Centrallukker – en lukker som lukker mest lys igennem i midten. Den skal derfor være inde i objektivet mellem de to teoretiske hovedplaner eller lige udenfor hovedplanet tættest på huset samme sted, som blænden placeres. Her betyder det ikke noget med forskellen mellem midten og kant, idet alle billedinformationer er i alle lysstråler, uanset om den er midt eller i kanten af lysbundtet.
Se animation af klassisk centrallukker
Focal lukker (brændplanslukker) også kaldet spaltelukker. Lukker virker lige foran detektor/film. Dens bevægelse skal være jævn hen over detektoren. Principkonstrution er to gardiner. Det først afdækker detektor i en jævn bevægelse, det andet dækker detektor igen i en jævn bevægelse. Lange belysningstider opnås ved at lade andet gardinet vente, inden det starter tildækningen. Korte belysningstider opnås ved at lade andet gardinet dække til lige efter første gardinet. herved dannes en spalte som bevæger sig over detektoren. De enkelte dele af detektoren bliver herved ikke belyst samtidig. Selve belysningstiden af et punkt på detektoren kan ved smal spalte være ned til 1/2000 sek eller mindre, medens den tid, som gardinet skal bruge til bevægelsen over detektoren, typisk kan være 1/100 sek.