Bolta Photavit Photina IIIb 1954


1952 vælger Photavit/Bolta at springe på bølgen af TLR kameraer. Man starter med en såkaldt uægte TLR svarende til Voigtländer Brilliant, dvs at søgeren er en stor brilliantsøger som ikke har matskive, hvorfor man ikke kan bruge den til afstandsindstillingen (model I og II). Kameraet Photina laves i flere varianter. To år senere laves Photina Reflex som er en ægte TLR med matskive og dermed afstandsindstilling på matskiven ved kobling mellem de to objektiver

Lukkeren er en Prontor-SVS B,1,…,1/300 og den skal spændes selvstændigt. Objektiver er Steinhell Cassar 3.5/75 og til søger Aktar 3.5/75. Rød indstilling ved filmfremførelse.

Bolta Photavit 36 1957

Omkring 1957 foretager Photavit/Bolta kamerafabrikken et spring fremad. Der udvikles et typisk målsøgekamera for tiden med vekseloptik i Prontor SVS – rød bajonet udløser kaldet “rød næse”.

Kameraet ligner King Regula IIId, men da udviklingen skete uden kontakt med King , er der forskel på bajonetfatninger, så man kan ikke bruge optik fra den ene på den anden..

Lukkeren Prontor SVS har lysværdital indstilling. Bewi lysmåler virker, men er kompliceret i anvendelse og der skal foretages manuel overførelse til LV skalaen.

Produktionen løber kun et par år, så lukker Bolta kameraproduktionen ned. Det er ekstremt sjældent at finde vekseloptik ud over standard 50 mm. Jeg var heldig at købe et total defekt kamera med Enna Photavit Lithagon 3.5/35 vidvinkel.

 

Bolta Photavit minikamera til normal film

Photavit III 1938 – 1950

Bolta – Photavit værk Nürnberg

Bolta værket blev grundlagt af Johann Bolten i Nürenberg omkring 1921. Han emigrerede til USA skiftede navn til John Bolten og blev amerikansk statsborger.Her startede han sin fabrik nummer to. På den tyske fabrik startede han kameraproduktion i 1935. 1937 skiftede den tyske fabrik navn til Photavit og blev en selvstændig del af Bolta værk gruppen. Under krigen havde Bolten ingen indflydelse, men værket fortsatte med krigsproduktion med hjælp af tvangsarbejdere (læs også KZ fanger) Efter krigen undgik Bolten tvangsbeslaglæggelse og reparationslevering til russerne, da ejeren var amerikansk statsborger, hvorfor Photavit kunne starte op med det samme.

  • Boltavit model med 24 x 24 mm på 35 mm film i special kassette 1935 mini model og enkelt model til Kodak 828 Bantam film muligvis lavet i USA
  • Photavit I, II, III, IV og V alle 24 x 24 mm til 1951 mini model
  • Photavit 36 og Photavit 36 automatic 24 x 36 1957-1958 normal størrelse
  • Photina 6 x 6 cm TLR kamera (Rolleiflex type) på 120 film. 1952 – 1954

Kameraværket lukkede 1958, medens Bolta gruppen fortsatte med skiftende ejere som underleverandør af metaliserede plastikdele til bilindustrien.

Venstre Boltavit startmodel / Højre Photavit IV ( med overbygning fra Photavit III )
Photavit II (forbedret fra Boltavit/Photavit I)

Photavit III i samlingen er en blandingsmodel.  Lukker Prontor II er førkrigs model med T, men sandsynligvis lavet lige efter krigen. Objektiv Radionar  Taylor triplet fra Schneider. De andre kamerar i samlingen er alle mere eller mindre defekte. De er tekniske svage.  Se dem klik.

Artikel som pdf fil om kameraerne fra Bolta – Photavit klik

Bortset fra de første (35 mm med papirbagside) skal kameraerne have speciel patron. Filmen transporteres fra en patron til en anden.

Photavit IV set bagfra med patroner. Bemærk tandhjul til fremtrækning og tæller

Det eneste brugbare kamera i samlingen er Photavit III. Det har en primitiv dobbeltspærre og tæller op fra en omdrejning af modtagerspole. Da diameteren på filmrulle vokser, vil mellemrummet mellem de enkelte billeder øges. De senere kameraer IV og V har tandhjul.

Filmstrimmel med øget mellemrum: