Kamera teknisk – Blog gamle kameraer og andre emner fra fotohistorien

Konica MS-40 Håndværkerkamera 1988

Jeg har i længere tid set mystiske kameraer tilbudt fra Japan med ringen omkring og beskyttelsesglas for objektivet.

I Japan hedder kameraet Genba Kantoku kaldet “Guv”. Et robust kamera som kan betjenes med handsker på. I andre områder af verden kaldes det også Off Road (Kadlubek) ud over som her MS-40. Det er mere en form for kamerahus. Dette er vandtæt for regn, støvtæt og stødbeskyttet. Det er beregnet til at skulle bruges af ledere af byggegrupper.

Samlingens eksemplar er den første model, som bygger på Konica MT modeller som MT-9. Kameraet er fuldautomatisk programstyring med EV fra 6 til 17. Objektivet er 3.5 og mindste blænde 16. Flere nævner at objektivet er højkvalitet typisk Konica. Lukkeren går fra 1/5 til 1/500 sek. Brændvidde er ikke angivet, men nævnes andre steder som 35 mm eller 40 mm, altså vidvinkel. Focus er fuldautomatisk og indstilles med infrarød målinger ( 3 celler til venstre for objektivet)

Film er normal 135 type DX koderet. Mangler koden vælges ISO 50

Senere modeller afviger lidt i opbygning og værdier bl.a. objektiv med 2.8 og også nogle med brændvidde 28 mm (Typer med 28 og Wide i navngivningen). Konica sluttede inden sammenlægningen med Minolta af med en digital variant af Genba Kantoku

Eksemplaret er købt på Ebay i Frankrig. Det er svært at finde Genba Kantoku uden for Japan.

Artikel om Konica og de mange kameraer herunder MS-40 (slutnote ) : klik her vises en række billeder af Genba Kantoku kameraerne. På You Tube findes flere videoer om kameraerne, en af de bedre kan ses her : Video

Prøvefotografering på Keshmer 100 (push 200) Standalone Rodinal gav fine resultater

Et par uger senere var der et enkelt kamera til salg på Ebay. Det viste sig at være et næsten ubrugt Konica Wide 28 fra ca. 1990. Objektivet er 28 mm altså virkelige vidvinkel ellers afviger det kun i detaljer fra MS-40.

Bemærk linierne buer – ses på vandrette mursten. Det er uundgåelig ved så “vid” en vidvinkel som 28 mm. For en byggeleders dokumentation af folkenes arbejde uden betydning.

Bolta Photavit Photina IIIb 1954

1952 vælger Photavit/Bolta at springe på bølgen af TLR kameraer. Man starter med en såkaldt uægte TLR svarende til Voigtländer Brilliant, dvs at søgeren er en stor brilliantsøger som ikke har matskive, hvorfor man ikke kan bruge den til afstandsindstillingen (model I og II). Kameraet Photina laves i flere varianter. To år senere laves Photina Reflex som er en ægte TLR med matskive og dermed afstandsindstilling på matskiven ved kobling mellem de to objektiver

Lukkeren er en Prontor-SVS B,1,…,1/300 og den skal spændes selvstændigt. Objektiver er Steinhell Cassar 3.5/75 og til søger Aktar 3.5/75. Rød indstilling ved filmfremførelse.

Bolta Photavit 36 1957

Omkring 1957 foretager Photavit/Bolta kamerafabrikken et spring fremad. Der udvikles et typisk målsøgekamera for tiden med vekseloptik i Prontor SVS – rød bajonet udløser kaldet “rød næse”.

Kameraet ligner King Regula IIId, men da udviklingen skete uden kontakt med King , er der forskel på bajonetfatninger, så man kan ikke bruge optik fra den ene på den anden..

Lukkeren Prontor SVS har lysværdital indstilling. Bewi lysmåler virker, men er kompliceret i anvendelse og der skal foretages manuel overførelse til LV skalaen.

