Altissa – EHO fabrikken i Dresden var efter fremkomsten af Rolleiflex 1929 snart i gang med en ægte TLR til en lavere pris. Den blev fremstillet indtil 2. verdenskrig i forskellige varianter. Den afbillede var nok den mest avancerede med Compur lukker og objektiv 80 mm f=2.9 (Lack Pololyt tre linset)
Filmfremføringen sker ved hjælp af rødvindue, som samtidig fungere som dobbeltspærre. Man kan ikke spole næste billede frem uden af rødvinduet er blev lukket op.
En af verdens sidste TLR (to linse refleks) kameraer bortset fra special luksus Rolleiflex’er! TLR kameraer både de ægte med afstandsindstilling på matskive og de uægte (brillant søger) blev uhyre populære fra 1930’er til 1960’erne. Urfaderen Rolleiflex blev et kamera for europæiske fotoreportere.
I Japan startede de allerede få år efter starten i Tyskland 1929. Men især i 50’erne skulle alle fabrikker store som små, kendte som ukendte have en eller flere TLR. Yashica kom ret sent i gang og var en af de sidste som lavede kvalitets TLR i masseserier. Senere var det vel kun Rollei (efter 1. konkurs), som lavede nogle få små serie i ædlere metal til vitrinerne.
TLR princippet er total ude af billedet ved digitalkameraer. Nutidens fotografer er heller ikke trænet i at bruge TLR, hvor søgerbillede godt nok er korrekt op/ned men sidevendt. Man er heller ikke vant til at se ovenfra og ned i søgeren på kameraet ud for mellemgulvet.
En af de sidste “Retina lignende” fra Dresden. Teknisk næsten uændret fra Dollina II før krigen (se kamera). Udseende er ændret lidt og afstandsmåleren bygget sammen med overdelen, men teknikken er næsten uændret og dermed måske lidt forældet, i hvert fald helt andre løsninger, end man forventer for et søgekamera omkring 1950. Afstandsmåleren er koblet men har sit eget søgevindue. Den egentlige søger er lille og elendig.
Her viser lukker (Syncro Compur) og objektiv (Rodenstock Heligon 1:2 50 mm) samt afstandstal i feet, at denne variant var tiltænkt eksport til vesten. Rodenstock er ingen steder i litteraturen noteret for objektiv altså ret sjældent variant. Certo var en lille fabrik i lang tid i DDR tiden delvis privat og hele levetiden ledet af Gönna, der oprindelig var ejeren.
Canons storsælgende og meget populære SLR kamera fra 1976. Objektiv havde Canon’s FD bajonet. Typisk for perioden havde den automatik i form af lukker prioriteret blænde styring. Man kunne også vælge at styre blænden manuelt og således kunne AE-1 også anvende de tidligere FL objektiver. AE-1 var måske verdens første kamera med microcomputer.
Kameraet blev omkring 1986 afløst af AE-1 Program, som blot havde tilføjet en mulighed for en ren programstyring.
Lukkeren var en vandret focallukker med stofgardiner. Den af automatikken valgte blændeværdi kunne aflæses i søgeren. Denne værdi kunne ved FL objektivet manuelt overføres til blænden.
Jeg har i længere tid set mystiske kameraer tilbudt fra Japan med ringen omkring og beskyttelsesglas for objektivet.
I Japan hedder kameraet Genba Kantoku kaldet “Guv”. Et robust kamera som kan betjenes med handsker på. I andre områder af verden kaldes det også Off Road (Kadlubek) ud over som her MS-40. Det er mere en form for kamerahus. Dette er vandtæt for regn, støvtæt og stødbeskyttet. Det er beregnet til at skulle bruges af ledere af byggegrupper.
