1952 vælger Photavit/Bolta at springe på bølgen af TLR kameraer. Man starter med en såkaldt uægte TLR svarende til Voigtländer Brilliant, dvs at søgeren er en stor brilliantsøger som ikke har matskive, hvorfor man ikke kan bruge den til afstandsindstillingen (model I og II). Kameraet Photina laves i flere varianter. To år senere laves Photina Reflex som er en ægte TLR med matskive og dermed afstandsindstilling på matskiven ved kobling mellem de to objektiver
Lukkeren er en Prontor-SVS B,1,…,1/300 og den skal spændes selvstændigt. Objektiver er Steinhell Cassar 3.5/75 og til søger Aktar 3.5/75. Rød indstilling ved filmfremførelse.
Omkring 1957 foretager Photavit/Bolta kamerafabrikken et spring fremad. Der udvikles et typisk målsøgekamera for tiden med vekseloptik i Prontor SVS – rød bajonet udløser kaldet “rød næse”.
Kameraet ligner King Regula IIId, men da udviklingen skete uden kontakt med King , er der forskel på bajonetfatninger, så man kan ikke bruge optik fra den ene på den anden..
Lukkeren Prontor SVS har lysværdital indstilling. Bewi lysmåler virker, men er kompliceret i anvendelse og der skal foretages manuel overførelse til LV skalaen.
Produktionen løber kun et par år, så lukker Bolta kameraproduktionen ned. Det er ekstremt sjældent at finde vekseloptik ud over standard 50 mm. Jeg var heldig at købe et total defekt kamera med Enna Photavit Lithagon 3.5/35 vidvinkel.
Bolta værket blev grundlagt af Johann Bolten i Nürenberg omkring 1921. Han emigrerede til USA skiftede navn til John Bolten og blev amerikansk statsborger.Her startede han sin fabrik nummer to. På den tyske fabrik startede han kameraproduktion i 1935. 1937 skiftede den tyske fabrik navn til Photavit og blev en selvstændig del af Bolta værk gruppen. Under krigen havde Bolten ingen indflydelse, men værket fortsatte med krigsproduktion med hjælp af tvangsarbejdere (læs også KZ fanger) Efter krigen undgik Bolten tvangsbeslaglæggelse og reparationslevering til russerne, da ejeren var amerikansk statsborger, hvorfor Photavit kunne starte op med det samme.
Boltavit model med 24 x 24 mm på 35 mm film i special kassette 1935 mini model og enkelt model til Kodak 828 Bantam film muligvis lavet i USA
Photavit I, II, III, IV og V alle 24 x 24 mm til 1951 mini model
Photavit 36 og Photavit 36 automatic 24 x 36 1957-1958 normal størrelse
Photina 6 x 6 cm TLR kamera (Rolleiflex type) på 120 film. 1952 – 1954
Kameraværket lukkede 1958, medens Bolta gruppen fortsatte med skiftende ejere som underleverandør af metaliserede plastikdele til bilindustrien.
Venstre Boltavit startmodel / Højre Photavit IV ( med overbygning fra Photavit III )Photavit II (forbedret fra Boltavit/Photavit I)
Photavit III i samlingen er en blandingsmodel. Lukker Prontor II er førkrigs model med T, men sandsynligvis lavet lige efter krigen. Objektiv Radionar Taylor triplet fra Schneider. De andre kamerar i samlingen er alle mere eller mindre defekte. De er tekniske svage. Se dem klik.
Artikel som pdf fil om kameraerne fra Bolta – Photavit klik
Bortset fra de første (35 mm med papirbagside) skal kameraerne have speciel patron. Filmen transporteres fra en patron til en anden.
Photavit IV set bagfra med patroner. Bemærk tandhjul til fremtrækning og tæller
Det eneste brugbare kamera i samlingen er Photavit III. Det har en primitiv dobbeltspærre og tæller op fra en omdrejning af modtagerspole. Da diameteren på filmrulle vokser, vil mellemrummet mellem de enkelte billeder øges. De senere kameraer IV og V har tandhjul.
Der er P (program), S (Shutter-lukker), A (Aperatur- blænde) automatik og M (manuel indstilling). Her ud over er 7 fastlagte programsituationer.
AF (automatisk afstandsindstilling) til gamle AF objektiver og til nye AF objektiver med motor i objektivet. Afstanden kan vælges spot eller som et snit af et område.
Exponering måles enten matrix (middel over billedfladen), i center et større område og spot et mindre område omkring midten. DX kodering med mulighed for manuel valg/korrektur af ISO.
Ingen indbygget flash.
Indbygget winder med automatisk tilbagespoling
Huset er solidt og ret tungt eller måske rettere gedigent. Kameraet styres af en blanding af knapper og en drejevælger. Indstillinger kan aflæses på en LCD skærm samt en underlinie i søgerbilledet.
Alt i alt et meget avanceret amatørkamera.
Kameraet lanceredes i 1992 og i 1994 i ver 2 markeret med x eller s. Det blev produceret til 2001. 1998 kom en mere avanceret model F100 og 2002 model F80 (lettere lidt enklere og med indstillingsmuligheder udformet med to drejehjul klik), det blev Nikons sidste film SLR. De senere DSLR (digitale) lignede F80 hvad angår indstillinger.
