Se om Nova serien klik
Praktica Nova serien 1964 – 1969
Kategori: Kamera teknisk
Praktica Nova 1965
Den “nye” Praktica”
Ved et overfladisk blik ligner Nova de tidligere Praktica modeller. Selve huset er af samme form. I det indre er stadig en vandret stof focallukker. Der er kommet hurtig optræk på overfladen og prismehuset er blevet lavere. Den skrå udløser på højre side foran bliver typisk for de fleste Praktica frem til 1990. Det afgørende nye er teknikken. Hele det indre er nykonstrueret og bygget op i funktionsblokke, som gør det muligt at samle kameraet på et samlebånd. Man er gået over til storserieproduktion.
Se mere info om Praktica Nova klik
Det aktuelle eksemplar af Nova viste ved test, at dets 2. gardin af og til ikke var helt tilbage i startpositionen. Den smalle hvide stribe er skåret fra i efterbehandlingen.
Praktiflex til Praktica
Praktica 1 serie med ret ens huse. Efterfølgere til Praktiflex. Alle M42 skruebajonet.FX betegnelse for blitzkontakt langsomme pære F, elektronblitz X
FX2 og FX3 (eksport navn) har springblændeudløser. Skakt forbedret
Praktiflex i samlingen klik
Tidlige Praktica i samlingen klik
Praktiflex 1946-1948
Efter kvalitetskameraet Ihagee Exakta lavede Kamera-Werkstätten Niederselitz, Dresden et folke SLR, der lige nåede i produktion i 1939 inden krigen. Ovenstående er en let modificerede model fra 1946.
Der er udskiftelige objektiv med M40 skruebajonet. En focal lukker med B, 1/25, 1/50, 1/75, 1/100,1/200, 1/300, 1/500 en meget mærkelig tidsrække med en blanding af halv og fjerdedels trin. Lukkeren er stof og vandretløbende. Standard objektiv Ludvig Meritar 2.8 50 mm ganske jævn triplet linse. Der er ikke springblænde, så søgebilledets lysstyrke følger nedblænding og er for øvrigt elendigt. Fotografen ser mere sit eget hovede end motivet.
Eneste “nyskabelse” var et returspejl. Når udløseren trykkes ned, vipper spejlet op (ganske normalt), og når udløseren trykkes op igen af indbygget fjeder, kan denne fjeder også driver spejlet ned på plads. Første SLR småbilledekamera med returspejl, når det altså virkede. Systemet blev hurtigt forladt til fordel for det normale dengang, at spejlet kom ned på plads, når lukkeren spændes igen.
Den afbillede Praktiflex er lavet lige efter krigen sikkert oprindelig en krigserstatningsleverance til russerne, som videre eksporterede til vesten for hård valuta.
Praktiflex blev starten på rækken af Praktica’er frem til ca.1992. En serie som frem til 70’erne var inspiration for SLR kamera i hele verden her især i Japan (Asahi Pentax).
Mit aktuelle eksemplar strejker en gang imellem i lukkeren, idet første gardin åbner ikke helt.
Mere info om Praktiflex klik
Sammenlign med Praktica FX klik
Cosina CT1 Super
Cosina er en af de største af de største kamerafabrikater i Japan. Gennem tiden har de fremstillede alle typer af kameraer. En del blev solgt som deres egne, medens langt de fleste var OEM produktion for andre kameramærker eller handelsfirmaer. De har i dag samarbejde med Zeiss og bruger mærker som Voigtländer og Zeiss.
Cosina produktion omfattede både egen og andres konstruktioner, fortrinsvis i den lavere prisgruppe og med store serier for de almindelige amatørfotografer.
CT1 Super har en belysningsautomatik – åben blænde step down til OK diode markering. Det kan både gøres blænde- som tidsprioriteret. Der er selvudløser og focallamellukker op til 1/2000 sek. Objektiv tilsluttes med K bajonet. K bajonet oprindelig udformet af Pentax til afløsning for M42, men næsten universel i Japan, indtil den gennemgribende automatisering krævede bajonetter med flere elektriske kontakter.
CT1 kamera eller andre i samme familie kan genfindes med mange andre navne bl.a. Carina fra handelsfirma Porst i Tyskland.
Cosina CT1 Super se
Cosinas SLR kameraer i samlingen se
Fomapan 100^200 Rodinal 1:100 Stand
Kodak Retina (118)
I 1916 blev to firmaer samlet i Stuttgart: Contessa ( Drexler og Nagel) fra Stuttgart og Nettel (Süddeutsche Camerawerk) fra Sontheim. til firmaet Contessa-Nettel. Dette indgik så i 1926 i Zeiss Ikon koncernen. Nagel fik en ledende stilling, men brød ud i 1928 og startede sin egen produktion i Stuttgart. 1931 indgik han kompagniskab med Kodak (sikkerhed økonomisk), idet den tyske Kodak-afdeling købte Dr. August Nagel firma. Nagel selv blev generaldirektør for virksomheden, navnet blev ændret til Kodak A.G. – dr Nagel Werk. De udviklede egne serier af produkter, herunder Kodak Retina Camera. Det første Retina-kamera (Type 117) blev introduceret i sommeren 1934 sammen med en ny 35 mm film Daylight Loading Cartridge (DLC).
