Et af Olympus bidrag til de utallige C 35 kameraer. En mode i 70’erne vel nok skabt af Konica C35.
RC kom i 1970. Brændvidde 42 mm er mild vidvinkel og viser, at kameraet ikke er en direkte kopi af C35 som normalt ligger under 40 mm. Objektivet er et 5 linset. Lukkeren er fra Seiko som de fleste i C 35 familien. Mekanikken er lukkerprioriteret, hvor blændens altså bestemmes automatisk. Herved tilhører RC de C35 kameraer, hvor fotografen kan styre optagelsen ud fra valg af tid. Til denne automatik skal bruges 1.33 V (Hg 625). Disse batterier kan ikke fåes i dag, men enten bruges et høreapparat batteri (Zink luft adapter til 625) eller dagens standard 625 (1.5 V), hvor ISO sættes et trin ned (halveret ISO tal).
Afstandsmåleren er koblet, men er kun væsentlig ved næroptagelser, idet dybdeskarpheden er pæn stor.
Eksemplaret måtte have fornyet tætningsmaterialet. Derefter er det et godt “street fotokamera” et af de bedste i C 35 familien.
Miranda var sandsynligvis det første japanske SLR kamera udbudt til salg i Danmark 1957.
Mirandas historie ligner på mange måder mange tyske fabrikker. Efter den 2. verdenskrig kom teknisk begavede personer tilbage fra krigstjeneste/militære udviklingsarbejde og skulle finde på noget at lave i det civile liv. Det lykkedes i en periode at lave noget fremragende, men kapitalen var hele tiden det store problem. Med overgangen til den elektroniske tidsalder i 70’erne slog den ikke til længere og firmaerne gik ned.
Dette skete for Miranda trods amerikanske kapital i 1976, hvor firmaet gik konkurs og hele produktionen indstilledes.
SLR kameraerne er ret avancerede med inspiration fra Exakta. Efter startserien fremstilles efterfølgende to serier
sensorex professionelt niveau Sensorex EE sidst i denne serie med åben blænde, tidsprioriteret automatisk blændestyring. Manuel mulighed og udskiftelig søgere.
Mit eksemplar af Sensorex EE er i perfekt stand. Heldigvis har jeg stadig et Hg element i LR44 størrelse, ellers måtte jeg bruge et zink-luft høreapparat element i samme fysiske størrelse.
Inspireret af Zeiss Ikon Contaflex SLR kamera med centrallukker (1953), kom Topcon RS (1959) med fast objektiv og centrallukker i objektivet. Medens Zeiss fulgte op med satsobjektiv for tele og vidvinkel, blev RS efterfølgeren Wink Mirror S udstyret med centrallukker på huset bagved objektiv. En løsning som også Voigtländer, Kodak, Pentacon og Braun valgte.
Topcon var på dette tidspunkt en avanceret kamerafremstiller og Wink Mirror S havde returspejl (*) og tidsprioriteret automatik, hvor blænden styredes af en stor selencelle med mekanisk aftastning af udslaget. Teknisk set er dette kamera mere avanceret end de fleste tilsvarende tyske kameraer.
Topcon havde sin egen bajonet tilslutning kaldet UV for centrallukker SLR . Objektiverne kan også bruges til efterfølgerserien UNI, hvor selen cellen blev afløst af en CdS fotomodstand og Hg batteri.
Mit eksemplar fungerer, som billederne viser acceptabelt også selencellen. Dog kan mekanikken af og til lave en blind udløsning efter optræk, især efter, at kameraet har ligger ubrugt et stykke tid, hvilket nok skyldes stivnet smøring.
(*) Kun Voigtländer Ultramatic havde returspejl i 1. udgaven og samme tekniske opbygning. Da Ultramatic senere fik CdS forlod Voigtländer returspejlet.
Topcon Uni
Topcon Uni 1964 –
Det samme hus, bajonet og centrallukker men selencellen er nu erstattet af CdS så Uni har TTL måling til automatikkel, som stadig er med tidsprioritet og altså lader blænden blive valgt automatisk. Tiden vises i søgeren. CdS måling kræver spændingsstabil batteri i form af 1.33 V Hg celle. Denne kan i dag erstattes af en luft/zink celle og lidt tilpasning.
