1968 kom Kowa med en af de sidste SLR i serien med Seiko centrallukkere. Der er TTL måling med medføringsviser i “hak”, men på dette eksemplar virker det ikke. Til gengæld virker lukkeren.
Med “R” i modelbetegnelse angives at modellen har lukkeren sidder bagved objektivet som kan udskiftes helt. Med til denne er en 35 mm og en 136 mm.
I 1953 kom Zeiss Ikon med en anderledes SLR med centrallukker (Compur) og fast optik. Dermed havde vi starten på en type kamera som mange fabrikker fremstillede de ca. næste 20 år. Sammenlignet med datidens SLR og focallukker (bl.a.) Praktiflex, og Kine Exakta, var søgebilledet stort og klart og oftest var der blitz synkronisation ved alle tider.
I Japan kom mange af fabrikkerne også med denne type SLR, deriblandt firmaet Kowa, som egentlig var en tekstilfabrik fra 1894 men som efter 1945 begyndte at interesserer sig for kameraer.
1960 kom de med Kowa Model E en SLR med centrallukker fra Seiko. Det blev starten på en serie frem til ca. 1972. Seikolukkeren finder vi også ved Topcon og andre i deres SLR. Det bemærkelsesværdige ved denne lukker, er, at der ud over springblænde er returspejl en funktion som Deckel i Tyskland aldrig fik lavet i en stabil version.
Denne SLR type kan ikke have vekseloptik med vilkårlig brændvidde. Ægte vekseloptik ligger fra ca. 35 mm til 135 mm (Vogtländer undtagen), hvor lukkeren sidder bagved objektivet. En anden løsning er statsoptik, hvor foreste del foran lukkeren i midten af objektivet skiftes ud. En tredie løsning som flere Kowa kameraer har, er at sætte satsobjektivet foran standardobjektivet.
Belysningsmåleren er Selen og medføringskoblet til blænden (åben måling) med “viser i hak” i søgeren. Selenmålerne skal man ikke forvente er OK i dag.
Afprøvning med film af samlingens 2 stk Kowa SE (med stats forsatsobjektiver) viste lukkerproblemer. Den første låste sig fast med spejlet oppe efter 2 eksponeringer. Den anden virkede korrekt, men fremkaldningen viste total overeksponerede billeder. Altså er tid eller blændefunktion ikke i orden. Selenmålerne var ikke virksomme.
Alle er 24×36 normal film og SLR kamera med focallukker. De har udskiftelig objektiv. De er mere eller mindre automatiske, de fleste har også en manuel mulighed:
A betyder blænde prioritet
T betyder tidsprioritet
S betyder semi automatisk step down
P betyder program bestemt af kameraet
lukkerens gardiner kan være af og løber :
vandret stof
lodret metallamel
Du kan se kameraet på et lidt større billede ved at højreklikke på det lille billede og vælge “Åbne billedet i ny fane”
Et af de første SLR kamera med indbygget winder (manuel returspoling).
Kameraet eksponeringsautomatik er tidsprioritet og automatik indstiller så blænde. Værdien af denne kan ses i søgeren. Man kan betjene kameraet manuelt og blændeprioritere (en form for step down) ved at følge visning i søgeren, men det virker ret kompliceret.
Der er selvudløser. Kameraet kan optage en serie af billeder 1 til 2 billeder pr. sekund ved at holde udløseren ned
Olympus OM 1 var primært skabelsen af det nye lille lette hus, men stadig med teknikprincip fra Pentax Spotmatic (tidprioritet – åben blænde step down af blænde) med CdS celle i broopbygning. Med OM 2 skiftedes elektronikken ud. Lukkeren blev elektronisk styret, lysmåling blev baseret på hurtig Silicium. Dermed var OM 2 i automatikken blændeprioriteret. Elektronikken bestemte tiden for lukker. Den valgte tid kunne ses i søgeren.
OM 2 bevarede også en M “manuel” indstilling mulighed, hvor kameraet var tidsprioriteret og blænden indstilledes step down (åben blænde altså simuleret) metode var fra Spotmatic og OM 1.
Kameraet fik et facelift 1979 og derved tilføjedes et N til navnet (New).
