DDR Dresden – Side 2 – Blog gamle kameraer og andre emner fra fotohistorien

Praktica Nova 1965

Den “nye” Praktica”

Ved et overfladisk blik ligner Nova de tidligere Praktica modeller. Selve huset er af samme form. I det indre er stadig en vandret stof focallukker. Der er kommet hurtig optræk på overfladen og prismehuset er blevet lavere. Den skrå udløser på højre side foran bliver typisk for de fleste Praktica frem til 1990. Det afgørende nye er teknikken. Hele det indre er nykonstrueret og bygget op i funktionsblokke, som gør det muligt at samle kameraet på et samlebånd. Man er gået over til storserieproduktion.

Se mere info om Praktica Nova klik

Det aktuelle eksemplar af Nova viste ved test, at dets 2. gardin af og til ikke var helt tilbage i startpositionen. Den smalle hvide stribe er skåret fra i efterbehandlingen.

Praktiflex til Praktica

Praktica 1 serie med ret ens huse. Efterfølgere til Praktiflex. Alle M42 skruebajonet.FX betegnelse for blitzkontakt langsomme pære F, elektronblitz X

1953 Praktica Praktiflex et eksportnavn. M42 skruetilslutning. Langsomme tider. Ikke norm blitz kontakt

FX2 og FX3 (eksport navn) har springblændeudløser. Skakt forbedret

Praktica FX IV ( også FX V har samme bygning). Har fast pentaprisme hus, dvs korrekt sidevendt søgebillede. Der er hurtigoptræksarm i bunden.

Praktiflex i samlingen klik

Tidlige Praktica i samlingen klik

Praktiflex 1946-1948

Efter kvalitetskameraet Ihagee Exakta lavede Kamera-Werkstätten Niederselitz, Dresden et folke SLR, der lige nåede i produktion i 1939 inden krigen. Ovenstående er en let modificerede model fra 1946.

Der er udskiftelige objektiv med M40 skruebajonet. En focal lukker med B, 1/25, 1/50, 1/75, 1/100,1/200, 1/300, 1/500 en meget mærkelig tidsrække med en blanding af halv og fjerdedels trin. Lukkeren er stof og vandretløbende. Standard objektiv Ludvig Meritar 2.8 50 mm ganske jævn triplet linse. Der er ikke springblænde, så søgebilledets lysstyrke følger nedblænding og er for øvrigt elendigt. Fotografen ser mere sit eget hovede end motivet.

Eneste “nyskabelse” var et returspejl. Når udløseren trykkes ned, vipper spejlet op (ganske normalt), og når udløseren trykkes op igen af indbygget fjeder, kan denne fjeder også driver spejlet ned på plads. Første SLR småbilledekamera med returspejl, når det altså virkede. Systemet blev hurtigt forladt til fordel for det normale dengang, at spejlet kom ned på plads, når lukkeren spændes igen.

Den afbillede Praktiflex er lavet lige efter krigen sikkert oprindelig en krigserstatningsleverance til russerne, som videre eksporterede til vesten for hård valuta.

Praktiflex blev starten på rækken af Praktica’er frem til ca.1992. En serie som frem til 70’erne var inspiration for SLR kamera i hele verden her især i Japan (Asahi Pentax).

Mit aktuelle eksemplar strejker en gang imellem i lukkeren, idet første gardin åbner ikke helt.

Mere info om Praktiflex klik

Sammenlign med Praktica FX klik

Sidste Ihagee model EXA II

Mellem den enkle lillebror EXA og Exakta var et ret stort gab. Ihagee forsøgte at fylde dette ud ved i 1959/60 at komme med en helt ny konstruktion EXA II. Kameraet var en model som ikke længere var i familie med de bedagede Exakta og Exa, men nyt hus med nye former. Man bevarede Exakta/Exa bajonetten så objektiverne var de samme. Ingen udvekselbar søger men fast prismesøger. Dette skyldtes bl.a. at den nye focallukker var lodret gående og løb op i spejlhuset kopieret ved Parktica B serien i 80’erne. De første modeller havde lukkertider B, 1, …,1/300, sidste model EXA II 500 fik 1/500 med. Fra EXA II B er der returspejl.

EXA 500 afsluttede den egentlige Ihagee produktion omkring 1969. Personlig finder jeg dette kamera attraktivt.

