Kategori: Kamera teknisk

Contax/Pentacon SLR fra Dresden

Zeiss Ikon havde under krigen arbejdet ganske lidt på en spejlversion til søgekameraet Contax. Efter ødelæggelserne februar 1945 måtte man begynde forfra. 1949 kom så Contax S som Dresden’s 3. type SLR til 35 mm film efter Exakta og Praktiflex/Praktica. Contax S er verdens første SLR kamera med fast pentaprisme  og dermed et sidekorrekt søgebillede.  Eksportmodeller måtte døbes Pentacon efter retsstrid med Zeiss i Vesttyskland. Modellen blev udviklet (primært teknisk indre) og fremstillet frem til 1962, hvor produktionen blev indstillet, idet man i det statsstyrede (VEB) Kombinat valget at koncentrere sig om Praktica serien.

I hele serien var objektivtilslutningen M42+1 skrue. I de første år uden springblænde udløsningen, men senere med en plade, som ved eksponering gik frem og påvirkede objektivet blændeindstillet. Springblænde muliggører at indstille objektivet på den ønskede blænde men ved indstilling af motivet kan dette ses i fuld belysning ved helt åben blænde. Blænden falder først på plads ved den valgte værdi, når udløseren aktiveres. M42 blev reelt verdensstandard herunder i Japan (Asahi Pentax)

Alle modeller mangler returspejl. Efter eksponering er søgebillede mørkt, først når lukkeren spændes og filmen føres frem, falder spejlet ned, så søgebilledet atter er aktivt.

Der kom to kameraserier med eller uden ukoblet selenlysmåler indbygget.

Se lidt nærmere klik

Meopta Opema – leica type

Omkring 1950 udviklede det unge  kommunistisk kombinat Meopta i Tjekkoslovakiet en leicatype. Ikke som russerne en kopi, men et kamera med focallukker (vandret stof) uden langtidsværk. Objektiv var med skruefatning M38. Objektiv belar (tessar type) f=3.8 45 mm. Billedstørrelse var 24 x 32 mm.

Kamerahuset var af samme størrelse som skrueleica, men bagklædning kunne tages helt af  underud med bunden ( gængs metoden på den tid). Dermed var film ilægning meget nemmere end ved leica altså uden den specielle  tilskæring med “leica tunge” på starten af filmen. Kameraet findes som I og II, hvor II har en koblet snitbillede afstandsmåler med vindue til venstre ret unormalt.

Se nærmere om kameraet klik


Senere anskaffedes tele objektiv 136 mm f = 4.5. En klassisk gammeldags tele tessar, hvor blændeindstilling drejer med rundt med, når afstanden indstilles (op til 100 meter!).

Jeg troede, at mit kamera havde defekt returfrigørelse. Jeg fik et foto af en side i den tjekkiske manual fra en forhandler i Prag, som derpå blev OCR behandlet (redigerbar tekst fra billede) med programmet gImageReader tjekkisk sprog og derpå med Google translator oversat fra tjekkisk til dansk,  så blev returbetjeningen forstået – ret kombliceret – og kameraet viste sig at være OK.

 

En solist og så den første

Voigtländer Vitrona 1964 – 1967

Ganske normalt Voigtländer kamera og ikke noget særligt. Lanthar objektiv en triplet. Lukker Prontor 250 dvs B, 1/25,…., 1/250. Ingen afstandsmåler og ingen lysmåler.  Men alligevel antagelig det første kamera med indbygget elektronisk blitz. I 1964 var udvalget af gode batterier begrænset, så man måtte bruge nogle større end i dag. Der var ikke plads til dem i huset så løsningen var:

I grebet sad to 1.5 V baby batterier.

Se mere om kameraet klik

Vitrona blev en enlig svale.

Voigtländer betegnede blitzen som automatisk. Filmhastigheden blev indstillet på huset. Herefter skulle man blot indstille afstanden på objektivet. Den var koblet til blænde. En rød markering kom op i søgeren, hvis man valgte en afstand længere end blitzen kunne klare. Lidt fiflen med indstillingen viste, at blitzen havde et ledetal på ca 14 ved 100 ISO/ASA.

To med klapper

Minox 35 fik andre til at lave kompakte små kamera med vidvinkel og programautomatik.

Mamiya U

Tværgående klap, 1981. Lukker  1/8 – 1/500. Objektiv 1:2.8 35 mm og 5 linser i 4 grupper. Altså  i overklassen blandt point og shot. Men udløseren er dækket af et elastisk plastik lag. Denne plastik er på så godt som alle kameraer i dag disintegreret, hvorfor der er åbent ned til elektronikken. Resultat langt de fleste kameraer virker ikke. Jeg måtte anskaffe 4 før jeg havde et godt fungerende. Bemærk min private afdækning af det åbne hul.