Objektivet er defekt i afstandsindstillingen. Billeder senere er taget med en Revuenon 1.8/55 mm og en Makinon M42 zoom f=3.5 brændvidde 35 mm-105 mm
Chinon – kamæleonen som Alexander Decker skriver i et par artikler om Chinon i Photodeal 1999/I og 2002/IV. Firmaet blev etableret af Chino Hiroshi i 1948 i 1973 benævnt Chinon Industries Inc. Kodak erhvervede fra 1990’erne en større del af firmaet for i 2004 at blive 100% Kodak. Kodak og Kodak Japan er konkurs men tilsyneladende lever Chinon set ud fra deres hjemmeside. Den er desværre kun på japansk så nærmere kan ikke oplyses.
Chinon var primært et produtionsfirma, som lavede kameraer og anden optisk udstyr for andre mærker. Fra 1971 påbegyndes en kamerafremstilling under eget mærke Chinon. Men ofte bliver disse kameraer også enten leveret til handelsfirmaer,bla. Porst og FotoQuelle (Revue) i Tyskland eller leveret til velrenomerede kameramærker tilpasset disses ønsker. Agfa og Alpa sidste SRL kameraer var modifikationer af Chinons kameraer. Det er herfra udtrykket kamæleon stammer – det ydre skifter men det indre er Chinon.
Teknisk er SLR kameraerne solid og store med enkelte nyskabelser. Chinon fulgte med på formindskelsesbølge, men kom aldrig ned til Olympus OM størrelser. I lang tid holder de fast med M42 Praktica/Pentax skruefatning uden supperende fiksfakserier. Senere gik de over til Pentax K fatning. Det er typisk, at de ikke ændrer meget på fatningerne, hvorved der er et stort udbud af objektiver til rådighed.
Kameraet har lodret metallamel focallukker B,1,…,1/2000, M42 tilslutning, blændeprioriteret tidsautomatik TTL, manuel mulighed, selvudløser.
Stort og tungt kamera. Det afgørende nye er automatikken. Indtil 1974 var de fleste M42 kameraer forsynet med springblænde, tidsprioritet og stepdown blænde til visningen viste ” i hak”. Enkelte havde fået simuleret blænde, så indstilling af blænde foregik ved fuld åben blænde, men det krævede overførelse af blændeindstilling til husets elektronik enten elektrisk (Praktica) eller mekanisk (Pentax). Elektronikken benyttede CdS fotomodstand til måling af lysstyrke en ret langsom komponent.
Chinon gik over til silicium fototransistor, der er lynhurtige. Man valgte blænden (blændeprioritering). Når udløseren nåede halvt ned, gik blænden (springblænde) til den indstillede værdi og lige efter måltes lysmængden, hvorved tiden blev elektronisk beregnet (analogt). Første gardin startede og 2. gardin (lukker) blev startet af elektronikken, når den beregnede tid var gået. Dette kunne lade sig gøre på grund af fototransistoren hurtighed.
Med Revuenon 50 mm 1.8 (Chinon obj)Med Makinon Zoom 35 – 105 mm 35 – ikke samme kvalitet
I midten af 50’erne blev farvefilm primært som dias (omvendt positiv film) overkommelig for den almindelig amatør. Men stadig var farvefilm dyr sammmenlignet med sort/hvid. Flere fabrikanter forsøgte at slå igennem med princippet et kamera to filmkassetter. Adox (Dr. C. Schleussner Fotowerke Tysklands næststørste efter Agfa) var en gammel tysk filmproducent. 1933 videreførte de Wirgins kameraproduktion da indehavere måtte flygte. Adox opretholdt efter krigen en mindre kameraproduktion i samarbejde med Wirgin med fortrinsvis simple kameraer.
Men Adox kom også med dette kamera Adox 300, typisk tubus kamera god lukker Compur Rapid LV (*) indstilling, Bewi lysmåler LV manuel overførelse og objektiv (Xenar). Kameraet havde vekselkassetter og et dreje hurtig optræk ved objektivets tilslutning til huset med stærk inspiration fra Zeiss Ikon Tenax (1938).
Adox havde prototype klar med vekseloptik (Compur Type 1) og en Adox 500 , men firmaet blev overtaget af Du Pont. De førte filmproduktionen videre, medens kameraproduktion overgik for nogle få år til Wirgin (Edixa 16 subkamera). I dag er mærket Adox i brug af FotoImpex, som anvender det som varemærke for kemikalier og film til analog fotografering.
Åben kassetteBagside kamera uden kassetteBagside kamera med kassette
(*) LV lysværdi et tal for lysintensitet. I LV indgår lukker hastighed og blænde værdi således at et trin op af den ene svarer til et trin ned af den anden. Det er mekanisk koblet ved lukkeren.
Kodak Instamatic kamera i den avancerede ende. Udstyret med en tyske Standard Compur lukker type 2. Passer objektiver med Kodak Retina Reflex III og S. CdS lysmåler til automatik. Billedstørrelse 24 x 24 mm
Men til 126 kassetter som bedst egner sig til boxtyper af Instamatickamera. Filmfladen er en del af plastkassetten .