Efterfølges af Unirex 1969 -1973 og Unirex EE 1972 – 1974 samme lukker og bajonet men mindre tekniske forbedinger
Topcon IC-1 1973 – 1980
Seiko indstillede efter sigende produktionen af den komplicerede SLR centrallukker omkring 1972. Topcon valgte derpå, at bygge videre på Unirex kameraet med en focallukker, vandretgående med stofgardiner. Bajonet og dermed objektiver var stadig serien fra WinkMirror S – UV objektiverne
Chinon var et japansk kameraproducent nær Nagano. Etableret omkring 1948. I mange år var Kodak i ejerkredsen for til sidst at være alene ejer. Da Kodak måtte gå i konkurs, overlevede en del af det oprindelige Chinon med udvikling, design og salg af optisk og elektronisk udstyr, import og salg af sundhedsrelaterede produkter og diverse varer. Egentlig selvstændige kameraproduktion er forlængst ophørt.
Chinon var kendt som producent af kamera for andre firmaer enten typer udviklet af Chinon eller OEM produktion af andres kameraer. Men rene Chinon kameraer kom også på markedet. Heri lignede de det nærtliggende firma Cosina. Der var i perioder fælles træk mellem Cosina og Chinon produkter. Der har tilsyneladende været person- og ide vandringer fra det ene firma til det andet.
Det viste kamera var et typisk avanceret kamera for perioden. Der er indbygget winder, autofocus, optagelsesautomatik med:
program
P standard program “bedste” kombination af blænde og tid
PA action program korteste mulige tid for sport og teleobjektiv
PC creativ program – størst mulig dybdeskarphed lille blænde
A blænde prioritering automatisk tidsvalg.
M manuel betjening
Kameraet er udstyret med en 24-70 zoom (med tele-makro) og 70-210 mm zoom. Der anvendes DX koderede patroner men ikke-DX patroner kan bruges via manuel ISO indstilling. Det ydre er ikke elegant og huset er tungt og klodset.
5. februar 2023 må jeg konstatere at der ikke kommer billeder. Som kamerasamler plejer jeg før et køb at trække kameraet op, lægge det op til øret og udløse kameraet. Hvis der kommer lukkerlyd, ja så får kameraet et OK, inden det sættes hen på hylden til de andre.
Med en prøvefilm på 15 billeder, viste der sig efter fremkaldning en helt klar strimmel, altså ingen billeder. Åbne bagklædningen, spænde lukkeren og udløse. Masser af lyd men lukkerlamellerne rørte sig overhovedet ikke – det var det. Det forbliver et udstillings eksemplar.
Et ret sjældent SLR kamera i Danmark. Det har en focallukker af Copal typen. Lodret gående metallamel.Kameraet har en blændeprioriteret automatik dvs vælg blænde og kameraet finder selv lukkertiden. Man kan også vælge en manuel indstilling, men det sker på en lidt speciel metode. Man vælger eksempelvis lukkertiden, derefter indstiller man blænden. I søgeren ses nu to røde lysdioder. En for tiden, den anden viser afvigelsen fra den korrekte belysning. Drej nu på blænden indtil de to dioder falder sammen, hvis den korrekte belysning ønskes.
Kameraet har alle finesser for kamera 1982. Se beskrivelsen i samlingen klik
Inspireret af en artikel i Photodeal nr. 177 om Minolta XE-1 et ret professionelt kamera kikkede jeg i min kamerasamling. Jeg havde to eksemplarer af Minolta STR 101. Dette kamera er forløberen til XE-1 og er et kamera, hvor lysmåling med CdS celler foregår med åben blænde og ikke, som det var normalt på denne tid, ved nedblænding (“step down”) til viseren gik i “hak”. Tiden vælges, derpå drejes blænderingen til viseren er i hak, medens man stadig ser motivet for fuld lysstyrke (*). Koblingen sker mekanisk mellem en ydre kobling fra objektiv til hus. Først i 1969 kom Praktica med LLC kameraet, hvor der var en elektrisk kobling.
Minolta STR 101 var utrolig populær og det mest solgte SLR kamera dengang.