Se kameraet klik

Chinon Bellami 1981

Kameraet har “arvet” ladedørene fra Voigtländer Vitessa. Programautomatik med lukker 1/8 – 1/1000. Objektiv 1:2.8 35 mm

Se kamera klik

Fomapan 100/push 200 semistand Rodinal efterbehandling PaintShop Pro

Ricoh AD-1 1979

Et miks af to slægtslinier, et tydelig C35 kamera sammenlignet med Konica C35, men det store greb i bunden viser, at kameraet har optrækkelig fjederværk. Her er Robot fra 1934 oldefar, medens den direkte familie er en serie af fjederkameraer fra Ricoh startende med Auto Half til 18×24 mm format. Egentlig er det en omdesign af Ricoh HI-COLOR 35  (24×36 mm) lavet 10 år før.

Familieoversigt klik

Kameraet er til programstyring (Lysværdi) ud fra CdS cellen i objektivets rand. Et optrukket fjederværk kan klare ca 10 eksponeringer enten som et skud af gangen eller som en salve – 2 pr sekund – med nedtrykket udløser.

På overfladen ses datofunktionen, som skal indstilles manuelt ( primitiv) og som belyses ind på filmen – år måned og dag. Sidste år er 1993 !!

Om kameraet

Charmerende defekt Canon Dial 35

Hvis I synes det ligner en telefonskive? Ja så har I ret, selv navnet viser det!  Canon 1963 format 18 x 24 mm altså halve af normal 24x 36 mm. Håndtaget er samtig optræk til fjedersystemet, der muliggøre at tage ca. 20 billeder i træk. Tidsprioriteret, dvs man indstiller tiden (Seikosha: B, 1/30 – 1/250 sek) CdS lysmåler knyttet til “skiven” bestemmer blænde, skiven bruges også til  at indstille  ISO.

Desværre elektronisk defekt som langt de fleste der tilbydes brugt på bl.a. Ebay.

Et hul fyldt ud Meopta Flexaret IIIa

I de sidste 10 år hvor europæske TLR stadig blev solgt til menigmand, var Østblokkens produktion af ægte TLR planøkonomisk centreret i Tjekkoslovakiet ved Meopta. Startende fra før 2. verdenskrig lavede man der TLR Kamerad, som  efter krigen med stærk inspiration fra Richter Tharandt ved Dresden blev til serien af Flexaret. I rækken af tilgængelig Meopta TLR manglede jeg Flexaret III eller IIIa. Man havde her forsøgt at efterligne optrækket på en Rolleiflex uden succes. Mange eksemplarer fik hurtig defekt optræk. Tilsyneladende er det i OK i mit nyerhvervede eksemplar, men en uerfaren reperatør har sat et forkert spejl i. På alle TLR skal det være et overflade spejl dvs forsølvet på  forsiden af glasset og IKKE et traditionelt barberspejl med forsølvningen på bagsiden. Kan altid ses, hvis skarpt billede på uendelig ikke passer med afstandsindstilling.

Se det

Også Pentacon skulle være med – Pentina

Fra slutningen af 50’erne og frem til omkring 1970 var en af de dominerende kameratyper spejrefleks (SLR) med centrallukker. Zeiss indledte med Contaflex og de andre vesttyske producenter fulgte hurtig efter. Japan kopierede som altid. Fordelen sammenlignet med de gamle SLR med spalte/focal lukker var, at blænden stod fuld åben, medens motivet blev fastlagt, samt at man kunne bruger blitz (elektronflash) ved alle hastigheder. Først sad lukkeren i objektivet, men senere placerede de fleste den bagved objektivet. Mange havde udskiftelig objektiv, nogle kun med  udskiftning (sats) af en del af objektivet. Lukkerplaceringen gjorde, at man kun med rimelighed kunne bruge brændvidde i området 30 til 135 mm.

Hent artikel pdf

Selvom DDR Zeiss Ikon/Pentacon i Dresden havde focal udstyrede SLR kameraer som Ihagee Exakta (professionelt SLR) og Praktica til avancerede amatører, mente man, at man skulle lave et SLR med centrallukker. Det blev Pentina med et unikt udseende og en serie objektiver:

Produceret fra 1962 til 1965  men aldrig en succes.

Tre testbilleder optaget november 2021 på Ilford FP4+, push ISO 200, semistand fremkaldt Rodinal. Skannet og let redigeret Paint Shop Pro

f 30 mm

f 50 mm

f 135 mm

Skuffelse vendt – Prakti II

Så købte jeg en Prakti denne gang en Prakti II – den virker!

Modellen er egentlig fra 1961 men denne med kosmetiske ændringer fra 1966. Den betegnes som automatisk

  • Den store nyhed er elektrisk filmtransport, dog returspoling er manuel
  • Som den samtidige Braun har den fast lukkertid og blændeautomatik ved hjælp af aftastning af selencellens udslag
  • Afstandsindstilling sker ved “zoneindstilling”
  • Blændevalg under B og blitz indstilling sker ved at bruge DIN indstilling via tabel i manual her er afstand “fix focus” ud fra tabellens dybdeskarphed.

Tung klodset men acceptable billeder.