Olympus OM 1

Olympus var startet 1919 som et mikroskop og medico firma. I slutningen af 30’erne kom dertil en kameraproduktion.

1972 kom Olympus med et revolutionere SLR kamera M (Leica protest) omdøbt OM. Kameraet var mindre og lettere end de fleste SLR på den tid. Focal lukkeren var en vandret stof lukker, da Copal metallukkeren på dette tidspunkt ikke var lille og let nok for Olympus. Kameraet blev udviklet som systemkamera med mange fremragende objektiver -Zuiko- med egen OM bajonet og variationsmuligheder for søger. I en række år var det et populært kamera blandt professionelle og inden for videnskabelige undersøgelser. Generelt var OM serien med 1 ciffer kamera de avancerede, dem med 2 cifre (eks. OM10) var enklere for amatører, men objektiverne var fælles.

OM1 og den senere opdaterede version OM1N havde mekanisk styret lukker og tidsprioritering med blændeautomatik. Fra OM2 blev elektronikken videreudviklet og lukkerne styret elektronisk. Olympus blev førende af de elektroniske styringer specielt belysningsautomatikken.

Men Olympus OM SLR tabte pusten, da de forsøgte med autofocus – kamera med 3 cifre regelret mislykkedes, hvorefter vægten blev flyttet over på bridgekameraer og senere gode digitale kameraer

Olympus lever i bedste velgående opsplittet i 2 dele med det resultat at kameradelen blev frasolgt og er nu selvstændig.

Se samlingens OM kameraer: Klik

Klaus-Eckard Riess i Objektiv nr.167: Klik

Olympus OM 10 SLR

Olympus OM10 med Soligor zoom 35-140 macro

Med OM 10 har vi et af de teknisk simplere kamera men uden væsentlige ændringer i det ydre. Det kan ikke direkte omstilles til manuel betjening, men der var en “tilbygning”, der kunne placeres på huset ved udløseren, hvorefter kameraet kunnet bruges manuelt. Det var yderst populær blandt amatører og nok der mest udbredte i dag af Olympus SLR på brugtmarkedet.

Efter OM 10 begyndte plasthusene at tage over og den tekniske kvalitet betragtes i dag som forringet specielt kamera med afstandsautomatik (3 cifrede).

Denne Olympus OM 10 (ca. 1980) er en gave fra John til samlingen. Kameraet har blændeprioritering og automatikken vælger tid (vises i søger). Dette eksemplar er meget tung, men det skyldes objektivet, som er en Soligor zoom 35-140 mm med makro ned til 1:3 og største blænde 3.5 for hele brændvidde området. Et ret avanceret objektiv for den tid. Teststrimlen er optaget med dette kamera.

Objektiverne er de samme som til OM1.

Soligor et et amerikanske handelsmærke. Dette objektiv er sandsynligvis lavet af det japanske firma Sun

Se eksempler på OM : Klik

Testbillederne er ikke imponerende.

Jeg har to eksemplarer af OM 10 begge gaver fra bekendte. Den anden er med standard 50 mm Zuiko objektiv

Begge optagelser med samme kamerahus og kun ca 5 minutter imellem. Ingen tvivl – Soligor Zoom har ikke samme kvalitet som Olympus egen 50 mm.

Et par billeder med kamerahus 2 og Zuiko.

Olympus XA serie også med “klap”

XA kameraet blev introduceret i 1979 og var typekameraet og toppen af Olympus serie af XA kameraer. Kamerahuset var det samme for hele serien og var så lille som overhovedet muligt til normal 24×36 filmpatron. XA havde en rigtig koblet afstandsindstilling og en blændeprioriteret eksponeringsautomatik. Centrallukkeren indstilledes automatisk og med korteste belysningstid på 1/500 sekund. XA var forsynet med et fremragende Zuiko 6 linset objektiv brændvidde 33 mm og f:2.8. Automatikken styrede ad CdS måler i objektivringen. Blænden ændredes med en lille arm og dertil kom en mulighed for +1.5 lysværdi som kompensation ved modlys. ASA/ISO indstilledes med en arm under objektivet og let at gå til, hvilket igen muliggjorde også at bruge dette som belysningskorrektur. Kameraet har også selvudløser. Men mit eksemplar udviser en svag vignetering faldende belysning i siderne. Det er måske et generelt problem ved serien se testbilleder ved XA4 nederst- (senere også synlig på nogle testbilleder af Claus på Facebook).

