Olympus 35RC 1970 en C35 fætter

Olympus udviklede hurtigt sin egen fortolkning af C35 kameraet (1967) fra Konica  (Cosina Chinon ). Det var ikke  kopiering, som mange andre foretog, men en egen fortolkning. Lukkeren var fra Seiko og ikke som Konica fra Copal. Objektiv kom også fra Olympus zuikokonstruktioner og havde lidt længere brændvidde, men dog stadig vidvinkel.

E modellerne er gerne programstyret, medens R har en tidsprioriteret blænde automatik. Der er ofte en ren mekanisk mulighed uden mulighed for brug af lysmåleren. Lysmåleren virker via CdS cellen i objektivkransen og er efter min viden justeret til Hg spændingen (1.33 V). I dag skal der bruges 1.5 V batteri med adapter, Weincelle nr. 625 eller en regulering af   ASA/ISO indstillingen, der også er  i objektivkransen. Bemærk Konica  C35 inc. varianter har ofte CdS celle i klokken 12 position, medens Olympus tit findes i klokken 9 position.

RC var en god model med tidsprioriteringen, afstandsmåling og et 5 linset Zuiko objektiv. Der findes en mere avanceret model RD med 6 linset objektiv, som jeg ikke har (ebay prisen omkring 1500 kr i 2024). Olympus 35’erne er vist for tiden kultkamera for analogfotografer.

Olympus 35 i samlingen: Klik

Om C35 familien: Klik

Trip 35 egentlig ikke C35

35 EC

35 RC

35 ECR

Bridge – Olympus IS 3000 1992

Et stort og tungt kamera SLR Bridge!

24×36 normal film  med fast zoom objektiv. Elektronisk metallamel  focallukker B,15,…1/2000.
Motor zoom objektiv 4.5-5.6/35-180 Macro
TTL måling flere felter vægtet eller spot, AF, SU, DX, manuel focusmulighed

  1. Program generelt, sport, portræt, nat.
  2. Blendeprioriteret tid auto
  3. Tid prioriteret blende auto
  4. Fuld manuel
  5. Enkel eksponering, serie med 2 eks./sek, dobbelt eks.

 

Kamera bridge type

Bridge betyder broen mellem simple “point and shoot” og de komplekse systemspejlrefekskameraer. Et område, hvor Olympus var førende. Typen kom frem i slutningen af 80’erne, langt de fleste havde en form for spejlrefleks oftest Porrosystemet. Med overgangen til digital dør typen ud, idet man dog stadig kan betegne nogle digitale kameraer som bridge.

Lukkere kan enten være central eller focal

Se en opsamling af bridgekameraerne fra forskellige japanske fremstillerer  Klik

Bridgekameraer har et flertal af følgende karakteristika:

Fast lysstærkt zoom objektiv, gennemautomatiseret dvs Autofocus, programstyret eksponering. Winder og motortilbagespoling.
Alle indstillinger foregår elektronisk via LCD display. Dertil kommer selvudløser, fjernudløsning, eventuel panorama indstilling (samme bredde mindre højde), vidvinkeforsats, teleforsats, datomarkering.

Formgivning ændrer sig fra sort opulent til metalfarve stram . Men som opsamlingssiden over samlingens bridgekameraer viser, er de fleste store og “klodsede” og jeg kan fortælle – de er tunge!!

Olympus Trip 35 nul problem!


10 millioner kameraer fra 1967 til 1984!!

2.8 Tessartype 40 mm, 24×36 mm normalfilm. Problemfrit kamera med afstandsindstilling ud fra symboler eller tal. Mekanisk fuldautomatik. Selencellen rundt om objektivet styrer belysningen. Bag ved forsiden slår en viser ud for spændingen fra selencellen altså et udslag der angiver lysværdi.

Når udløseren trykkes ned låses viserens udslag fast. En føler føres frem til til viseren. Denne føler har 2 området, ved lille udslag svarer det til at lukkeren er på 1/40 sek, ved stort udslag er lukkeren i sit 1/200 sek område. Indenfor det enkelte område bestemmer følerens placering hvor meget blænden skal lukker op som følge af udløserens bevægelse. Altså rent mekanisk styring.

