Konica Aiborg “Darth Vader” 1991

 

Konica AiBORG superzoom 35-105 er et stort, meget karakteristisk (hvis ikke ligefrem excentrisk) 35 mm søgerkamera. Det blev beskrevet som “futuristisk, sort, ellipseformet” ved introduktionen . Det er i daglig tale blevet kendt som “Darth Vader”-kameraet, fordi det ligner Star Wars-figurens hjelm.

Huset er af sort plast med gummibelagte greb på enderne. Navnet antyder cyborger (halv menneske halv robot) og AI (kunstig intelligens). Der er 19 automatiske “scene”-tilstande forprogrammeret. Nogle usædvanlige multieksponeringstilstande er inkluderet eksempelvis en serie på seks billeder, hvor blitzen kun udløses til det sidste. Et LCD-panel på toppen viser kameraindstillingerne, og et andet lille LCD-display på bagsiden viser datoindstillingerne (går kun til 2019). Der er autostyret gennemsigtigt plastdæksel for objektivet,  winder med autoretur /manuel returstart og indbygget blitz. Der er ikke mulighed for ekstern blitz.

På bagsiden er der en stor joystick-lignende kontakt, som bevæges lodret for at zoome og vandret for at fokusere manuelt eller flytte fokuspunktet. Fokusafstanden vises på en lille bueformet drejeknap i søgeren.

  • 3,8 – 8,5/35-105 fast zoom objektiv
  • elektronisk centrallukker programstyret ingen manuel mulighed.
  • parallakse korrektion, motor-Winder, objektiv motorzoom, dato bagside, programstyret med display

Det vil være klogt at skaffe sig en manual hent hos Butkus: klik

Konica MS-40 Håndværkerkamera 1988

 

Jeg har i længere tid set mystiske kameraer tilbudt fra Japan med ringen omkring og beskyttelsesglas for objektivet.

I Japan hedder kameraet Genba Kantoku kaldet “Guv”. Et robust kamera som kan betjenes med handsker på. I andre områder af verden kaldes det også Off Road (Kadlubek) ud over som her MS-40.  Det er mere en form for kamerahus. Dette er vandtæt for regn, støvtæt og stødbeskyttet. Det er beregnet til at skulle bruges af ledere af byggegrupper.

Samlingens eksemplar er den første model, som bygger på Konica MT modeller som MT-9. Kameraet er fuldautomatisk programstyring med EV  fra 6 til 17. Objektivet er 3.5 og mindste blænde 16. Flere nævner at objektivet er  højkvalitet typisk Konica. Lukkeren går fra 1/5 til 1/500 sek. Brændvidde er ikke angivet, men nævnes andre steder som 35 mm eller 40 mm, altså vidvinkel. Focus er fuldautomatisk og indstilles med infrarød målinger ( 3 celler til venstre for objektivet)

Film er normal 135 type DX koderet. Mangler koden vælges ISO 50

Senere modeller afviger lidt i opbygning og værdier bl.a. objektiv med 2.8 og også nogle med brændvidde 28 mm (Typer med 28 og Wide i navngivningen). Konica sluttede inden sammenlægningen med Minolta af med en digital variant af Genba Kantoku

Eksemplaret er købt på Ebay i Frankrig. Det er svært at finde Genba Kantoku uden for Japan.

Artikel om Konica og de mange kameraer herunder MS-40 (slutnote ) : klik her vises en række billeder af Genba Kantoku kameraerne.  På You Tube findes flere videoer om kameraerne, en af de bedre kan ses her : Video

Prøvefotografering på Keshmer 100 (push 200) Standalone Rodinal gav fine resultater

 

Et par uger senere var der et enkelt kamera til salg på Ebay. Det viste sig at være et næsten ubrugt Konica Wide 28 fra ca. 1990. Objektivet er 28 mm altså virkelige vidvinkel ellers afviger det kun i detaljer fra MS-40.

Bemærk linierne buer – ses på vandrette mursten. Det er uundgåelig ved så “vid” en vidvinkel som 28 mm. For en byggeleders dokumentation af folkenes arbejde uden betydning.

Nikon F90x (Europa)/N90x(Japan)/F90s(USA) 1994

Prosumer dvs avanceret amatørkamera.

  • Der er P (program), S (Shutter-lukker), A (Aperatur- blænde) automatik og M (manuel indstilling). Her ud over er 7 fastlagte programsituationer.
  • AF (automatisk afstandsindstilling) til gamle AF objektiver og til nye AF objektiver med motor i objektivet. Afstanden kan vælges spot eller som et snit af et område.
  • Exponering måles enten matrix (middel over billedfladen), i center et større område og spot et mindre område omkring midten. DX kodering med mulighed for manuel valg/korrektur af ISO.
  • Ingen indbygget flash.
  • Indbygget winder med automatisk tilbagespoling

Huset er solidt og ret tungt eller måske rettere gedigent. Kameraet styres af en blanding af knapper og en drejevælger. Indstillinger kan aflæses på en LCD skærm samt en underlinie i søgerbilledet.