Produktionen løber kun et par år, så lukker Bolta kameraproduktionen ned. Det er ekstremt sjældent at finde vekseloptik ud over standard 50 mm. Jeg var heldig at købe et total defekt kamera med Enna Photavit Lithagon 3.5/35 vidvinkel.

Bolta Photavit minikamera til normal film

Bolta – Photavit værk Nürnberg

Bolta værket blev grundlagt af Johann Bolten i Nürenberg omkring 1921. Han emigrerede til USA skiftede navn til John Bolten og blev amerikansk statsborger.Her startede han sin fabrik nummer to. På den tyske fabrik startede han kameraproduktion i 1935. 1937 skiftede den tyske fabrik navn til Photavit og blev en selvstændig del af Bolta værk gruppen. Under krigen havde Bolten ingen indflydelse, men værket fortsatte med krigsproduktion med hjælp af tvangsarbejdere (læs også KZ fanger) Efter krigen undgik Bolten tvangsbeslaglæggelse og reparationslevering til russerne, da ejeren var amerikansk statsborger, hvorfor Photavit kunne starte op med det samme.

Boltavit model med 24 x 24 mm på 35 mm film i special kassette 1935 mini model og enkelt model til Kodak 828 Bantam film muligvis lavet i USA
Photavit I, II, III, IV og V alle 24 x 24 mm til 1951 mini model
Photavit 36 og Photavit 36 automatic 24 x 36 1957-1958 normal størrelse
Photina 6 x 6 cm TLR kamera (Rolleiflex type) på 120 film. 1952 – 1954

Kameraværket lukkede 1958, medens Bolta gruppen fortsatte med skiftende ejere som underleverandør af metaliserede plastikdele til bilindustrien.

Venstre Boltavit startmodel / Højre Photavit IV ( med overbygning fra Photavit III )

Photavit II (forbedret fra Boltavit/Photavit I)

Photavit III i samlingen er en blandingsmodel. Lukker Prontor II er førkrigs model med T, men sandsynligvis lavet lige efter krigen. Objektiv Radionar Taylor triplet fra Schneider. De andre kamerar i samlingen er alle mere eller mindre defekte. De er tekniske svage. Se dem klik.

Artikel som pdf fil om kameraerne fra Bolta – Photavit klik

Bortset fra de første (35 mm med papirbagside) skal kameraerne have speciel patron. Filmen transporteres fra en patron til en anden.

Photavit IV set bagfra med patroner. Bemærk tandhjul til fremtrækning og tæller

Det eneste brugbare kamera i samlingen er Photavit III. Det har en primitiv dobbeltspærre og tæller op fra en omdrejning af modtagerspole. Da diameteren på filmrulle vokser, vil mellemrummet mellem de enkelte billeder øges. De senere kameraer IV og V har tandhjul.

Filmstrimmel med øget mellemrum:

Adox 300 1956 – 1962 magasinkamera

I midten af 50’erne blev farvefilm primært som dias (omvendt positiv film) overkommelig for den almindelig amatør. Men stadig var farvefilm dyr sammmenlignet med sort/hvid. Flere fabrikanter forsøgte at slå igennem med princippet et kamera to filmkassetter. Adox (Dr. C. Schleussner Fotowerke Tysklands næststørste efter Agfa) var en gammel tysk filmproducent. 1933 videreførte de Wirgins kameraproduktion da indehavere måtte flygte. Adox opretholdt efter krigen en mindre kameraproduktion i samarbejde med Wirgin med fortrinsvis simple kameraer.

Men Adox kom også med dette kamera Adox 300, typisk tubus kamera god lukker Compur Rapid LV (*) indstilling, Bewi lysmåler LV manuel overførelse og objektiv (Xenar). Kameraet havde vekselkassetter og et dreje hurtig optræk ved objektivets tilslutning til huset med stærk inspiration fra Zeiss Ikon Tenax (1938).

Adox havde prototype klar med vekseloptik (Compur Type 1) og en Adox 500 , men firmaet blev overtaget af Du Pont. De førte filmproduktionen videre, medens kameraproduktion overgik for nogle få år til Wirgin (Edixa 16 subkamera). I dag er mærket Adox i brug af FotoImpex, som anvender det som varemærke for kemikalier og film til analog fotografering.

