Kategori: Kamera teknisk

Inspireret af en artikel i Photodeal nr. 177 om Minolta XE-1 et ret professionelt kamera kikkede jeg i min kamerasamling. Jeg havde to eksemplarer af Minolta STR 101. Dette kamera er forløberen til XE-1 og er et kamera, hvor lysmåling med CdS celler foregår med åben blænde og ikke, som det var normalt på denne tid, ved nedblænding (“step down”) til viseren gik i “hak”. Tiden vælges, derpå drejes blænderingen til viseren er i hak,  medens man stadig ser motivet for fuld lysstyrke (*). Koblingen sker mekanisk mellem en ydre kobling fra objektiv til hus. Først i 1969 kom Praktica med LLC kameraet, hvor der var en elektrisk kobling.

Minolta STR 101 var utrolig populær og det mest solgte SLR kamera dengang.

Kameraet kræver egentlig et 625 Hg batteri 1,35 V. Tilfældig havde jeg et gammelt ikke tømt eksemplar, men et moderne 625 (friskt) LR batteri 1,55 Volt kan bruges, hvis man sætter ASA/ISO ned til det halve (200 ISO film stil måler på 100 ISO).

• Eneste problem er, hvis belysning er ringe. Det kan her være svært at se, at viseren står i ringen. Ved senere kameraer med “step down” med åben blænde løstes dette ved  lysdiodemarkering i søgerbilledet.

Canon AT-1  fra 1977

Samme grundlæggende design som Pellix, men med normal SLR teknik, dvs retur spejl. Siden Pellix er åben blænde TTL måling blevet gængs også her. Det kræver blændeoverførelse af simuleret blændeindstilling ud fra tids prioritering. Dermed ændringer i bajonetten som nu kaldes FD, men de gamle FL objektiver kan stadig sættes på med blændeindstilling efter stepdown metoden.
FL har en mekanisk overførelse til springblænden. FD har 2 mekaniske overførelse, springblænde og blændesimulator.

Fomapan 100 push 200 Rodinal semistand.

Canon Pellix 1965 – 1066

Tag et billede, ren leicalyd fra focallukkeren en vandret stoflukker. Intet klap fra spejl, da spejlet er fast, halvgennemsigtig (Pellix spejl). Men søgerbillede er dermed lyssvagt, og da TTL målingen foregår som stepdown ved tryk på selvudløsere, kan det næsten blive umuligt at se viseren falde i hak, når blænden drejes. Altså først vælge tid, derpå via TTL måling indstille blænde.

Kameraet har FL bajonet og kan også bruge objektiver med FD uden disses mulighed for åben blænde indstilling kun stepdown.

Det var en blindgyde kamerateknisk.

Testbillede er med FD 50 mm f:1.8 fra Canon AT-1 SLR

Fomapan 100 push 200 – semi stand alone Rodinal

Nikon 1977

Videreførelse af linien Nikkormat i en nykonstruktion kraftig inspireret af Olympus OM, altså kompakt let SLR semi professionelt kamera.

Mindre lettere end flagskibene fra Nikon  nemlig F kameraerne. Samme bajonet F type Al og Al-s. Kameraet kan derfor anvende objektiver af F type fra 70’erne til i dag, men selvfølgelig ikke brug af autofokus og belysningsautomatik, som kræver elektroniske kontakter i F bajonetten. Belysningen klares normalt ved tidsprioritering og derpå åben blænde indstilling styret af dioder i søgeren, men kan også bruges blændeprioriteret.  Lukkeren er en Copal type lodret metallamel.

Nikon lavede en serie af objektiver ( E type) til dette og følgende kameraer. Jeg har ud over det viste “pancage/flad” 50 mm standard objektiv en lille let zoom 35-72 mm.Betjeningsmæssigt er FM en stor fremgang sammenlignet med Nikkormat og endnu lettere er det med EM (“pigekameraet”), der er blændeprioriteret og automatisk tidsvalg.
Fomapan 100 – push 200 og Rodinal Semistand