891 fra henholdvis Fichtner Camerabau Dresden og Hugo Gross Dresden, som kommer ret tæt på det 3. kamera.
Træet er nok nøddetræ. Kameraet er bokstype med en lukker, der skal spændes ved hjælp af en messingskrue på forpladen. Der er to udløsere en for “moment” og en for “tid”. I bagenden er en aftagelig plade til et magasin med plads til de 12 pladeholdere hver beregnet for 9 x 12 cm glasnegativ.
På den venstre side ses en påmonteret læderpose, i højre side sidder en træplade. På oversiden ses en tæller. Funktionsmåden er, så vidt jeg kan bedømme, følgende.
I mørkekammer placeres de 12 glaspladeholdere i bagenden. Træpladen i højre side trækkes ud indtil et stop. Herved afdækkes forreste glasnegativ, der også skubbes fremad af fjeder i bagpladen. Med trækpladen ude eksponeres. Efter eksponering trykkes trækpladen helt ind. Derved skubbes den eksponerede plade ind i læderposen, som altså er magasin for eksponerede plader. Denne bevægelse øger også tælleren med 1. De eksponerede plader skal fjernes fra kameraet ved åbning i mørkekammer.
Kameraet er en variant af den type magasinbokskameraer som kaldes “faldende pladekamera”.