I 1963 fik EXA I det tilsvarende hus uden de store ændringer på teknikken model hed Ia. Som tidligere nævnt fortsatte Pentagon med EXA I kameraerne med model Ib og Ic. Bajonet blev erstatte af M42 skrue og produktionen lå hos Certo.

EXA’er i samlingen klik

EXA 500 klik

Men hvad viser ved afprøvning? EXA II har som de sene Pentacon kameraer tekniske problem. Spejlet og 2. lukkergardin dvs returspejl og lukning har problemer. Tja!!!

EXA Ihagee lillebror i to versioner

Ihagee lavede en “lillebror” til Exakta i 1951. Exa havde fælles bajonet og søgesystemer med Exakta. Lukkeren var en enkel lukkerkonstruktion fra 30’erne med tider B, 1/25, 1/50, 1/100 og 1/150. På grund af konstruktionen kunne der kun bruges objektiver indtil 135 mm. Kameraet var dermed selvfølgelig billigere og altså også tilgængelig for borgere i DDR. men samtidig var det 2. kamera for professionelle med Exakta.

Lukkeren artikel Klik

I 1960 kom en hel ny konstruktion EXA II som beskrives i et følgende indlæg, men af rationelle produktionsgrund, fik EXA i nærværende teknik nu også kaldet EXA I et nyt hus 1963. Store dele af huset var fælles med den mere avancerede model EXA II.

Ihagee kom ind under VEB Pentagon. Udviklingsmæssigt og ressourcemæssig blev Ihagee udsultet for endelig at blive lukket. EXA Ic blev det sidste produkt lavet i Dresden, nu ved Certo fabrikken. Certo var engang en selvstændig virksomhed, men nu et produktionssted som en division under Pentagon / Carl Zeiss. Allerede 1977 blev EXA tilpasset Pentagon ved, at model Ib blevet udstyret med M42 skruebajonet fra Praktica.

EXA siden i samlingen klik

EXA kameraerne klik

Ihagee Exakta Varex II a, Dresden 1958 (“Jubilæums model”)

Højdepunktet for serien Exakta. Startede som Kine Exakta i 1936. Måske verdens første SLR til format 24×36 mm. Sidste model kom 1972 på dette tidspunkt håbløs bagefter andre SLR specielt fra Japan.

Exakta var et dyrt kamera for professionelle med udskiftelige søgersystemer, et meget bredt spekter af objektiver, videnskabelig udstyr og i de første årtier nyskabende teknik.

Bajonet og objektiver blev kopieret af Topcon til deres højkvalitetskamera

Læs nærmere om Exakta og Ihagee klik

Læs om kameraet klik

Contax/Pentacon SLR fra Dresden

Zeiss Ikon havde under krigen arbejdet ganske lidt på en spejlversion til søgekameraet Contax. Efter ødelæggelserne februar 1945 måtte man begynde forfra. 1949 kom så Contax S som Dresden’s 3. type SLR til 35 mm film efter Exakta og Praktiflex/Praktica. Contax S er verdens første SLR kamera med fast pentaprisme og dermed et sidekorrekt søgebillede. Eksportmodeller måtte døbes Pentacon efter retsstrid med Zeiss i Vesttyskland. Modellen blev udviklet (primært teknisk indre) og fremstillet frem til 1962, hvor produktionen blev indstillet, idet man i det statsstyrede (VEB) Kombinat valget at koncentrere sig om Praktica serien.

I hele serien var objektivtilslutningen M42+1 skrue. I de første år uden springblænde udløsningen, men senere med en plade, som ved eksponering gik frem og påvirkede objektivet blændeindstillet. Springblænde muliggører at indstille objektivet på den ønskede blænde men ved indstilling af motivet kan dette ses i fuld belysning ved helt åben blænde. Blænden falder først på plads ved den valgte værdi, når udløseren aktiveres. M42 blev reelt verdensstandard herunder i Japan (Asahi Pentax)

Alle modeller mangler returspejl. Efter eksponering er søgebillede mørkt, først når lukkeren spændes og filmen føres frem, falder spejlet ned, så søgebilledet atter er aktivt.

Der kom to kameraserier med eller uden ukoblet selenlysmåler indbygget.

