Praktiflex 1946-1948


Efter kvalitetskameraet Ihagee Exakta lavede Kamera-Werkstätten Niederselitz, Dresden et folke SLR, der lige nåede i produktion i 1939 inden krigen. Ovenstående er en let modificerede model fra 1946.

Der er udskiftelige objektiv med M40 skruebajonet. En focal lukker med B, 1/25, 1/50, 1/75, 1/100,1/200, 1/300, 1/500  en meget mærkelig tidsrække med en blanding af halv og fjerdedels trin. Lukkeren er stof og vandretløbende. Standard objektiv Ludvig Meritar 2.8 50 mm ganske jævn triplet linse. Der er ikke springblænde, så søgebilledets lysstyrke følger nedblænding og er for øvrigt elendigt. Fotografen ser mere sit eget hovede end motivet.

Eneste “nyskabelse” var et returspejl. Når udløseren trykkes ned, vipper spejlet op (ganske normalt), og når udløseren trykkes op igen af indbygget fjeder, kan denne fjeder også driver spejlet ned på plads. Første SLR småbilledekamera med returspejl, når det altså virkede. Systemet blev hurtigt forladt til fordel for det normale dengang, at spejlet kom ned på plads, når lukkeren spændes igen.

Den afbillede Praktiflex er lavet lige efter krigen sikkert oprindelig en krigserstatningsleverance til russerne, som videre eksporterede til vesten for hård valuta.

Praktiflex blev starten på rækken af Praktica’er frem til ca.1992. En serie som frem til 70’erne var inspiration for SLR kamera i hele verden her især i Japan (Asahi Pentax).

Mit aktuelle eksemplar strejker en gang imellem i lukkeren, idet første gardin åbner ikke helt.

Mere info om Praktiflex klik

Sammenlign med Praktica FX klik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *