Kategori: Kamera teknisk

Et par skuffelser

Ældre og gamle kameraer skal også prøves. men af og til giver det skuffelser.

Prakti et interessant forsøg fra 1963, “fuldautomatisk” med bestemte programmer, som vælges ud fra symboler og udstyret med elektrisk filmfremføring (winder). Kameraet er med hensyn til automatisering et af de mest avancerede på dette tidspunkt. Måske 25 år for tidlig. Tungt og klodset og æder batterier, et problem da DDR ikke havde gode batterier.

En stump film, turen rundt i kvarteret med gravhunden – og – ikke et billede efter fremkaldelse. Hvor dum kan man være. Filen blev trukket frem, lukkeren larmede osv. men husk at se bagfra gennem kameraet, lukkerbladene hang uhjælpelig fast.

Fuji Porst CR-7 / Fujica AC-5 1980

Avanceret kamera lokkede til afprøvning, alt tegnede og lød godt. Men over ca 5 af de 14 billeder var lys lodret streg – falsk lys, sandsynligvis fordi 2. stofgardin af og til fandt på at “hænge” undervejs. Det havde jeg ikke forventet.

 

Nogle fiaskoer

Kameraer i samlingen, konstruktionsmæssig og salgsmæssig fiaskoer
I 1952 kom Finetta 99 et avanceret kamera med spaltelukker og fjederoptræk til flere optagelser efter hinanden. Der er vekseloptik med ny bajonet.
Finetta 99 var teknisk svag, de fleste 99 i dag er total defekte.
Compur vekselbajonet type 2 egen kodning.
Selencellen (ikke TTL) aftastes med elektromekanisk føler. Resultat EV som overføres elektromekanisk til lukkeren og objektiv, hvorefter brugeren kan ændre på den indstillede kombination ud fra EV. Kræver 4 1.33 Hg elementer.
Konstrueret af Waaske fremstillet lidt over 4000 stk, men efter 1000 solgte blev produktion indstillet, resten samlet af delene og solgt til spotpris.
Kamera i gråt bakelit materiale
Integreret taske
Optræk i stil med Tenax I men med dobbeltfunktion
*Stor drejning spænde og fremføre
*Lille drejning udløseLukker OK men selve optræk og filmfremføring defekt. Zeiss Ikon forsøgte at hjemkalde alle kameraer og destruere dem, da der var problemer med lystæthed.
Lysmåling Si dioder, LED visning, Afstand symbol
Objektivdæksel samtidig fremspoling og spænding af lukker.
Waaskes konstruktør men kameraet var et teknisk flop både elektronisk og mekanisk, selvom det er en af de små sorte. Den er næsten umuligt at finde et der kan funktionere, hvilket dette heller ikke gør.

Lille luksus: Konica Auto S3

1973 lancerer Konica Auto S3 kameraet, det betegnertoppen af de små C 35 kameraer. Kameraet hed Konica C 35 CD i Japan. Kameraet er udstyret med en Copal lukker B, 1/8 sek – 1/500 sk, automatik styret af blændevalget ud fra en CdS celle i objektivringen. Der er en koblet afstandsmåler. Objektivet er Hexanon1 f=1.8 35 mm og betragtes blandt eksperter for fremragende. Prisen er også høj omkring 1975 ligger det i gruppen 1000 – 1500 kr.

Kameraet hører til den type, som ofte blev brugt af professionelle fotografer som 2. kamera.

Det antages at selve produktionen fandt sted ved Cosina, som på den tid lavede C 35 kameraer for mange firmaer/handelsselskaber.

1Konica bruger ”Hexanon” betegnelsen til deres bedste objektiver, det er ikke en bestemt objektivkonstruktion som Tessar. Ved Auto S 3 er det et 6:4 objektiv altså 6 linser i 4 grupper.

beirette electronic 18 år forsent

VEB Beier i Freital ved Dresden var som del af Pentacon kombinatet fabrikken som lavede kameraerne for DDR egne borgere. Blandt de sidste var beirette electronica, der kom ca 1985. Solgt i Vesttyskland som Beroquick electronic.

Hvis man ser nøjere efter, opdager man en forbavsende lighed med Konica C35 (1967) og hele den familien, som fulgte strukturen af dette kamera. Sandsynligvis blev de fleste lavet ved Cosina og Chinon, men eksempelvis Rollei havde også en C35 type sandsynligvis licens fremstillet i Singapur.

Min egen forklaring på denne lighed er udokumenteret og rent gæt, men lyder: Da Pentacon i slutningen af 1970’erne skulle have fremstillet den nye Praktica B serie, måtte man søge hjælp i Japan ved firmaet NEC for at lære at lave bøjelige print med integrerede kredsløb. Der eksisterer billeder af disse japanske teknikere sammen med  tyskerne i Dresden. Mon ikke de sidste har set japanerne have C35 ‘ere med som deres private kameraer. Beier fabrikken har så skulle lave et “C35”.