Alt i alt et meget avanceret amatørkamera.

Kameraet lanceredes i 1992 og i 1994 i ver 2 markeret med x eller s. Det blev produceret til 2001. 1998 kom en mere avanceret model F100 og 2002 model F80 (lettere lidt enklere og med indstillingsmuligheder udformet med to drejehjul klik), det blev Nikons sidste film SLR. De senere DSLR (digitale) lignede F80 hvad angår indstillinger.

Marts 2021, Fomapan 100 Rodinal Stand, Nikkor 35-70 mm
Fomapan 100, Nikkor
Juli 2024, Kentmere 100 Rodinal Stand, Nikkor
Kentmere 100, Tamron 28-300 mm

Chinon CE Memotron II /Fotoquelle Revueflex 5005 1976

Objektivet er defekt i afstandsindstillingen. Billeder senere er taget med en Revuenon 1.8/55 mm og en Makinon M42 zoom f=3.5 brændvidde 35 mm-105 mm

Chinon – kamæleonen som Alexander Decker skriver i et par artikler om Chinon i Photodeal 1999/I og 2002/IV. Firmaet blev etableret af Chino Hiroshi i 1948 i 1973 benævnt Chinon Industries Inc. Kodak erhvervede fra 1990’erne en større del af firmaet for i 2004 at blive 100% Kodak. Kodak og Kodak Japan er konkurs men tilsyneladende lever Chinon set ud fra deres hjemmeside. Den er desværre kun på japansk så nærmere kan ikke oplyses.

Chinon var primært et produtionsfirma, som lavede kameraer og anden optisk udstyr for andre mærker. Fra 1971 påbegyndes en kamerafremstilling under eget mærke Chinon. Men ofte bliver disse kameraer også enten leveret til handelsfirmaer,bla. Porst og FotoQuelle (Revue) i Tyskland eller leveret til velrenomerede kameramærker tilpasset disses ønsker. Agfa og Alpa sidste SRL kameraer var modifikationer af Chinons kameraer. Det er herfra udtrykket kamæleon stammer – det ydre skifter men det indre er Chinon.

Teknisk er SLR kameraerne solid og store med enkelte nyskabelser. Chinon fulgte med på formindskelsesbølge, men kom aldrig ned til Olympus OM størrelser. I lang tid holder de fast med M42 Praktica/Pentax skruefatning uden supperende fiksfakserier. Senere gik de over til Pentax K fatning. Det er typisk, at de ikke ændrer meget på fatningerne, hvorved der er et stort udbud af objektiver til rådighed.

Kameraet har lodret metallamel focallukker B,1,…,1/2000, M42 tilslutning, blændeprioriteret tidsautomatik TTL, manuel mulighed, selvudløser.

Stort og tungt kamera. Det afgørende nye er automatikken. Indtil 1974 var de fleste M42   kameraer  forsynet med springblænde,  tidsprioritet og stepdown blænde til visningen viste ” i hak”. Enkelte havde fået simuleret blænde, så indstilling af blænde foregik ved fuld åben blænde, men det krævede overførelse af blændeindstilling til husets elektronik enten elektrisk (Praktica) eller mekanisk (Pentax). Elektronikken benyttede CdS fotomodstand til måling af lysstyrke en ret langsom komponent.

Chinon gik over til silicium fototransistor, der er lynhurtige. Man valgte blænden (blændeprioritering). Når udløseren nåede halvt ned,  gik blænden (springblænde) til den indstillede værdi og lige efter  måltes lysmængden, hvorved tiden blev elektronisk  beregnet (analogt). Første gardin startede og 2. gardin (lukker) blev startet af elektronikken, når den beregnede tid var gået. Dette kunne lade sig gøre på grund af fototransistoren hurtighed.

Med Revuenon 50 mm 1.8 (Chinon obj)
Med Makinon Zoom 35 – 105 mm 35 – ikke samme kvalitet

Konica TC-X sidste Autoreflex 1985 – 1987


Stadig en Autoreflex lukkerprioriteret blænde automatik. Den samme teknik, hvor blænden vælges automatik ud fra TTL CdS måling, som har virket fra Autoreflex T.  Resten rent mekanisk med Copal lodret metallamellukker. Bortset fra små detaljer uændret teknik.