Samlingens eksemplar er den første model, som bygger på Konica MT modeller som MT-9. Kameraet er fuldautomatisk programstyring med EV fra 6 til 17. Objektivet er 3.5 og mindste blænde 16. Flere nævner at objektivet er højkvalitet typisk Konica. Lukkeren går fra 1/5 til 1/500 sek. Brændvidde er ikke angivet, men nævnes andre steder som 35 mm eller 40 mm, altså vidvinkel. Focus er fuldautomatisk og indstilles med infrarød målinger ( 3 celler til venstre for objektivet)
Film er normal 135 type DX koderet. Mangler koden vælges ISO 50
Senere modeller afviger lidt i opbygning og værdier bl.a. objektiv med 2.8 og også nogle med brændvidde 28 mm (Typer med 28 og Wide i navngivningen). Konica sluttede inden sammenlægningen med Minolta af med en digital variant af Genba Kantoku
Eksemplaret er købt på Ebay i Frankrig. Det er svært at finde Genba Kantoku uden for Japan.
Artikel om Konica og de mange kameraer herunder MS-40 (slutnote ) : klik her vises en række billeder af Genba Kantoku kameraerne. På You Tube findes flere videoer om kameraerne, en af de bedre kan ses her : Video
Prøvefotografering på Keshmer 100 (push 200) Standalone Rodinal gav fine resultater
Et par uger senere var der et enkelt kamera til salg på Ebay. Det viste sig at være et næsten ubrugt Konica Wide 28 fra ca. 1990. Objektivet er 28 mm altså virkelige vidvinkel ellers afviger det kun i detaljer fra MS-40.
Bemærk linierne buer – ses på vandrette mursten. Det er uundgåelig ved så “vid” en vidvinkel som 28 mm. For en byggeleders dokumentation af folkenes arbejde uden betydning.
1952 vælger Photavit/Bolta at springe på bølgen af TLR kameraer. Man starter med en såkaldt uægte TLR svarende til Voigtländer Brilliant, dvs at søgeren er en stor brilliantsøger som ikke har matskive, hvorfor man ikke kan bruge den til afstandsindstillingen (model I og II). Kameraet Photina laves i flere varianter. To år senere laves Photina Reflex som er en ægte TLR med matskive og dermed afstandsindstilling på matskiven ved kobling mellem de to objektiver
Lukkeren er en Prontor-SVS B,1,…,1/300 og den skal spændes selvstændigt. Objektiver er Steinhell Cassar 3.5/75 og til søger Aktar 3.5/75. Rød indstilling ved filmfremførelse.
Bolta værket blev grundlagt af Johann Bolten i Nürenberg omkring 1921. Han emigrerede til USA skiftede navn til John Bolten og blev amerikansk statsborger.Her startede han sin fabrik nummer to. På den tyske fabrik startede han kameraproduktion i 1935. 1937 skiftede den tyske fabrik navn til Photavit og blev en selvstændig del af Bolta værk gruppen. Under krigen havde Bolten ingen indflydelse, men værket fortsatte med krigsproduktion med hjælp af tvangsarbejdere (læs også KZ fanger) Efter krigen undgik Bolten tvangsbeslaglæggelse og reparationslevering til russerne, da ejeren var amerikansk statsborger, hvorfor Photavit kunne starte op med det samme.
Boltavit model med 24 x 24 mm på 35 mm film i special kassette 1935 mini model og enkelt model til Kodak 828 Bantam film muligvis lavet i USA
Photavit I, II, III, IV og V alle 24 x 24 mm til 1951 mini model
Photavit 36 og Photavit 36 automatic 24 x 36 1957-1958 normal størrelse
Photina 6 x 6 cm TLR kamera (Rolleiflex type) på 120 film. 1952 – 1954
Kameraværket lukkede 1958, medens Bolta gruppen fortsatte med skiftende ejere som underleverandør af metaliserede plastikdele til bilindustrien.
Venstre Boltavit startmodel / Højre Photavit IV ( med overbygning fra Photavit III )Photavit II (forbedret fra Boltavit/Photavit I)
Photavit III i samlingen er en blandingsmodel. Lukker Prontor II er førkrigs model med T, men sandsynligvis lavet lige efter krigen. Objektiv Radionar Taylor triplet fra Schneider. De andre kamerar i samlingen er alle mere eller mindre defekte. De er tekniske svage. Se dem klik.