Kameraet blev en stor succes og blev professionelles foretrukne 2. kamera – let at have i lommen.

XA 2 blev lanceret i 1980 og var en forsimplet version af XA. I stedet for koblet afstandsmåler, var der zonefokusering dvs. afstandindstilling med symboler for 3 zoner. Der var et programstyret eksponeringssystem styret af CdS måling i objektivring og dækkede fra 2 sek – bl 3.5 til 1/750 sek – bl 14. Objektiv var 35 mm f:3.5 med 4 linser i 4 grupper. Modellen kunne købes i flere farver

XA 1 kom i 1982 som billigste og enkleste i serien. Der var fix fokus og et 4 linse objektiv på 35 mm f:4. Lukkeren gik fra 1/30 sek til 1/250 med eksponeringen programstyret af en selen lysmåler. Kun to ISO indstillinger 100 og 400.

XA 3, fra 1985 var grundlæggende en XA 2 med DX kodning suppleret med mulighed for manuel ISO indstilling.
Dertil kom en modlyskompensation som ved den oprindelige XA (XA2 manglede denne detalje). Filmindsættelse var ændret, så modtagerspole selv opfangede filmenden.

XA 4 fra 1985 lignede XA2 – XA 3 meget, men havde et bedre objektiv med 5 linser 28 mm f:3.4. Manuel afstandsindstilling uendelig og 3 m til 0.3 m. Håndledssnoren kunne med et plastikstykke bruges til afstand 0.5 og o.3 meter en form for makro.

Olympus XA serie i samlingen: Klik

Teststrimlen er optaget med XA4 se om den: Klik

Nikon F80/N80

Hvis jeg skal optage analog sort hvid ud over “med historiske kameraer” , bruger jeg denne F80. Den kom i 2000 og er Nikon sidste “prosumer” analog kamera, dvs et kamera for avancerede amatører. Det har alle muligheder: ren program, S, A, styret og M manuel. ISO enten DX styret eller valgbar ISO tal altså også brugbar uden problemer med flergangs filmpatron uden DX. Kameraet har indbygget winder og autotilbagespoling. Kamera er styringsmæssigt analogt med Nikons digitale SLR eksempelvis mit eget DX7000. Der er også afstands automatik og indbygget flash. Kameraerne har også fælles objektiver.

F80 kan betragtes som en lidt “nedgraderet” udgave af F100 men også som en “opgraderet” udgave betjeningsmæssigt. Sammenlignet med den tidligere (1992) F90 og F90x (klik) er huset lettere og betjeningen mere overskuelig med to drejehjul.

Eneste anke er at kameraet som mange andre japanske mærker fra tiden op til 2000, har en husbeklædning som her 20 år efter er mærkbar klæbrig.

Kort beskrivelse: Klik

Bridge kamera Olympus iS 5000 og iS 3000

Olympus iS 5000

Nej ikke et kamera fra Storebæltbroen eller til kortspil. Men et kamera som en bro teknisk set mellem det simple “point and shoot (*)” og “SLR” spejlreflex med vekselobjektiver og udstyr.

Tidsperioden er typisk 90’erne. Fast zoom objektiv med rimelig lystyrke og passende brændviddeområde. Winder til DX kodet film, automatik til belysningstyring og afstandsindstilling.

Olympus det store mærke med mange kameraer. iS-5000 i 2002 det tekniske højdepunkt lige inden verden går digital. Kameraet har fuld automatik men også hel eller delvis manuelt P, A, S og M indstillinger. Zoom område 28 til 140 mm med acceptabel lystyrke. Indbygget blitz med to rør som også indgår i den automatisk styring.

Flere tekniske deltaljer: Klik

Om bridgekamera-familien i samlingen: Klik

(*) se eksempelvis Konica EU mini : Klik

Men desværre viste en prøvefilm stærkt underbelyste billeder. Måske var der fejl i DX læseren så filmen blev registreret med alt for stort ISO tal eller også var den hjemmelavede DX koderingen på vekselpatronen dårlig. vekselpatronen skal være af metalstypen, plastikstypen klemmer i huset, der ikke kan lukkes.

Læs nærmere om hjemme DX kodering i andet indlæg : Klik

Men så prøver jeg dens forgænger – model fra 1992

Olympus iS 3000

De to bridgekameraer er næsten ens i funktioner, selvom der er 10 år imellem. Zoom objektiverne har forskellig brændviddeområder og iS 5000 har en bedre placering af de enkelte funktioner, iS 3000 er tung og rodet samt svær at finde ud af.

