En familie ca 1930

I min fars gemmer lå dette lille billede

Motivet er børnene i fiskerfamilien Johansen, Brunshuse  ved Assens.

Fotohistorisk.

Et kontaktkopi fra et halvdårlig negativ størrelse 6 x 4.5 cm sandsynligvis et bokskamera med “spareformat” på 120 film. Et udstyr ganske almindelig i 1930’erne. Fotograf ukendt.

Motivhistorie.

Alle søskende samlet til fest måske fotograferet uden for fiskerhuset. Af de syv børn i den ikke særlig velstillede indremissionske familie blev en dreng og to piger lærere. En dreng  blev mejerist, en dreng sømand senere skipper med egen galease i fragtfart, en dreng blev mekaniker senere vognmand med fast fragtrute og endelig en pige blev gårdmandskone senere organist i en landsbykirke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *