Kamera teknisk – Side 7 – Blog gamle kameraer og andre emner fra fotohistorien

Minolta STR 101 1966

Inspireret af en artikel i Photodeal nr. 177 om Minolta XE-1 et ret professionelt kamera kikkede jeg i min kamerasamling. Jeg havde to eksemplarer af Minolta STR 101. Dette kamera er forløberen til XE-1 og er et kamera, hvor lysmåling med CdS celler foregår med åben blænde og ikke, som det var normalt på denne tid, ved nedblænding (“step down”) til viseren gik i “hak”. Tiden vælges, derpå drejes blænderingen til viseren er i hak, medens man stadig ser motivet for fuld lysstyrke (*). Koblingen sker mekanisk mellem en ydre kobling fra objektiv til hus. Først i 1969 kom Praktica med LLC kameraet, hvor der var en elektrisk kobling.

Minolta STR 101 var utrolig populær og det mest solgte SLR kamera dengang.

Kameraet kræver egentlig et 625 Hg batteri 1,35 V. Tilfældig havde jeg et gammelt ikke tømt eksemplar, men et moderne 625 (friskt) LR batteri 1,55 Volt kan bruges, hvis man sætter ASA/ISO ned til det halve (200 ISO film stil måler på 100 ISO).

Fomapan 100 (push 200), semistand Rodinal, skannet og behandlet i Paint Shop Pro

Eneste problem er, hvis belysning er ringe. Det kan her være svært at se, at viseren står i ringen. Ved senere kameraer med “step down” med åben blænde løstes dette ved lysdiodemarkering i søgerbilledet.

Mobil video

Sony Xperia 5 III har to videoprogrammer.

Camera
Cinema Pro

Jeg startede med det avancerede program 2.. Der var masser af indstillingsmuligheder og der blev taget et par clip. Disse clip kunne ikke forståes af to videoredigerigsprogrammer selvom formatet stadig var .mp4. De kunne kun vises med afspilningsprogrammet VLC Media player. Resultat nr. 2. blev droppet og clippene blev slettet.

Program 1. er standard fotoprogram også brugt i sidste indlæg her i bloggen. Man kan her skifte mellem video og kamera. Altså alle indstillinger omtalt i dette indlæg kunne bruges. Jeg tog nogle video clip som alle kunne ses i mine videoredigeringsprogrammer på PC’en. Altså alle objektiver og den digitale tele kunne bruges.

Kan sagtens tåles set i fuld skærm (sidste ikon til højre i bunden)

Problemer med mobilen som videokamera er at holde det stille, at se skærmbilledet i belysning og ikke bruge polaroid solbriller. Jeg optog nogle clips ved et besøg på Dansk Gigthospital i Sønderborg og skabte en ca 1 min lang film. Den er optaget i hånden og med den indbyggede mikrofon. Bemærk der er også brugt en mild tele, dem ekstreme tele må vente til udvidelsen er klar. Jeg brugte mit Videomeld til at lave filmen, herunder dels at klippe enderne af clips fra (ofte ryster pga af betjening af udløser), dels tilføjning af underlægningsmusik. Denne er først tilpasset med Goldwave lydeditor.

Jeg er ved at udvide med en holder, der har fotostativ gevind, en bluetooth fjernudløser samt en bedre mikrofon til at sættes direkte i 3.5 jackstikket

22.8.2022

Holder virker fin, mikrofonen er fin, men bluetooth udløseren kræver egen optageapp installeret på mobil – og appen er meget dårligere end Sony’s app, så udløseren gik i kassen med fejlkøb.

Ny mobil med kamera

Min egen klodsethed førte til tvunget køb af ny mobiltelefon. Det nærmeste jeg kunne komme til mine tidligere kompakte modeller, var en Sony Xperia 5 III. Dermed blev jeg hos en fabrikant med stor kameraerfaring. Objektiver er udviklet af Zeiss.

Jeg blev virkelig overrasket. 12Mb er ikke stort i dag men mere end nok. Dertil kom 3 objektiver plus selfish. Formatet 4:3 heller ikke det ekstreme wide screen ( findes som mulighed)

12 MP, f/1.7, 24mm (wide), 1/1.7″, 1.8µm, Dual Pixel PDAF, OIS
12 MP, f/2.3, 70mm (telephoto), f/2.8, 105mm (telephoto), 1/2.9″, Dual Pixel PDAF, 3x/4.4x optical zoom, OIS
12 MP, f/2.2, 124˚, 16mm (ultrawide), 1/2.6″, Dual Pixel PDAF

Obj	Synsvinkel grader	Analog 24×36 mm	fast blænde	OIS
3	124	16	2.2
1	82	24	1.7	+
2	34	70	2.3	+
2	23	105	2.3	+
digital op til x3	ca 8 ved 23 grader objektivet	ca 300

Brændviddeangivelserne er de tilsvarende ved et 24×36 normal kamera

OIS er billedstabilisering. Dual Pixel PDAF er den automatiske afstandsindstilling autofokus.

Bemærk 2. objektiv har to optisk zoom indstillinger, og dermed er der reelt 4 objektiver. Hvert objektiv har fast blænde. Belysningen tilpasses ved regulering af en kombination af belysningstid og ISO sensor følsomhed. Ud over de fire optiske brændvidde, har kameraet digital zoom på op til 3 gange. Dermed dækkes områderne mellem de enkelte objektiver samt udvidelse af Obj 2 23^o . Derved får kameraet et sammenhængende brændviddeområde (analogt 24×36) fra 16 mm til ca. 300 mm.

NB. Videoafprøvning kommer i et senere indlæg

Kamera – grundbegreber

En lang kedelig video også med lidt matematik:

Se videoen

Lukkertype – animation

Centrallukker – en lukker som lukker mest lys igennem i midten. Den skal derfor være inde i objektivet mellem de to teoretiske hovedplaner eller lige udenfor hovedplanet tættest på huset samme sted, som blænden placeres. Her betyder det ikke noget med forskellen mellem midten og kant, idet alle billedinformationer er i alle lysstråler, uanset om den er midt eller i kanten af lysbundtet.

Se animation af klassisk centrallukker

Focal lukker (brændplanslukker) også kaldet spaltelukker. Lukker virker lige foran detektor/film. Dens bevægelse skal være jævn hen over detektoren. Principkonstrution er to gardiner. Det først afdækker detektor i en jævn bevægelse, det andet dækker detektor igen i en jævn bevægelse. Lange belysningstider opnås ved at lade andet gardinet vente, inden det starter tildækningen. Korte belysningstider opnås ved at lade andet gardinet dække til lige efter første gardinet. herved dannes en spalte som bevæger sig over detektoren. De enkelte dele af detektoren bliver herved ikke belyst samtidig. Selve belysningstiden af et punkt på detektoren kan ved smal spalte være ned til 1/2000 sek eller mindre, medens den tid, som gardinet skal bruge til bevægelsen over detektoren, typisk kan være 1/100 sek.

Se animation af klassisk focallukker

Canon 10 år efter

Canon AT-1 fra 1977

Samme grundlæggende design som Pellix, men med normal SLR teknik, dvs retur spejl. Siden Pellix er åben blænde TTL måling blevet gængs også her. Det kræver blændeoverførelse af simuleret blændeindstilling ud fra tids prioritering. Dermed ændringer i bajonetten som nu kaldes FD, men de gamle FL objektiver kan stadig sættes på med blændeindstilling efter stepdown metoden.
FL har en mekanisk overførelse til springblænden. FD har 2 mekaniske overførelse, springblænde og blændesimulator.

Fomapan 100 push 200 Rodinal semistand.

Solist fra Canon – Pellix

Canon Pellix 1965 – 1066

Tag et billede, ren leicalyd fra focallukkeren en vandret stoflukker. Intet klap fra spejl, da spejlet er fast, halvgennemsigtig (Pellix spejl). Men søgerbillede er dermed lyssvagt, og da TTL målingen foregår som stepdown ved tryk på selvudløsere, kan det næsten blive umuligt at se viseren falde i hak, når blænden drejes. Altså først vælge tid, derpå via TTL måling indstille blænde.

Kameraet har FL bajonet og kan også bruge objektiver med FD uden disses mulighed for åben blænde indstilling kun stepdown.

Det var en blindgyde kamerateknisk.

Testbillede er med FD 50 mm f:1.8 fra Canon AT-1 SLR

Fomapan 100 push 200 – semi stand alone Rodinal

Brugsobjektiv Tamron

Fotografering i praksis er for mig digital med billeder til skærmbrug. Jeg har 2 SLR: Nikon D7000 og Canon 550D samt en Canon Power Shot SX150 som let kamera til ture tidligere gerne på cykel. Typiske brugte jeg til daglig til SLR’erne en zoom i området 20 mm til 70 mm og en anden zoom i området 76 til 200 mm. Altså hele tiden 2 objektiver med.

Men her på det sidste har jeg ved en tilfældighed ved møde i Dansk Fotohistorisk Selskab fundet to Tamron objektiver zoom med Nikon bajonet (fuld automatik). Nummer 1 er 28 – 200 mm og bruges på D7000 (DX crop ca 1.5) medens Nummer 2 er 28 – 300 mm og bruges på Nikon F80 et halvprof. kamera fra 90’erne til 35 mm film. Gennem Ebay købte jeg så et (begynder) Canon EOS 300 som kom med en Tamron zoom 28 – 200 mm Nummer 3, der direkte kunne sættes på Canon 550D ( ca. samme crop faktor som Nikon D7000).

Tamron er en af de japanske objektivfabrikanter til andre mærkes kameraer sammen med mærker som Sigma og Tokina. Til daglig brug med henblik på skærmbilleder leverer Tamron udmærkede billeder.

Nikon FM

Nikon 1977

Videreførelse af linien Nikkormat i en nykonstruktion kraftig inspireret af Olympus OM, altså kompakt let SLR semi professionelt kamera.

Mindre lettere end flagskibene fra Nikon nemlig F kameraerne. Samme bajonet F type Al og Al-s. Kameraet kan derfor anvende objektiver af F type fra 70’erne til i dag, men selvfølgelig ikke brug af autofokus og belysningsautomatik, som kræver elektroniske kontakter i F bajonetten. Belysningen klares normalt ved tidsprioritering og derpå åben blænde indstilling styret af dioder i søgeren, men kan også bruges blændeprioriteret. Lukkeren er en Copal type lodret metallamel.

Nikon lavede en serie af objektiver ( E type) til dette og følgende kameraer. Jeg har ud over det viste “pancage/flad” 50 mm standard objektiv en lille let zoom 35-72 mm.Betjeningsmæssigt er FM en stor fremgang sammenlignet med Nikkormat og endnu lettere er det med EM (“pigekameraet”), der er blændeprioriteret og automatisk tidsvalg.
Fomapan 100 – push 200 og Rodinal Semistand

Springblænde uden hop og brag

Det enøjede spejlrefleks kamera (SLR ), hvor afbildningsobjektivet også er søgerobjektivet, havde den ulempe, at lystyrken i søgebilledet aftog jo mindre blændeåbning blev skruet ned. Altså skulle man først finde motivet for åben blænde og derefter fjerne kameraet fra øjet for at indstille blænden, for endelig at sætte kameraet for øjet endnu engang og udløse lukkeren. Da 35 mm SLR kamera blev et konkurrerende valg til Leica og Contax systemkameraerne, kunne dette godt være en hindring for snapshot brug eksempelvis hos pressefotograferne.

I tiden efter 1950 begyndte SLR producenterne i og omkring Dresden sammen med objektivfabrikkerne at se på løsninger. Groft kan disse inddeles i 3 grupper.

(stor)

A metode for prisbillig løsning

Objektivet forsynes med et stop i form af en drejering, som indstilledes og låstes på den ønskede blændeværdi.

Fotografen drejede blænden til fuld åben blænde og fandt motivet.

Derpå drejede vedkommende på blænden, indtil denne blev stoppet på ønskede værdi. Dette kunne gøres, medens kameraet forblev for øjet.

Nu kunne eksponeringen foretages. Før næste fotografering skulle blænden så drejes tilbage til fuld åbning.

B løsning med delvis automatik

(stor)

I fortsættelse af metode A skete den ændring, at ved drejning til fuld blænde blev der spændt en fjeder i objektivet. Ofte faldt låseringen tilbage til den indstillede værdi, men blænden forblev fuld åben

Efter fastlæggelse af motiv i søgeren trykkedes på udløseren. Derved blev en plade/pal i kameraet udløst og påvirkede objektivet, hvorved fjederen i dette førte blænden tilbage til den indstillede værdi, hvorefter lukkeren virkede.

Inden næste billede skulle blænderingen manuelt drejes til fuld åbning

C den endelig fuldautomatiserede løsning

B blev udviklet til, at man ikke skulle spænde fjederen i objektivet. Man indstillede blænden (ingen låsering), men den forblev fuld åbent. Når udløseren trykkedes ned, påvirkede palen/pladen en stift/ring i objektivet, og trykket i udløseren blev overført til objektivet, som drejede blænden til den indstillede værdi. Når udløseren blev sluppet gik blænden tilbage til fuld åbning.

Man betegner B og C på dansk som springblænde.

(stor)

Eksempler på kameraer:

Praktina FX med stikbajonet havde springblænde fra omkring september 1953
Praktica FX 2/3 med M42+1 skruetilslutning havde springblænde fra juli 1956
Contax/Pentacon F med M42+1 havde springblænde fra september 1956
Exakta Varex med Exakta bajonet fik fra 1956 springblænde, men efter en anden metode, idet den påvirkedes af en ring på en arm på objektivet, der dækkede udløseren, det var altså fotografens finger som direkte påvirkede objektivet.