Dr August Nagel havde det tyske patent på denne nye 35 mm DLC. Denne 35 mm dagslyskasette er designet til Kodak Retina-kameraet og blev også designet til eftermontering i eksisterende Leica- og Contax-kameraer og er stadig prototypen på 35 mm film. Nagels søn Helmut Nagel ledede firmaet efter krigen. Denne ny kameralinie Kodak Retina, Retinette m.m. holdt til langt op i 1970’erne og er klart flere niveauer højere end Kodaks amerikanske kameraer.
Retina blev den avancerede amatørs kamera, robust og let at betjene. Alle kamerafremstillere skulle derefter lave 35 mm kloner. Kendetegn klapkamera, lukker gerne fra 1 sek til 1/300 sek (1/500) og helst objektiv på Tessar niveau
118 modellen kom 1935 og pånær en mindre detalje identisk med 117.
Se nærmere om Retina 118 klik
Kodak småbilledkameraer i samlingen klik
Konica FT-1 motor 1982
Videre udvikling af Konica FS-1 verdens første kamera med indbygget winder. Lukker prioriteret og blændeautomatik. Kameraet kan også bruges manuel eller en form for step down blændeprioritet, men det kræver et studie af manualen. Der er normal kompensation af blænde + og – trin.
Konica er Japans ældste fotografiske virsomhed; startet med kemikalier, senere kameraer og film. Mange tekniske nyskabelser herunder første metal lodret focallukker, som senere blev videreudviklet af Copal. 1960 kom første SLR kamera og stoppede omkring 1987. Det lykkedes aldrig Konica virkelig at gøre SLR serien populær.
Se om forgængeren FS-1
Den helt store inspiration fra Konica var søgekameraet C35 (fra Konica S3) samt på luksusplanet Konica Hexar 1992 og Hexar RF ( 1995 med Leica M bajonet). Det sidste havde efter Leitz opfattelse en bedre optik end deres egne.
Se Konica Autoreflex FT-1 : Klik
Konica i samlingen : Klik
Topcon RE-2
Topcon spejrefleks – SLR serien med 24 x 36 mm film startede i 1957 – . Dette var før både Nikon og Canon begyndte med SLR kamera. Det er helt åbenbart, at Topcon skævede til Ihagee Exakta. Topcon kamera havde samme bajonetfatning som Exakta og linserne kunne bruges til begge kameraer.
Topcon RE Super fra 1963 er et meget berømt kamera – verdens første med belysningsmåling gennem objektivet. Udskiftelig søger og masser af udstyr. med andre ord et professionelt kamera
Topcon RE 2 fra 1965 var en teknisk forsimplet model af RE Super med fast søger – et avanceret amatør kamera.
Topcon RE-2 i samling: Klik
Olympus 35 RC
Et af Olympus bidrag til de utallige C 35 kameraer. En mode i 70’erne vel nok skabt af Konica C35.
RC kom i 1970. Brændvidde 42 mm er mild vidvinkel og viser, at kameraet ikke er en direkte kopi af C35 som normalt ligger under 40 mm. Objektivet er et 5 linset. Lukkeren er fra Seiko som de fleste i C 35 familien. Mekanikken er lukkerprioriteret, hvor blændens altså bestemmes automatisk. Herved tilhører RC de C35 kameraer, hvor fotografen kan styre optagelsen ud fra valg af tid. Til denne automatik skal bruges 1.33 V (Hg 625). Disse batterier kan ikke fåes i dag, men enten bruges et høreapparat batteri (Zink luft adapter til 625) eller dagens standard 625 (1.5 V), hvor ISO sættes et trin ned (halveret ISO tal).
Afstandsmåleren er koblet, men er kun væsentlig ved næroptagelser, idet dybdeskarpheden er pæn stor.
Eksemplaret måtte have fornyet tætningsmaterialet. Derefter er det et godt “street fotokamera” et af de bedste i C 35 familien.
Mere om C35: klik
Olympus 35 RC: klik
Sidste Ihagee model EXA II
Mellem den enkle lillebror EXA og Exakta var et ret stort gab. Ihagee forsøgte at fylde dette ud ved i 1959/60 at komme med en helt ny konstruktion EXA II. Kameraet var en model som ikke længere var i familie med de bedagede Exakta og Exa, men nyt hus med nye former. Man bevarede Exakta/Exa bajonetten så objektiverne var de samme. Ingen udvekselbar søger men fast prismesøger. Dette skyldtes bl.a. at den nye focallukker var lodret gående og løb op i spejlhuset kopieret ved Parktica B serien i 80’erne. De første modeller havde lukkertider B, 1, …,1/300, sidste model EXA II 500 fik 1/500 med. Fra EXA II B er der returspejl.
EXA 500 afsluttede den egentlige Ihagee produktion omkring 1969. Personlig finder jeg dette kamera attraktivt.
I 1963 fik EXA I det tilsvarende hus uden de store ændringer på teknikken model hed Ia. Som tidligere nævnt fortsatte Pentagon med EXA I kameraerne med model Ib og Ic. Bajonet blev erstatte af M42 skrue og produktionen lå hos Certo.
EXA’er i samlingen klik
EXA 500 klik
Men hvad viser ved afprøvning? EXA II har som de sene Pentacon kameraer tekniske problem. Spejlet og 2. lukkergardin dvs returspejl og lukning har problemer. Tja!!!