Manuelt kan man vælge blitz området med blænde ud fra blitzens ledetal. Her er tiden altid 1/40 sek. Der er ikke B indstilling. Men en ASA (ISO) skala svarende til datidens gængse film.

Med andre ord et problemfrit kamera ideel til de populære farvedias og senere farvepapirsbilleder.

Personlig var tiden fra 1974 til ca. 1990 min tid med Super 8 smalfilm, men familien ønske billeder at se på, så i samme perioden fik vi albummet fyldt op med farvebilleder fra Olympus Trip 35.

Olympus OM 2 N (1975) 1979


Olympus OM 1 var primært skabelsen af det nye lille lette hus, men stadig med teknikprincip fra Pentax Spotmatic (tidprioritet – åben blænde step down af blænde) med CdS celle i broopbygning. Med OM 2 skiftedes elektronikken ud. Lukkeren blev elektronisk styret, lysmåling blev baseret på hurtig Silicium. Dermed var OM 2 i automatikken blændeprioriteret. Elektronikken bestemte tiden for lukker. Den valgte tid kunne ses i søgeren.

OM 2 bevarede også en M “manuel” indstilling mulighed, hvor kameraet var tidsprioriteret og blænden indstilledes  step down (åben blænde altså simuleret) metode var fra Spotmatic og OM 1.

Kameraet fik et facelift 1979 og derved tilføjedes et N til navnet (New).

Se nærmere :Klik

Testbilleder februar 2024 Fomapan 100 (push 200) Stand fremkaldelse Rodinal  scannet og korrektion PaintShop Pro, testbillederne viser, at dette eksemplar af OM 2N er i fin stand.

Olympus OM 1

Olympus OM1N

Olympus var  startet 1919 som et mikroskop og medico firma. I slutningen af 30’erne kom dertil en kameraproduktion.

1972 kom Olympus med et revolutionere SLR kamera M (Leica protest) omdøbt  OM. Kameraet var mindre og lettere end de fleste SLR på den tid. Focal lukkeren var en vandret stof lukker, da Copal metallukkeren på dette tidspunkt ikke var lille og let nok for Olympus. Kameraet blev udviklet som systemkamera med mange fremragende objektiver -Zuiko- med egen OM bajonet og variationsmuligheder for søger. I en række år var det et populært kamera blandt professionelle og inden for videnskabelige undersøgelser. Generelt var OM serien med 1 ciffer  kamera de avancerede, dem  med 2 cifre (eks. OM10) var enklere for amatører, men objektiverne var fælles.

OM1 og den senere opdaterede version OM1N havde mekanisk styret lukker og tidsprioritering med blændeautomatik.  Fra OM2 blev elektronikken videreudviklet og lukkerne styret elektronisk.  Olympus blev førende af de elektroniske styringer  specielt belysningsautomatikken.

Men Olympus OM SLR tabte pusten, da de forsøgte med autofocus – kamera med 3 cifre regelret mislykkedes, hvorefter vægten blev flyttet over på bridgekameraer og senere  gode digitale kameraer

Olympus lever i bedste velgående opsplittet i 2 dele med det resultat at kameradelen blev frasolgt og er nu selvstændig.

Se samlingens OM kameraer: Klik

Klaus-Eckard Riess i Objektiv nr.167: Klik

Olympus OM 10 SLR

Olympus OM10 med Soligor zoom 35-140 macro

Med OM 10 har vi et af de teknisk simplere kamera men uden væsentlige ændringer i det ydre. Det kan ikke direkte omstilles til manuel betjening, men der var en “tilbygning”, der kunne placeres på huset ved udløseren, hvorefter kameraet kunnet bruges manuelt.  Det var yderst populær blandt amatører og nok der mest udbredte i dag af Olympus SLR på brugtmarkedet.