Testbilleder februar 2024 Fomapan 100 (push 200) Stand fremkaldelse Rodinal scannet og korrektion PaintShop Pro, testbillederne viser, at dette eksemplar af OM 2N er i fin stand.
Som resultat af samarbejdet mellem Yashica og Carl Zeiss (Vest) i 1973 blev det gamle Zeiss Ikon navn Contax(*) overført til Yashica som navnet på deres højkvalitets kameraer, Zeiss bidrog også med objektivkonstruktion. Produktionen var dels i Tyskland dels i Japan.
Kameraet har sin egen bajonet Yashica/Contax), så objektiver er fælles for Contax og Yashica serierne.
Kameraet har elektronisk styret focallukker med vandret løbende stofgardiner. Automatikken er TTL måling og blændeprioriteret. Den autovalgte tid vises i søgere med LED. Eksponeringsnummer ses ligeledes i søger. Der er såvel microprismering som snitbilledplet til den manuelle afstandsindstilling. Kameraet har winder indbygget men returspoling er manuel.
Kameraeksemplaret her har en overflade, der virker ”hjemme repareret”. Det kan også ses på andre fotos af kameratypen, så jeg formoder, at den oprindelige overflade af en plastiktype er blevet klæbrig, og en tidligere ejer har søgt at bøde på det.
(*) Contax var oprindelig Zeiss Ikon navnet på et avanceret søgekamera (Leica konkurrent) 1932, videreført i Vesttyskland 1950-1961. Desuden 1949 – 1961 Contax S … Zeiss Ikon (DDR) en SLR kameraserie
En filmprøve viste mange dårlige og 1 flot optagelser. Afstandsindstilling eller jeg rodede i det, der var lidt falsk lys indtil sidste billede.
Ja det er en Pentax og egentlig en Pentax K1000. Men den afviger en del fra den normale.
Pentax K 1000 kom i 1976 og vaf et rent mekanisk kamera med tidsprioritet og åbenblænde step down (1 SR44 element og “viser i hak”). Den oprindelige var uden selvudløser og med ren matglasplade i søger. Det var en “discount” udgave i K serien og blev kaldt Studenter Pentax. Objektiver var fælles med K serien altså K bajonet.
Den blev fra 1974 til 1978 lavet i Japan, fra 1978 til 1990 i Hongkong og 1990 til 1997 i Kina. Her skiftedes til kunststofhus og søgeren fik microprismeplet og/eller splitprisme ( i Japan benævnt K1000 SE).
Da Pentax stoppede omkring 1997 blev produktionen ført videre af kineserne under forskellige navne og med K1000 visket ud i kunststofpressen.
Huset var fælles med de mere avancerede K kameraer, og der var derfor afsat plads og hul til en selvudløser. Kineserne indførte denne på nogle af deres varianter.
Step down blev nu med LEDS og kameraet fik 2 stk SR44 elementer
Dette eksemplar er solgt på Ebay under navnet Makinon og er nok fra omkring år 2000. Objektivet er et KA objektiv (A står for Aperatur styret automatik) og er derfor ikke originalt, K1000 ikke har haft denne styring.
Kameraet x-700 er et avanceret SLR amatør kamera. Bajonetten (M) er Minoltas egen. Automatikken omfatter P program, A aperatur/blænde prioritet samt manuel tid blænde kombination ud fra åben blænde overførelse og korrekt valg vist med LED i søger. Lukkeren er en focallukker med stofgardiner vandret løbende. Batterier er 2 stk LR/SR 44 altså intet batteriproblem.
Under skiftende navne har firmaet Minolta fremstillet kameraer i perioden fra 1929 til 2003 (2006) fra 16mm film til mellem-format. 1958 indførtes med SR-2, den første serie 35mm SLR kamera. Hermed var Minolta en af de første til at kombinere flere elementer i den moderne SLR – pentaprism søgeren, returspejl, bajonet-monterede objektiver, hurtigoptræk og automatisk nulstilling af billedtæller. Minolta SR-T rækken af SLR kameraer indført i 1966 var en stor succes og Minolta SR-T 101 var verdens bedst sælgende kamera af sin art i sin tid.
Minolta underskrevet en samarbejdsaftale med Leitz i juni 1972 med resultat at der fremstilledes en række kamera fælles for de to firmaer blot med forskellige navne.