Men huset er nyt, så godt som alt er plastik, huset er mindre end T4, lettere i hånden. Nok et af de første SLR med DX kodnings aflæsning. Filmpatroner uden DX kan dog stadig bruges og indstilles efter ASA/ISO. Jeg finder det et dejligt hus, andre synes det er billig plastikkram.

Og så er kameraet lavet ved Cosina – slut med Konica’s SLR serie. Der kom ikke flere nye. De næste 12-15 år blev af Konica kameramæssigt viet “point and shoot”, hvorefter Minota overtog navn og produktion for egne mærker  ca 5 år endnu. Afslutning blev, at Sony ville være kameraproducent og førte det hele videre.

Afprøvningen forløb som så mange gange før. To billeder, så svigtede lukkeren total. De næste 10 var 0verhovedet ikke eksponeret. Øv

Skal man være ærlig. Funktionsmæssigt sker der ikke meget fra 1968 (Konica Autoreflex T) til 1985 (Konica TC-X). Med den samme bajonet og en samling meget gode objektiver, er alle førstekameraerne af typen tidsprioriteret og blændeautomatik styret af TTL CdS. Almindeligvis kan kamera også betjenes rent manuelt uden batteri. Udviklingen er i hus, materialer, vægt og størrelse samt nogle med indbygget winder i stedet for ydre winder tilslutning. Kun en enkel er ren programstyring (FP-1) uden manuel mulighed. Til hele serien er der billigere varianter uden enkelte finesser.

De to billeder


Konica Autoreflex T

Den tidlige P serie blev 1965/66 afløst af Autoreflex serien. I den serie er bajonetten større medens arbejdsafstanden blev bibeholdt. Som det første SLR kamera i verden blev kameraet udstyret med automatik. Man valgte tid (tidsprioriteret) og kameraet valgte den blænde, som gav den rigtige belysning. I søgeren kunne man aflæse kameraets valg af blænde. Det var også muligt at vælge en manuel indstilling.

Konica kommer i disse år med tekniske fornyelser som de første indenfor branchen. Hertil kommer at Konicas objektiver selv i dag betragtes som værende i toppen, især dem som navngives Hexanon

Her i ydre form som Revue kamera fra Foto-Quelle

Det første kamera 1966-68 målte lyset med en CdS på forsiden af kameraet, men fra 1968 kom den nye model Autoreflex T, hvor lysmålingen skete gennem objektivet (TTL metoden). Denne metode blev bibeholdt gennem hele serien med modellerne T2, T3, T4 ….. Samme funktioner men teknisk forbedringer løbende. Objektiver var de samme.

Første TTL kamera
Konica Autoreflex T
Konica Autoreflex T med 200 mm Tele Soligor

Med Autoreflex T4 (1978 – 1979) skete en større ændring idet huset med inspiration fra Olympus OM og Pentax MX blev nykonstrueret med brug af plastik. Huset blev mindre og lettere.


Med i hvertfald Autoreflex T4 var repræsentationen i Tyskland ikke længere Foto-Quelle (Revue husmærke), men overgået til Carl Braun Nürnberg.  I min T4 sidder en rød etikette med firmaets garanti. Braun må her i slutningen af 70’erne være ophørt med deres eget SLR Paxette (centrallukker bag objektiv). Brauns store sællert var deres diasfremviser Paximat.

Konica Autoreflex T4
Konica Autoreflex T4
Til venstre det store kamera til højre FP-1 kameraet som repræsentant for de små.

Løbende lavede Konica også “skrabede” økonomi modeller ofte betegnet med A i stedet for T

Se mere om Konica SLR i samlingen: Klik

Konica FP / Revue SR 1963-1966

Test af kameraet brugte Hexanon fra en defekt Konica FP

Konica startede med SLR i 1960 model F som havde en af de første lodrette metallamellukkere i verden. Kameraet var teknisk svagt og  er ekstrem sjældent. Copal lukkerproducenten overtog udviklingen af konica lukkeren, som blev til den velkendte Copal lukker.

Den sjældne første model F. Solgt for 35.000 kr på Ebay

I samlingen er et defekt FP kamera,  en skrabet  men teknisk mere stabil udgave af F modellerne og som det fremgår, blev modellen også leveret til tyske Fotoquelle under navnet Revue SR.

Disse første modeller havde en bajonet kaldet F bajonet også udviklet af Konica. Den viste sig at være for smal og senere blev den erstattet af AR modellen (Autoreflex modellerne). Konica beholdt dog den korte arbejdsafstand fra flanke af objektiv til filmplan 40,5 mm, hvilket er omkring 5 mm mindre end langt de fleste SLR kameraer.

FP/SR er ren mekanisk og uden belysningsmåler (-automatik).

Se mere om Konica SLR i samlingen: Klik

Konica IIa 1956

Konicas nok første serie af målsøgningskamera til 24×36 35 mm film normal perforeret. Tidligere lavde de billige kameraer i bla. bakelit til uperforeret 35 mm film.