Se lidt nærmere klik

Også Pentacon skulle være med – Pentina

Fra slutningen af 50’erne og frem til omkring 1970 var en af de dominerende kameratyper spejrefleks (SLR) med centrallukker. Zeiss indledte med Contaflex og de andre vesttyske producenter fulgte hurtig efter. Japan kopierede som altid. Fordelen sammenlignet med de gamle SLR med spalte/focal lukker var, at blænden stod fuld åben, medens motivet blev fastlagt, samt at man kunne bruger blitz (elektronflash) ved alle hastigheder. Først sad lukkeren i objektivet, men senere placerede de fleste den bagved objektivet. Mange havde udskiftelig objektiv, nogle kun med udskiftning (sats) af en del af objektivet. Lukkerplaceringen gjorde, at man kun med rimelighed kunne bruge brændvidde i området 30 til 135 mm.

Hent artikel pdf

Selvom DDR Zeiss Ikon/Pentacon i Dresden havde focal udstyrede SLR kameraer som Ihagee Exakta (professionelt SLR) og Praktica til avancerede amatører, mente man, at man skulle lave et SLR med centrallukker. Det blev Pentina med et unikt udseende og en serie objektiver:

Produceret fra 1962 til 1965 men aldrig en succes.

Tre testbilleder optaget november 2021 på Ilford FP4+, push ISO 200, semistand fremkaldt Rodinal. Skannet og let redigeret Paint Shop Pro

f 30 mm

f 50 mm

f 135 mm

Skuffelse vendt – Prakti II

Så købte jeg en Prakti denne gang en Prakti II – den virker!

Modellen er egentlig fra 1961 men denne med kosmetiske ændringer fra 1966. Den betegnes som automatisk

Den store nyhed er elektrisk filmtransport, dog returspoling er manuel
Som den samtidige Braun har den fast lukkertid og blændeautomatik ved hjælp af aftastning af selencellens udslag
Afstandsindstilling sker ved “zoneindstilling”
Blændevalg under B og blitz indstilling sker ved at bruge DIN indstilling via tabel i manual her er afstand “fix focus” ud fra tabellens dybdeskarphed.

Tung klodset men acceptable billeder.

beirette electronic 18 år forsent

VEB Beier i Freital ved Dresden var som del af Pentacon kombinatet fabrikken som lavede kameraerne for DDR egne borgere. Blandt de sidste var beirette electronica, der kom ca 1985. Solgt i Vesttyskland som Beroquick electronic.

Hvis man ser nøjere efter, opdager man en forbavsende lighed med Konica C35 (1967) og hele den familien, som fulgte strukturen af dette kamera. Sandsynligvis blev de fleste lavet ved Cosina og Chinon, men eksempelvis Rollei havde også en C35 type sandsynligvis licens fremstillet i Singapur.

Min egen forklaring på denne lighed er udokumenteret og rent gæt, men lyder: Da Pentacon i slutningen af 1970’erne skulle have fremstillet den nye Praktica B serie, måtte man søge hjælp i Japan ved firmaet NEC for at lære at lave bøjelige print med integrerede kredsløb. Der eksisterer billeder af disse japanske teknikere sammen med tyskerne i Dresden. Mon ikke de sidste har set japanerne have C35 ‘ere med som deres private kameraer. Beier fabrikken har så skulle lave et “C35”.

Det kunne ikke blive så vidvinklet som de japanske, men en blændeprioriteret tidsautomatik blev det til. Den blev, som den originale C35, styret af en CdS celle siddende i objektivranden. Elektronikken blev lavet i samarbejde med et elektronikfirma fra Østberlin. Huset virker let sammenlignet med de japanske. Objektivet er Ludvig Meritar 2.8/42, en 4 linset Tessar type næsten et “over kill”. Batteriet er et 6 V type , der ikke længere kan fås, men 4 LR44/SR44 plus alufolie virker fint. Kameraet et meget let i plastik, men holdbart. Wolfgang Beier (søn af grundlæggeren Woldemar Beier) var plastikekspert, men blev tvunget af regimet til lægge sin arbejdsliv andre steder i DDR ikke i den nationaliserede familievirksomhed VEB under Pentacon/Carl Zeiss Jena.

Men kameraet virker!

Christiansfelt Ilford FP4+, standfremkaldt Rodinal, skannet PaintShopPro lidt korrigeret