Efter OM 10 begyndte plasthusene at tage over og den tekniske kvalitet betragtes i dag som forringet specielt kamera med afstandsautomatik (3 cifrede).

Denne Olympus OM 10 (ca. 1980) er en gave fra John til samlingen. Kameraet har blændeprioritering og automatikken vælger tid (vises i søger). Dette eksemplar er meget tung, men det skyldes objektivet, som er en Soligor zoom  35-140 mm med makro ned til 1:3 og største blænde 3.5 for hele brændvidde området. Et ret avanceret objektiv for den tid. Teststrimlen er optaget med dette kamera.

Objektiverne er de samme som til OM1.

Soligor et et amerikanske handelsmærke. Dette objektiv er sandsynligvis lavet af det japanske firma Sun

Se eksempler på OM : Klik

Testbillederne er ikke imponerende.



Jeg har to eksemplarer af OM 10 begge gaver fra bekendte. Den anden er med standard 50 mm Zuiko objektiv

Zuiko 50 mm

Soligor zoom 34 – 140, indstillet 60 mm

Begge optagelser med samme kamerahus og kun ca 5 minutter imellem. Ingen tvivl – Soligor Zoom har ikke samme kvalitet som Olympus egen 50 mm.

Et par billeder med kamerahus 2 og Zuiko.

 

Olympus XA serie også med “klap”

XA kameraet blev introduceret i 1979 og var typekameraet og toppen af Olympus serie af XA kameraer. Kamerahuset var det samme for hele serien og var så lille som overhovedet muligt til normal 24×36 filmpatron. XA havde en rigtig koblet afstandsindstilling og en blændeprioriteret eksponeringsautomatik. Centrallukkeren indstilledes automatisk og med korteste belysningstid på 1/500 sekund. XA var forsynet med et fremragende Zuiko 6 linset objektiv brændvidde 33 mm og f:2.8. Automatikken styrede ad CdS måler i objektivringen. Blænden ændredes med en lille arm og dertil kom en mulighed for +1.5 lysværdi som kompensation ved modlys. ASA/ISO indstilledes med en arm under objektivet og let at gå til, hvilket igen muliggjorde også at bruge dette som belysningskorrektur. Kameraet har også selvudløser. Men mit eksemplar udviser en svag vignetering faldende belysning i siderne. Det er måske et generelt problem ved serien se testbilleder ved XA4 nederst- (senere også synlig på nogle testbilleder af Claus på Facebook).

Kameraet blev en stor succes og blev professionelles foretrukne 2. kamera – let at have i lommen.

XA 2 blev lanceret i 1980 og var en forsimplet version af XA. I stedet for koblet afstandsmåler, var der zonefokusering dvs. afstandindstilling med symboler for 3 zoner. Der var et programstyret eksponeringssystem styret af CdS måling i objektivring og dækkede fra 2 sek – bl 3.5 til 1/750 sek – bl 14. Objektiv var 35 mm f:3.5 med 4 linser i 4 grupper. Modellen kunne købes i flere farver

 

XA 1 kom i 1982 som billigste og enkleste i serien. Der var fix fokus og et 4 linse objektiv på 35 mm f:4. Lukkeren gik fra 1/30 sek til 1/250 med eksponeringen programstyret af en selen lysmåler. Kun to ISO indstillinger 100 og 400.

XA 3, fra 1985 var grundlæggende en XA 2 med DX kodning suppleret med mulighed for manuel ISO indstilling.
Dertil kom en modlyskompensation som ved den oprindelige XA (XA2 manglede denne detalje). Filmindsættelse var ændret, så modtagerspole selv opfangede filmenden.

 

XA 4 fra 1985 lignede XA2 – XA 3 meget, men havde et bedre objektiv med 5 linser 28 mm f:3.4. Manuel afstandsindstilling  uendelig og 3 m til 0.3 m. Håndledssnoren kunne med et plastikstykke bruges til afstand 0.5 og o.3 meter en form for makro.

Olympus XA serie i samlingen: Klik

Teststrimlen er optaget med XA4 se om den: Klik