(*) LV lysværdi et tal for lysintensitet. I LV indgår lukker hastighed og blænde værdi således at et trin op af den ene svarer til et trin ned af den anden. Det er mekanisk koblet ved lukkeren.

Kodak Instamatic Reflex 1968

Kodak Instamatic kamera i den avancerede ende. Udstyret med en tyske Standard Compur lukker type 2. Passer objektiver med Kodak Retina Reflex III og S. CdS lysmåler til automatik. Billedstørrelse 24 x 24 mm

Men til 126 kassetter som bedst egner sig til boxtyper af Instamatickamera. Filmfladen er en del af plastkassetten .

Kassetteproduktion ophørt omkring 2008. Men mange internetside fortæller om, hvorledes man kan lukker en kassette op og fylde den med en strimmel normal 35 mm film.

Lad være med at prøve, spildte kræfter for mit vedkommende. Film var sort af falsk lysindfald. Det er en meget besværlig proces og ingen ved om kassetten er lystæt efter samling igen med film. Dertil kommer at instamatickassetten aldrig har været en god optiske løsning.

Konica TC-X sidste Autoreflex 1985 – 1987

Stadig en Autoreflex lukkerprioriteret blænde automatik. Den samme teknik, hvor blænden vælges automatik ud fra TTL CdS måling, som har virket fra Autoreflex T. Resten rent mekanisk med Copal lodret metallamellukker. Bortset fra små detaljer uændret teknik.

Men huset er nyt, så godt som alt er plastik, huset er mindre end T4, lettere i hånden. Nok et af de første SLR med DX kodnings aflæsning. Filmpatroner uden DX kan dog stadig bruges og indstilles efter ASA/ISO. Jeg finder det et dejligt hus, andre synes det er billig plastikkram.

Og så er kameraet lavet ved Cosina – slut med Konica’s SLR serie. Der kom ikke flere nye. De næste 12-15 år blev af Konica kameramæssigt viet “point and shoot”, hvorefter Minota overtog navn og produktion for egne mærker ca 5 år endnu. Afslutning blev, at Sony ville være kameraproducent og førte det hele videre.

Afprøvningen forløb som så mange gange før. To billeder, så svigtede lukkeren total. De næste 10 var 0verhovedet ikke eksponeret. Øv

Skal man være ærlig. Funktionsmæssigt sker der ikke meget fra 1968 (Konica Autoreflex T) til 1985 (Konica TC-X). Med den samme bajonet og en samling meget gode objektiver, er alle førstekameraerne af typen tidsprioriteret og blændeautomatik styret af TTL CdS. Almindeligvis kan kamera også betjenes rent manuelt uden batteri. Udviklingen er i hus, materialer, vægt og størrelse samt nogle med indbygget winder i stedet for ydre winder tilslutning. Kun en enkel er ren programstyring (FP-1) uden manuel mulighed. Til hele serien er der billigere varianter uden enkelte finesser.

De to billeder

Konica Autoreflex T

Den tidlige P serie blev 1965/66 afløst af Autoreflex serien. I den serie er bajonetten større medens arbejdsafstanden blev bibeholdt. Som det første SLR kamera i verden blev kameraet udstyret med automatik. Man valgte tid (tidsprioriteret) og kameraet valgte den blænde, som gav den rigtige belysning. I søgeren kunne man aflæse kameraets valg af blænde. Det var også muligt at vælge en manuel indstilling.

Konica kommer i disse år med tekniske fornyelser som de første indenfor branchen. Hertil kommer at Konicas objektiver selv i dag betragtes som værende i toppen, især dem som navngives Hexanon

Her i ydre form som Revue kamera fra Foto-Quelle

Det første kamera 1966-68 målte lyset med en CdS på forsiden af kameraet, men fra 1968 kom den nye model Autoreflex T, hvor lysmålingen skete gennem objektivet (TTL metoden). Denne metode blev bibeholdt gennem hele serien med modellerne T2, T3, T4 ….. Samme funktioner men teknisk forbedringer løbende. Objektiver var de samme.