Dansk annonce august 1966
Kameraet kræver egentlig et 625 Hg batteri 1,35 V. Tilfældig havde jeg et gammelt ikke tømt eksemplar, men et moderne 625 (friskt) LR batteri 1,55 Volt kan bruges, hvis man sætter ASA/ISO ned til det halve (200 ISO film stil måler på 100 ISO).
Fomapan 100 (push 200), semistand Rodinal, skannet og behandlet i Paint Shop Pro
Eneste problem er, hvis belysning er ringe. Det kan her være svært at se, at viseren står i ringen. Ved senere kameraer med “step down” med åben blænde løstes dette ved lysdiodemarkering i søgerbilledet.
Samme grundlæggende design som Pellix, men med normal SLR teknik, dvs retur spejl. Siden Pellix er åben blænde TTL måling blevet gængs også her. Det kræver blændeoverførelse af simuleret blændeindstilling ud fra tids prioritering. Dermed ændringer i bajonetten som nu kaldes FD, men de gamle FL objektiver kan stadig sættes på med blændeindstilling efter stepdown metoden.
FL har en mekanisk overførelse til springblænden. FD har 2 mekaniske overførelse, springblænde og blændesimulator. Fomapan 100 push 200 Rodinal semistand.
Tag et billede, ren leicalyd fra focallukkeren en vandret stoflukker. Intet klap fra spejl, da spejlet er fast, halvgennemsigtig (Pellix spejl). Men søgerbillede er dermed lyssvagt, og da TTL målingen foregår som stepdown ved tryk på selvudløsere, kan det næsten blive umuligt at se viseren falde i hak, når blænden drejes. Altså først vælge tid, derpå via TTL måling indstille blænde.
Kameraet har FL bajonet og kan også bruge objektiver med FD uden disses mulighed for åben blænde indstilling kun stepdown.
Det var en blindgyde kamerateknisk.
Testbillede er med FD 50 mm f:1.8 fra Canon AT-1 SLR
Videreførelse af linien Nikkormat i en nykonstruktion kraftig inspireret af Olympus OM, altså kompakt let SLR semi professionelt kamera.
Mindre lettere end flagskibene fra Nikon nemlig F kameraerne. Samme bajonet F type Al og Al-s. Kameraet kan derfor anvende objektiver af F type fra 70’erne til i dag, men selvfølgelig ikke brug af autofokus og belysningsautomatik, som kræver elektroniske kontakter i F bajonetten. Belysningen klares normalt ved tidsprioritering og derpå åben blænde indstilling styret af dioder i søgeren, men kan også bruges blændeprioriteret. Lukkeren er en Copal type lodret metallamel.
Nikon lavede en serie af objektiver ( E type) til dette og følgende kameraer. Jeg har ud over det viste “pancage/flad” 50 mm standard objektiv en lille let zoom 35-72 mm.Betjeningsmæssigt er FM en stor fremgang sammenlignet med Nikkormat og endnu lettere er det med EM (“pigekameraet”), der er blændeprioriteret og automatisk tidsvalg. Fomapan 100 – push 200 og Rodinal Semistand
1973 lancerer Konica Auto S3 kameraet, det betegnertoppen af de små C 35 kameraer. Kameraet hed Konica C 35 CD i Japan. Kameraet er udstyret med en Copal lukker B, 1/8 sek – 1/500 sk, automatik styret af blændevalget ud fra en CdS celle i objektivringen. Der er en koblet afstandsmåler. Objektivet er Hexanon1 f=1.8 35 mm og betragtes blandt eksperter for fremragende. Prisen er også høj omkring 1975 ligger det i gruppen 1000 – 1500 kr.
Kameraet hører til den type, som ofte blev brugt af professionelle fotografer som 2. kamera.
Det antages at selve produktionen fandt sted ved Cosina, som på den tid lavede C 35 kameraer for mange firmaer/handelsselskaber.
1Konica bruger ”Hexanon” betegnelsen til deres bedste objektiver, det er ikke en bestemt objektivkonstruktion som Tessar. Ved Auto S 3 er det et 6:4 objektiv altså 6 linser i 4 grupper.
Topcon Uni 1964 –
Betjeningsmæssigt er FM en stor fremgang sammenlignet med Nikkormat og endnu lettere er det med EM (“pigekameraet”), der er blændeprioriteret og automatisk tidsvalg.