Koblet afstandsmåler, ikke hurtigoptræk  og lukker skal spændes manuelt. Design virker “tysk”  lidt Siletteagtig.

 

Historie:

Konica var det ældste japanske kameraselskab. Virksomheden startede som et apotek. Grundlæggerens søn Sugiura Rokusaburo udvidede aktiviteterne ved at sælge fotografiske produkter fra 1873. Firmaet fik navnet Konishi Honten . Tidlige kameraer blev produceret af håndværkere som underleverandører. Navnet Konica var oprindeligt en 35mm målsøgningsmodel præsenteres i 1947. Ligesom “Leica”, “Yashica” og mange andre blev navnet “Konica” bygget ved at forkorte navnet på producenten og vedhæfter “ca” (for “kamera”) som et efterstavelse. Selskabet som helhed ændret sit navn til Konica Corporation i 1987.

Firmaet har gennem årene hele tiden været foran med imponerende nyheder: De lavede det første SLR kamera med fuldautomatisk belysningsstyring (Auto-Reflex, 1965/66) det første autofocus småbilledkamera C35AF, 1977, og det første småbilled SLR med indbygget motor uden manuel optræk (FS-1, 1978/79).

I løbet af 1980’erne blev salgstallene for SLR for små og i 1987 indstilledes denne produktion, Firmaet forsatte med utal af små automatiske målsøgningskamera .

Konica fusionerede med Minolta i 2003 og blev Konica Minolta. De SLR som nu blev lavet var i Minoltas typeserier. Produktionen af kameraer sluttede i 2006 idet firmaetkoncentrede sig ppå fotokopieringsområdet. Kameraproduktionnen overgik til elektronikgiganten Sony,.

 

 

Olympus 35RC 1970 en C35 fætter

Olympus udviklede hurtigt sin egen fortolkning af C35 kameraet (1967) fra Konica  (Cosina Chinon ). Det var ikke  kopiering, som mange andre foretog, men en egen fortolkning. Lukkeren var fra Seiko og ikke som Konica fra Copal. Objektiv kom også fra Olympus zuikokonstruktioner og havde lidt længere brændvidde, men dog stadig vidvinkel.

E modellerne er gerne programstyret, medens R har en tidsprioriteret blænde automatik. Der er ofte en ren mekanisk mulighed uden mulighed for brug af lysmåleren. Lysmåleren virker via CdS cellen i objektivkransen og er efter min viden justeret til Hg spændingen (1.33 V). I dag skal der bruges 1.5 V batteri med adapter, Weincelle nr. 625 eller en regulering af   ASA/ISO indstillingen, der også er  i objektivkransen. Bemærk Konica  C35 inc. varianter har ofte CdS celle i klokken 12 position, medens Olympus tit findes i klokken 9 position.

RC var en god model med tidsprioriteringen, afstandsmåling og et 5 linset Zuiko objektiv. Der findes en mere avanceret model RD med 6 linset objektiv, som jeg ikke har (ebay prisen omkring 1500 kr i 2024). Olympus 35’erne er vist for tiden kultkamera for analogfotografer.

Olympus 35 i samlingen: Klik

Om C35 familien: Klik

Trip 35 egentlig ikke C35

35 EC

35 RC

35 ECR

Olympus Trip 35 nul problem!


10 millioner kameraer fra 1967 til 1984!!

2.8 Tessartype 40 mm, 24×36 mm normalfilm. Problemfrit kamera med afstandsindstilling ud fra symboler eller tal. Mekanisk fuldautomatik. Selencellen rundt om objektivet styrer belysningen. Bag ved forsiden slår en viser ud for spændingen fra selencellen altså et udslag der angiver lysværdi.

Når udløseren trykkes ned låses viserens udslag fast. En føler føres frem til til viseren. Denne føler har 2 området, ved lille udslag svarer det til at lukkeren er på 1/40 sek, ved stort udslag er lukkeren i sit 1/200 sek område. Indenfor det enkelte område bestemmer følerens placering hvor meget blænden skal lukker op som følge af udløserens bevægelse. Altså rent mekanisk styring.

Manuelt kan man vælge blitz området med blænde ud fra blitzens ledetal. Her er tiden altid 1/40 sek. Der er ikke B indstilling. Men en ASA (ISO) skala svarende til datidens gængse film.

Med andre ord et problemfrit kamera ideel til de populære farvedias og senere farvepapirsbilleder.

Personlig var tiden fra 1974 til ca. 1990 min tid med Super 8 smalfilm, men familien ønske billeder at se på, så i samme perioden fik vi albummet fyldt op med farvebilleder fra Olympus Trip 35.