Et mærkelig “ægteskab”. Kodak Instamatic 126 fra 1994 var en plastikkassette med film til 20 billeder 24×24 mm på en 35 mm film. Filmen var perforeret med et hul for hvert billede. Filmen havde en papirsbagside og billednumer kunne ses gennem et vindue på kameraet. Den blev trukket fra en del til en anden og skulle ikke spoles tilbage.Filmhastighed var koderet i kassettens plastik.
Den største svaghed var, at filmens bagside var plastik i kassetten og ikke en trykplade i kameraet, hvorfor filmplanet ikke var præcis.
Den største fordel var det lette filmskift.
I de næste 20 år fremstilledes utallige billige kameraer til denne kassette. De fleste var regelret den tids bokskamera.
At kombinere denne kassette med et avanceret spejrefleks kamera var en misalliance, men i hvert fald prøvede 3 tyske kamerafabrikker det.
Zeiss Ikon Contaflex 126 eller snarere Voigtländer (hed oprindelig Icaflex 126) men produceret hos Zeiss Ikon 1968 – 1971:
Lodretgående stoffocallukker uden lange tider. Egen bajonet med et udvalg af objektiver. En form for TTL måling med tidsprioritet og blænde automatik
Kodak Instamativ Reflex 1968 – 1974. Tydelig i familie med Kodak Retina Reflex.
Kameraet har Compur centralukker bagved objektivet samme Deutsche Standard Bajonet II som Retina Reflex III og IV. Objektiverne var fælles med samme kodering. Lysmåling ikke TTL med medføring og lysværdikobling. Der var ikke lange tider og tid blev valgt ud fra symboler.
Rollei Rolleiflex SL26 det mindste af de tre kameraer 1968 – 1974
Compur fuld tidsskala lukker placeret som centrallukker i objektivet. Forreste del kunne udskiftes med andre altså satsobjektiv. Lysmåling var en form for TTL efterføringsmåler.