Konica Autoreflex T med 200 mm Tele Soligor

Med Autoreflex T4 (1978 – 1979) skete en større ændring idet huset med inspiration fra Olympus OM og Pentax MX blev nykonstrueret med brug af plastik. Huset blev mindre og lettere.

Med i hvertfald Autoreflex T4 var repræsentationen i Tyskland ikke længere Foto-Quelle (Revue husmærke), men overgået til Carl Braun Nürnberg. I min T4 sidder en rød etikette med firmaets garanti. Braun må her i slutningen af 70’erne være ophørt med deres eget SLR Paxette (centrallukker bag objektiv). Brauns store sællert var deres diasfremviser Paximat.

Til venstre det store kamera til højre FP-1 kameraet som repræsentant for de små.

Løbende lavede Konica også “skrabede” økonomi modeller ofte betegnet med A i stedet for T

Se mere om Konica SLR i samlingen: Klik

Konica FP / Revue SR 1963-1966

Test af kameraet brugte Hexanon fra en defekt Konica FP

Konica startede med SLR i 1960 model F som havde en af de første lodrette metallamellukkere i verden. Kameraet var teknisk svagt og er ekstrem sjældent. Copal lukkerproducenten overtog udviklingen af konica lukkeren, som blev til den velkendte Copal lukker.

Den sjældne første model F. Solgt for 35.000 kr på Ebay

I samlingen er et defekt FP kamera, en skrabet men teknisk mere stabil udgave af F modellerne og som det fremgår, blev modellen også leveret til tyske Fotoquelle under navnet Revue SR.

Disse første modeller havde en bajonet kaldet F bajonet også udviklet af Konica. Den viste sig at være for smal og senere blev den erstattet af AR modellen (Autoreflex modellerne). Konica beholdt dog den korte arbejdsafstand fra flanke af objektiv til filmplan 40,5 mm, hvilket er omkring 5 mm mindre end langt de fleste SLR kameraer.

FP/SR er ren mekanisk og uden belysningsmåler (-automatik).

Se mere om Konica SLR i samlingen: Klik

Konica IIa 1956

Konicas nok første serie af målsøgningskamera til 24×36 35 mm film normal perforeret. Tidligere lavde de billige kameraer i bla. bakelit til uperforeret 35 mm film.

Koblet afstandsmåler, ikke hurtigoptræk og lukker skal spændes manuelt. Design virker “tysk” lidt Siletteagtig.

Historie:

Konica var det ældste japanske kameraselskab. Virksomheden startede som et apotek. Grundlæggerens søn Sugiura Rokusaburo udvidede aktiviteterne ved at sælge fotografiske produkter fra 1873. Firmaet fik navnet Konishi Honten . Tidlige kameraer blev produceret af håndværkere som underleverandører. Navnet Konica var oprindeligt en 35mm målsøgningsmodel præsenteres i 1947. Ligesom “Leica”, “Yashica” og mange andre blev navnet “Konica” bygget ved at forkorte navnet på producenten og vedhæfter “ca” (for “kamera”) som et efterstavelse. Selskabet som helhed ændret sit navn til Konica Corporation i 1987.

Firmaet har gennem årene hele tiden været foran med imponerende nyheder: De lavede det første SLR kamera med fuldautomatisk belysningsstyring (Auto-Reflex, 1965/66) det første autofocus småbilledkamera C35AF, 1977, og det første småbilled SLR med indbygget motor uden manuel optræk (FS-1, 1978/79).

I løbet af 1980’erne blev salgstallene for SLR for små og i 1987 indstilledes denne produktion, Firmaet forsatte med utal af små automatiske målsøgningskamera .

Konica fusionerede med Minolta i 2003 og blev Konica Minolta. De SLR som nu blev lavet var i Minoltas typeserier. Produktionen af kameraer sluttede i 2006 idet firmaetkoncentrede sig ppå fotokopieringsområdet. Kameraproduktionnen overgik til elektronikgiganten Sony,.