Kassetteproduktion ophørt omkring 2008. Men mange internetside fortæller om, hvorledes man kan lukker en kassette op og fylde den med en strimmel normal 35 mm film.
Lad være med at prøve, spildte kræfter for mit vedkommende. Film var sort af falsk lysindfald. Det er en meget besværlig proces og ingen ved om kassetten er lystæt efter samling igen med film. Dertil kommer at instamatickassetten aldrig har været en god optiske løsning.
Pentax/Ricoh har lanceret et nyt kamera til 35 mm film. Et avanceret point and shot camera med alle de “gamle” betjeningsgreb dog med belysningsautomatik. Formatet er det gamle spareformat 18×24 mm nu begrundet i tidens portrætformat ved brug af mobilen. Jeg hader det. Det er som at se gennem en dør.
Stadig en Autoreflex lukkerprioriteret blænde automatik. Den samme teknik, hvor blænden vælges automatik ud fra TTL CdS måling, som har virket fra Autoreflex T. Resten rent mekanisk med Copal lodret metallamellukker. Bortset fra små detaljer uændret teknik.
Men huset er nyt, så godt som alt er plastik, huset er mindre end T4, lettere i hånden. Nok et af de første SLR med DX kodnings aflæsning. Filmpatroner uden DX kan dog stadig bruges og indstilles efter ASA/ISO. Jeg finder det et dejligt hus, andre synes det er billig plastikkram.
Og så er kameraet lavet ved Cosina – slut med Konica’s SLR serie. Der kom ikke flere nye. De næste 12-15 år blev af Konica kameramæssigt viet “point and shoot”, hvorefter Minota overtog navn og produktion for egne mærker ca 5 år endnu. Afslutning blev, at Sony ville være kameraproducent og førte det hele videre.
Afprøvningen forløb som så mange gange før. To billeder, så svigtede lukkeren total. De næste 10 var 0verhovedet ikke eksponeret. Øv
Skal man være ærlig. Funktionsmæssigt sker der ikke meget fra 1968 (Konica Autoreflex T) til 1985 (Konica TC-X). Med den samme bajonet og en samling meget gode objektiver, er alle førstekameraerne af typen tidsprioriteret og blændeautomatik styret af TTL CdS. Almindeligvis kan kamera også betjenes rent manuelt uden batteri. Udviklingen er i hus, materialer, vægt og størrelse samt nogle med indbygget winder i stedet for ydre winder tilslutning. Kun en enkel er ren programstyring (FP-1) uden manuel mulighed. Til hele serien er der billigere varianter uden enkelte finesser.
Den tidlige P serie blev 1965/66 afløst af Autoreflex serien. I den serie er bajonetten større medens arbejdsafstanden blev bibeholdt. Som det første SLR kamera i verden blev kameraet udstyret med automatik. Man valgte tid (tidsprioriteret) og kameraet valgte den blænde, som gav den rigtige belysning. I søgeren kunne man aflæse kameraets valg af blænde. Det var også muligt at vælge en manuel indstilling.
Konica kommer i disse år med tekniske fornyelser som de første indenfor branchen. Hertil kommer at Konicas objektiver selv i dag betragtes som værende i toppen, især dem som navngives Hexanon
Her i ydre form som Revue kamera fra Foto-Quelle
Det første kamera 1966-68 målte lyset med en CdS på forsiden af kameraet, men fra 1968 kom den nye model Autoreflex T, hvor lysmålingen skete gennem objektivet (TTL metoden). Denne metode blev bibeholdt gennem hele serien med modellerne T2, T3, T4 ….. Samme funktioner men teknisk forbedringer løbende. Objektiver var de samme.
Første TTL kameraKonica Autoreflex TKonica Autoreflex T med 200 mm Tele Soligor
Med Autoreflex T4 (1978 – 1979) skete en større ændring idet huset med inspiration fra Olympus OM og Pentax MX blev nykonstrueret med brug af plastik. Huset blev mindre og lettere.
Med i hvertfald Autoreflex T4 var repræsentationen i Tyskland ikke længere Foto-Quelle (Revue husmærke), men overgået til Carl Braun Nürnberg. I min T4 sidder en rød etikette med firmaets garanti. Braun må her i slutningen af 70’erne være ophørt med deres eget SLR Paxette (centrallukker bag objektiv). Brauns store sællert var deres diasfremviser Paximat.
Konica Autoreflex T4Konica Autoreflex T4Til venstre det store kamera til højre FP-1 kameraet som repræsentant for de små.
Løbende lavede Konica også “skrabede” økonomi modeller ofte betegnet med A i stedet for T
Pentax/Ricoh har lanceret et nyt kamera til 35 mm film. Et avanceret point and shot camera med alle de “gamle” betjeningsgreb dog med belysningsautomatik. Formatet er det gamle spareformat 18×24 mm nu begrundet i tidens portrætformat ved brug af mobilen. Jeg hader det. Det er som at se gennem en dør.