Læs om iS-3000 :Klik

Konica EU Mini 1993 tidens bokskamera

Normal 24×36 mm film. Ingen afstandsindstilling ( fix focus) med vidvinkel 28 mm . Fuld automatisk med DX kodning. Objektiv en simpel 3 linser f=6.7. Tre hastigheder mellem 1/60 – 1/180 sek. Automatik styrer blænden, der laves af lukkerlamellerne. Hvis der er for lidt lys kobles flash automatisk til ved 1/60 sek.

Men hvis du har pengene, kan du få lavet reklameudgave til dine kunder, fans og besøgende gæster

Se lidt nærmere: Klik

USA	Borussia Dortmund
Nuser fra Radiserne	F.C. Bayern
Standard gul	Delstat Bayern

Konica starter ny familie C35

C 35 grundmodel 4-3 obj. ren programstyring

Start 1967 på C35 skabt af Konica men også starten på en familieide, inspiration. Hvem producerede C35 typer for kameramærker i Japan og Europa de næste ca. 15 år?

Auto S3 1976 i Japan C35 FD Toppen af familien, 6-4 obj. , lukker program og delvis manuel

C35 automatic 1971 4-3 obj. lukker ren program men desværre svigter den

C35 i samlingen: Klik
C35 automatic i samlingen: Klik
Auto S3 i samlingen: Klik ….. se omtale i blokken: Klik

Side om C 35 familien og de forskellige medlemmer: Klik

Cosina CT1 Super

Cosina er en af de største af de største kamerafabrikater i Japan. Gennem tiden har de fremstillede alle typer af kameraer. En del blev solgt som deres egne, medens langt de fleste var OEM produktion for andre kameramærker eller handelsfirmaer. De har i dag samarbejde med Zeiss og bruger mærker som Voigtländer og Zeiss.

Cosina produktion omfattede både egen og andres konstruktioner, fortrinsvis i den lavere prisgruppe og med store serier for de almindelige amatørfotografer.

CT1 Super har en belysningsautomatik – åben blænde step down til OK diode markering. Det kan både gøres blænde- som tidsprioriteret. Der er selvudløser og focallamellukker op til 1/2000 sek. Objektiv tilsluttes med K bajonet. K bajonet oprindelig udformet af Pentax til afløsning for M42, men næsten universel i Japan, indtil den gennemgribende automatisering krævede bajonetter med flere elektriske kontakter.

CT1 kamera eller andre i samme familie kan genfindes med mange andre navne bl.a. Carina fra handelsfirma Porst i Tyskland.

Cosina CT1 Super se

Cosinas SLR kameraer i samlingen se

Fomapan 100^200 Rodinal 1:100 Stand

Konica FT-1 motor 1982

Videre udvikling af Konica FS-1 verdens første kamera med indbygget winder. Lukker prioriteret og blændeautomatik. Kameraet kan også bruges manuel eller en form for step down blændeprioritet, men det kræver et studie af manualen. Der er normal kompensation af blænde + og – trin.

Konica er Japans ældste fotografiske virsomhed; startet med kemikalier, senere kameraer og film. Mange tekniske nyskabelser herunder første metal lodret focallukker, som senere blev videreudviklet af Copal. 1960 kom første SLR kamera og stoppede omkring 1987. Det lykkedes aldrig Konica virkelig at gøre SLR serien populær.

Se om forgængeren FS-1

Den helt store inspiration fra Konica var søgekameraet C35 (fra Konica S3) samt på luksusplanet Konica Hexar 1992 og Hexar RF ( 1995 med Leica M bajonet). Det sidste havde efter Leitz opfattelse en bedre optik end deres egne.

Se Konica Autoreflex FT-1 : Klik

Konica i samlingen : Klik

Topcon RE-2

Topcon spejrefleks – SLR serien med 24 x 36 mm film startede i 1957 – . Dette var før både Nikon og Canon begyndte med SLR kamera. Det er helt åbenbart, at Topcon skævede til Ihagee Exakta. Topcon kamera havde samme bajonetfatning som Exakta og linserne kunne bruges til begge kameraer.

Topcon RE Super fra 1963 er et meget berømt kamera – verdens første med belysningsmåling gennem objektivet. Udskiftelig søger og masser af udstyr. med andre ord et professionelt kamera

Topcon RE 2 fra 1965 var en teknisk forsimplet model af RE Super med fast søger – et avanceret amatør kamera.

Topcon RE-2 i samling: Klik