Artikel som pdf fil om kameraerne fra Bolta – Photavit klik
Bortset fra de første (35 mm med papirbagside) skal kameraerne have speciel patron. Filmen transporteres fra en patron til en anden.
Photavit IV set bagfra med patroner. Bemærk tandhjul til fremtrækning og tæller
Det eneste brugbare kamera i samlingen er Photavit III. Det har en primitiv dobbeltspærre og tæller op fra en omdrejning af modtagerspole. Da diameteren på filmrulle vokser, vil mellemrummet mellem de enkelte billeder øges. De senere kameraer IV og V har tandhjul.
Der er P (program), S (Shutter-lukker), A (Aperatur- blænde) automatik og M (manuel indstilling). Her ud over er 7 fastlagte programsituationer.
AF (automatisk afstandsindstilling) til gamle AF objektiver og til nye AF objektiver med motor i objektivet. Afstanden kan vælges spot eller som et snit af et område.
Exponering måles enten matrix (middel over billedfladen), i center et større område og spot et mindre område omkring midten. DX kodering med mulighed for manuel valg/korrektur af ISO.
Ingen indbygget flash.
Indbygget winder med automatisk tilbagespoling
Huset er solidt og ret tungt eller måske rettere gedigent. Kameraet styres af en blanding af knapper og en drejevælger. Indstillinger kan aflæses på en LCD skærm samt en underlinie i søgerbilledet.
Alt i alt et meget avanceret amatørkamera.
Kameraet lanceredes i 1992 og i 1994 i ver 2 markeret med x eller s. Det blev produceret til 2001. 1998 kom en mere avanceret model F100 og 2002 model F80 (lettere lidt enklere og med indstillingsmuligheder udformet med to drejehjul klik), det blev Nikons sidste film SLR. De senere DSLR (digitale) lignede F80 hvad angår indstillinger.
I midten af 50’erne blev farvefilm primært som dias (omvendt positiv film) overkommelig for den almindelig amatør. Men stadig var farvefilm dyr sammmenlignet med sort/hvid. Flere fabrikanter forsøgte at slå igennem med princippet et kamera to filmkassetter. Adox (Dr. C. Schleussner Fotowerke Tysklands næststørste efter Agfa) var en gammel tysk filmproducent. 1933 videreførte de Wirgins kameraproduktion da indehavere måtte flygte. Adox opretholdt efter krigen en mindre kameraproduktion i samarbejde med Wirgin med fortrinsvis simple kameraer.
Men Adox kom også med dette kamera Adox 300, typisk tubus kamera god lukker Compur Rapid LV (*) indstilling, Bewi lysmåler LV manuel overførelse og objektiv (Xenar). Kameraet havde vekselkassetter og et dreje hurtig optræk ved objektivets tilslutning til huset med stærk inspiration fra Zeiss Ikon Tenax (1938).
Adox havde prototype klar med vekseloptik (Compur Type 1) og en Adox 500 , men firmaet blev overtaget af Du Pont. De førte filmproduktionen videre, medens kameraproduktion overgik for nogle få år til Wirgin (Edixa 16 subkamera). I dag er mærket Adox i brug af FotoImpex, som anvender det som varemærke for kemikalier og film til analog fotografering.
Åben kassetteBagside kamera uden kassetteBagside kamera med kassette
(*) LV lysværdi et tal for lysintensitet. I LV indgår lukker hastighed og blænde værdi således at et trin op af den ene svarer til et trin ned af den anden. Det er mekanisk koblet ved lukkeren.
Pentax/Ricoh har lanceret et nyt kamera til 35 mm film. Et avanceret point and shot camera med alle de “gamle” betjeningsgreb dog med belysningsautomatik. Formatet er det gamle spareformat 18×24 mm nu begrundet i tidens portrætformat ved brug af mobilen. Jeg hader det. Det er som at se gennem en dør.