Det kunne ikke blive så vidvinklet som de japanske, men en blændeprioriteret tidsautomatik blev det til. Den blev, som den originale C35, styret af en CdS celle siddende i objektivranden. Elektronikken blev lavet i samarbejde med et elektronikfirma fra Østberlin. Huset virker let sammenlignet med de japanske. Objektivet er Ludvig  Meritar 2.8/42, en 4 linset Tessar type næsten et “over kill”.  Batteriet er et 6 V type , der ikke længere kan fås, men 4 LR44/SR44 plus alufolie virker fint. Kameraet et meget let i plastik, men holdbart. Wolfgang Beier (søn af grundlæggeren Woldemar Beier) var plastikekspert, men blev tvunget af regimet til lægge sin arbejdsliv andre steder i DDR  ikke i den  nationaliserede familievirksomhed VEB under Pentacon/Carl Zeiss Jena.

Men kameraet virker!

Christiansfelt Ilford FP4+, standfremkaldt Rodinal, skannet PaintShopPro lidt korrigeret

MINOX 35 i brug 2017

Jeg har flere gange haft film i en MINOX 35. I de ældre modeller var filmindlægningen lidt fumlet, men i de senere modeller, er optagerspolen blevet forbedret. Man vender sig til toslag fremføringen. Automatikken er nem at arbejde med specielt for os, der er opdraget i gammel tid med blænde, tid og dybdeskarphed.. Man styrer dette gennem valget af blænde og kontrollerer tiden med søgerens viser/LED. De programstyrede med viser/LED i søger er ikke så fleksibel, så mine foretrukne er enten GT familien eller ML. Det er dejligt, at kunne klappe kameraet i og vide, at elektronikken er afbrudt. Kameraet smutter lige i lommen uden at skulle have en linsebeskytter. Sammenlignet med Rollei 35 fungerer det meget bedre.

Læs om Minox 35 serien download pdf.

Eter min mening er Minox 35 ML det bedste i hele serien. Her kan man vælge mellem den manuelt-automatiske (blændeprioritet) som GL eller program-automatisk som bl.a. AL og P.


Se en familieoversigt over Minox 35: Klik

Minox 35 samling : Klik

Mobil som kamera

Min mobiltelefon p.t. er en ældre model Sony XZ I Compact.

Jeg har sat mig for at finde ud af, hvorledes kameraet virker. Selvfølgelig er det fuldstændig automatisk. Disse informationer kan hentes ud af EXIF  info, der normalt ligger i billedfilen og som kan læses af de fleste billedprogrammer hos mig primært Irfanview.

Ud fra en række optagelser kan jeg se:

  • Blændeåbning er fast på f=2. Brændvidde er fast 4,4 mm svarende til 3 cm ved normal analog kamera altså vidvinkel.
  • Belysningtid varierer eksempelvis fra omkring 1/16 sek til 1/1700 sek. ISO tal varierer fra eksempelvis fra 40 til 800
  • Afstandindstilling ændres ved næroptagelser af emne i centerområdet på skærmen, ellers er der fast focus
  • Billedet belyses ved en programmeret kombination af belysningstid og ISO
  • Ved flash var belysningstiden almindeligvis 1/50 sek
  • Pixeltæthed acceptabel og billedet bliver ud fra dette gode men med tendens til vidvinkel fortegnelse
  • Sony XZI har kun digital tele “snydetele” – udsnit forstørrelse



Forsøg med portræt af gipsfigur tilstræbt samme størrelse

Mobil telefon                                                                  Kamera portræt tele (~75 mm)

Ud over forskel i farvetone giver vidvinkel og dermed meget lille afstand fortegning (stor næse og knold)

Samlet konklusion -mit mobil har et udmærket kamera til standard billeder samt til næroptagelse (hurtig skanninger bl.a. QR koder). Vidvinkel giver fortegning. Kvalitetsbilleder kan ikke tages herunder styring af dybdeskarphed, teleoptagelser er snydeoptagelser. Billedestørrelse i pixel er på linie med mine to brugskameraer.

NB Mit etui til mobilen skaber underbelysning især i venstre øverste hjørne – em vignettering som er min skyld ikke kameraet

Beier SL400 et kedeligt billigt kamera

DDR Dresden omkring 1977

 

Beirette SL 400

 

 

 

 

 

 

 

 

Et “kedeligt” kamera for den almindelig forbruger, intet fotohistorisk ophidsende. Lidt specielt er der dog. Filmen skal være i SL (Snell Lade)  patron/kassette (plastik), som er et genbrug af Agfa Karatpatronen fra før 1939. Ca. 60 cm 35 mm film giver 12 billeder. Spoles fra en patron til en anden, altså ingen tilbagespoling som ved den normal Retinapatron. Deuden er kameraet halvautomatisk tids prioriteret. Ud fra et kik på himlen (sol, let overskyet, meget overskyet) stilles tiden. Blænde vælges automatisk ved hjælp af en CdS celle.

 

Dette kamera er eksempel på den almindelige persons kamera. Det var sådanne kameraer som gav folk deres dagligdagsbilleder langt væk fra de sofistikerede kameraer for professionelle fotografer. Det er de kameraer, som i dag er afløst af mobiltelefonens digitalkamera.