I 2003 fusionerede Minolta med Konica og i 2006 blev kameraproduktionen overdraget/solgt til Sony. Kameramærket Minolta eksisterede dermed ikke længere.
Prøvefilmen viste halvdelen stærkt underbelyst. Det må betvivles om belysningsautomatikken er helt stabil – typisk fejl på den tids kameraer. Teknisk manuelt helt OK
1975 afløste Pentax M42+1 skruefatning med en egen (*) konstrueret bajonet kaldet K bajonet som havde en mekanisk blændeoverførelse. Dermed sluttede Spotmatic serien og i 70’erne hed de dels K serien dels M serien.
K serien var huse som Spotmatic medens M serien fulgte tendensen fra Olympus OM med mindre og lettere huset.
M serien startede med MX et rent mekanisk kamera med focal vandret stoflukker. I øvrigt med TTL funktion som kendt fra Spotmatic
Dette eksemplar af MX lider af det sædvanlige skavank for kamera fra 70’erne. Man kan ikke stole på lysmålingen. Målingerne flagrer i værdi. Egentlig skulle metoden fra Spotmatic stadig være gældende. Tidsprioritet og en step down med åben blænde her vist med LED grøn i hak. MX er imidlertid et glimrende mekanisk kamera, så det eneste man skal have er en ekstern lysmåler.
Senere i serien har alle havde en lodretgående Seiko metallamel focal lukker med elektronisk styring af lukkertid. Derved blev kameraernes automatik blændeprioriteret og flere modeller havde overhovedet ingen mulighed for manuelt at vælge tid.
Pentax ME 1976/77
Et lille let kamera med K bajonet og blændeprioriteret automatik. Eksemplaret her har et “pandekage” objektiv, så det er virkelig lille. Man kunne få en bælteklips, så kunne det bæres i livremmen under jakken.
(*) egentlig et samarbejde med Zeiss Ikon (West) men med ZI’s nedlukning af kameraproduktionen 1972, blev bajonetten Pentax egen, der dog frit kunne anvendes af andre mærker, hvilket den blev.
1980 – 1986 laver pentax en mere avanceret udgave af ME nemlig ME super. Ud over samme blændeautomatik som Me, har den en manuel mulighed. Man kan nu på M indstille tiden – værdien ses i søgeren. Derefter laves en semiautomatisk step down med blænden ( åben blænde over under korrekt indstilling ses i søgeren med LED), altså som var det en MX.
1952 kom et af de første japanske SLR fra firmaet Asahi. Oprindelig grundlagt 1919 og i 30’erne startet med kameraproduktion. Asahiflex var meget inspireret af Praktiflex/Praktica fra Dresden. Skaktsøger men også en gennemsigtsøger en løsning som Praktina fik senere. Kameraet havde focal lukker og udskiftelig optik med M37 skruefatning som senere blev til M42+1 analogt med Praktica/Contax S. Denne fatning blev kopieret af mange andre japanske mærker og blev ofte betegnet som Pentax fatning.
Navnet Pentax var navn på et af de første kameraer med fast pentaprisme. Det er egentlig et Zeiss Ikon navn men Asahi købte det. Senere fik alle Asahi SLR kameraerne dette navn og tilsidst blev det også firmaets navn.
1964 kom en Pentax SLR med navnet Spotmatic og hermed starten en forløb med kameraer med TTL lysmåling og mere eller mindre automatik (step down, blænde- eller tidsprioritering, mekanisk åben blænde overføring)
Pentax havde dertil en serie af højkvalitetsobjektiver – Takumar.
De fleste Spotmatic kamera i denne periode brugte som andre mærker Hg element for stabil spænding (1,3 V), men Pentax brugte sin næste “private” type med tekst “4000” samt diverse bogstaver. Den kan fås i dag dels som sølvelement (1.5 V) dels som Wein celle med korrekt spænding 1.3 V. Pentax elementet har også + ned i hus og – op mod skruen modsat langt de fleste kameraer fra den tid. Da Spotmatic har en brokobling (som Praktica L og B) betyder forskellen på spænding 1.3 V til 1.5 V intet, der skal ikke korrigeres
Hermed blev Pentax yderst populær i 70’erne
Men medens automatikken virker, er lukkeren defekt næsten hele tiden ( total underbelysning).