SLR – Blog gamle kameraer og andre emner fra fotohistorien

Nikon F90x (Europa)/N90x(Japan)/F90s(USA) 1994

Prosumer dvs avanceret amatørkamera.

Der er P (program), S (Shutter-lukker), A (Aperatur- blænde) automatik og M (manuel indstilling). Her ud over er 7 fastlagte programsituationer.
AF (automatisk afstandsindstilling) til gamle AF objektiver og til nye AF objektiver med motor i objektivet. Afstanden kan vælges spot eller som et snit af et område.
Exponering måles enten matrix (middel over billedfladen), i center et større område og spot et mindre område omkring midten. DX kodering med mulighed for manuel valg/korrektur af ISO.
Ingen indbygget flash.
Indbygget winder med automatisk tilbagespoling

Huset er solidt og ret tungt eller måske rettere gedigent. Kameraet styres af en blanding af knapper og en drejevælger. Indstillinger kan aflæses på en LCD skærm samt en underlinie i søgerbilledet.

Alt i alt et meget avanceret amatørkamera.

Kameraet lanceredes i 1992 og i 1994 i ver 2 markeret med x eller s. Det blev produceret til 2001. 1998 kom en mere avanceret model F100 og 2002 model F80 (lettere lidt enklere og med indstillingsmuligheder udformet med to drejehjul klik), det blev Nikons sidste film SLR. De senere DSLR (digitale) lignede F80 hvad angår indstillinger.

Marts 2021, Fomapan 100 Rodinal Stand, Nikkor 35-70 mm

Juli 2024, Kentmere 100 Rodinal Stand, Nikkor

Chinon CE Memotron II /Fotoquelle Revueflex 5005 1976

Objektivet er defekt i afstandsindstillingen. Billeder senere er taget med en Revuenon 1.8/55 mm og en Makinon M42 zoom f=3.5 brændvidde 35 mm-105 mm

Chinon – kamæleonen som Alexander Decker skriver i et par artikler om Chinon i Photodeal 1999/I og 2002/IV. Firmaet blev etableret af Chino Hiroshi i 1948 i 1973 benævnt Chinon Industries Inc. Kodak erhvervede fra 1990’erne en større del af firmaet for i 2004 at blive 100% Kodak. Kodak og Kodak Japan er konkurs men tilsyneladende lever Chinon set ud fra deres hjemmeside. Den er desværre kun på japansk så nærmere kan ikke oplyses.

Chinon var primært et produtionsfirma, som lavede kameraer og anden optisk udstyr for andre mærker. Fra 1971 påbegyndes en kamerafremstilling under eget mærke Chinon. Men ofte bliver disse kameraer også enten leveret til handelsfirmaer,bla. Porst og FotoQuelle (Revue) i Tyskland eller leveret til velrenomerede kameramærker tilpasset disses ønsker. Agfa og Alpa sidste SRL kameraer var modifikationer af Chinons kameraer. Det er herfra udtrykket kamæleon stammer – det ydre skifter men det indre er Chinon.

Teknisk er SLR kameraerne solid og store med enkelte nyskabelser. Chinon fulgte med på formindskelsesbølge, men kom aldrig ned til Olympus OM størrelser. I lang tid holder de fast med M42 Praktica/Pentax skruefatning uden supperende fiksfakserier. Senere gik de over til Pentax K fatning. Det er typisk, at de ikke ændrer meget på fatningerne, hvorved der er et stort udbud af objektiver til rådighed.

Kameraet har lodret metallamel focallukker B,1,…,1/2000, M42 tilslutning, blændeprioriteret tidsautomatik TTL, manuel mulighed, selvudløser.

Stort og tungt kamera. Det afgørende nye er automatikken. Indtil 1974 var de fleste M42 kameraer forsynet med springblænde, tidsprioritet og stepdown blænde til visningen viste ” i hak”. Enkelte havde fået simuleret blænde, så indstilling af blænde foregik ved fuld åben blænde, men det krævede overførelse af blændeindstilling til husets elektronik enten elektrisk (Praktica) eller mekanisk (Pentax). Elektronikken benyttede CdS fotomodstand til måling af lysstyrke en ret langsom komponent.

Chinon gik over til silicium fototransistor, der er lynhurtige. Man valgte blænden (blændeprioritering). Når udløseren nåede halvt ned, gik blænden (springblænde) til den indstillede værdi og lige efter måltes lysmængden, hvorved tiden blev elektronisk beregnet (analogt). Første gardin startede og 2. gardin (lukker) blev startet af elektronikken, når den beregnede tid var gået. Dette kunne lade sig gøre på grund af fototransistoren hurtighed.

Med Makinon Zoom 35 – 105 mm 35 – ikke samme kvalitet

Kodak Instamatic Reflex 1968

Kodak Instamatic kamera i den avancerede ende. Udstyret med en tyske Standard Compur lukker type 2. Passer objektiver med Kodak Retina Reflex III og S. CdS lysmåler til automatik. Billedstørrelse 24 x 24 mm

Men til 126 kassetter som bedst egner sig til boxtyper af Instamatickamera. Filmfladen er en del af plastkassetten .

Kassetteproduktion ophørt omkring 2008. Men mange internetside fortæller om, hvorledes man kan lukker en kassette op og fylde den med en strimmel normal 35 mm film.

Lad være med at prøve, spildte kræfter for mit vedkommende. Film var sort af falsk lysindfald. Det er en meget besværlig proces og ingen ved om kassetten er lystæt efter samling igen med film. Dertil kommer at instamatickassetten aldrig har været en god optiske løsning.

Konica TC-X sidste Autoreflex 1985 – 1987

Stadig en Autoreflex lukkerprioriteret blænde automatik. Den samme teknik, hvor blænden vælges automatik ud fra TTL CdS måling, som har virket fra Autoreflex T. Resten rent mekanisk med Copal lodret metallamellukker. Bortset fra små detaljer uændret teknik.

Men huset er nyt, så godt som alt er plastik, huset er mindre end T4, lettere i hånden. Nok et af de første SLR med DX kodnings aflæsning. Filmpatroner uden DX kan dog stadig bruges og indstilles efter ASA/ISO. Jeg finder det et dejligt hus, andre synes det er billig plastikkram.

Og så er kameraet lavet ved Cosina – slut med Konica’s SLR serie. Der kom ikke flere nye. De næste 12-15 år blev af Konica kameramæssigt viet “point and shoot”, hvorefter Minota overtog navn og produktion for egne mærker ca 5 år endnu. Afslutning blev, at Sony ville være kameraproducent og førte det hele videre.

Afprøvningen forløb som så mange gange før. To billeder, så svigtede lukkeren total. De næste 10 var 0verhovedet ikke eksponeret. Øv

Skal man være ærlig. Funktionsmæssigt sker der ikke meget fra 1968 (Konica Autoreflex T) til 1985 (Konica TC-X). Med den samme bajonet og en samling meget gode objektiver, er alle førstekameraerne af typen tidsprioriteret og blændeautomatik styret af TTL CdS. Almindeligvis kan kamera også betjenes rent manuelt uden batteri. Udviklingen er i hus, materialer, vægt og størrelse samt nogle med indbygget winder i stedet for ydre winder tilslutning. Kun en enkel er ren programstyring (FP-1) uden manuel mulighed. Til hele serien er der billigere varianter uden enkelte finesser.

De to billeder

Konica Autoreflex T

Den tidlige P serie blev 1965/66 afløst af Autoreflex serien. I den serie er bajonetten større medens arbejdsafstanden blev bibeholdt. Som det første SLR kamera i verden blev kameraet udstyret med automatik. Man valgte tid (tidsprioriteret) og kameraet valgte den blænde, som gav den rigtige belysning. I søgeren kunne man aflæse kameraets valg af blænde. Det var også muligt at vælge en manuel indstilling.

Konica kommer i disse år med tekniske fornyelser som de første indenfor branchen. Hertil kommer at Konicas objektiver selv i dag betragtes som værende i toppen, især dem som navngives Hexanon

Her i ydre form som Revue kamera fra Foto-Quelle

Det første kamera 1966-68 målte lyset med en CdS på forsiden af kameraet, men fra 1968 kom den nye model Autoreflex T, hvor lysmålingen skete gennem objektivet (TTL metoden). Denne metode blev bibeholdt gennem hele serien med modellerne T2, T3, T4 ….. Samme funktioner men teknisk forbedringer løbende. Objektiver var de samme.

Konica Autoreflex T med 200 mm Tele Soligor

Med Autoreflex T4 (1978 – 1979) skete en større ændring idet huset med inspiration fra Olympus OM og Pentax MX blev nykonstrueret med brug af plastik. Huset blev mindre og lettere.

Med i hvertfald Autoreflex T4 var repræsentationen i Tyskland ikke længere Foto-Quelle (Revue husmærke), men overgået til Carl Braun Nürnberg. I min T4 sidder en rød etikette med firmaets garanti. Braun må her i slutningen af 70’erne være ophørt med deres eget SLR Paxette (centrallukker bag objektiv). Brauns store sællert var deres diasfremviser Paximat.

Til venstre det store kamera til højre FP-1 kameraet som repræsentant for de små.

Løbende lavede Konica også “skrabede” økonomi modeller ofte betegnet med A i stedet for T

Se mere om Konica SLR i samlingen: Klik

Konica FP / Revue SR 1963-1966

Test af kameraet brugte Hexanon fra en defekt Konica FP

Konica startede med SLR i 1960 model F som havde en af de første lodrette metallamellukkere i verden. Kameraet var teknisk svagt og er ekstrem sjældent. Copal lukkerproducenten overtog udviklingen af konica lukkeren, som blev til den velkendte Copal lukker.

Den sjældne første model F. Solgt for 35.000 kr på Ebay

I samlingen er et defekt FP kamera, en skrabet men teknisk mere stabil udgave af F modellerne og som det fremgår, blev modellen også leveret til tyske Fotoquelle under navnet Revue SR.

Disse første modeller havde en bajonet kaldet F bajonet også udviklet af Konica. Den viste sig at være for smal og senere blev den erstattet af AR modellen (Autoreflex modellerne). Konica beholdt dog den korte arbejdsafstand fra flanke af objektiv til filmplan 40,5 mm, hvilket er omkring 5 mm mindre end langt de fleste SLR kameraer.

FP/SR er ren mekanisk og uden belysningsmåler (-automatik).

Se mere om Konica SLR i samlingen: Klik

Kowa SETR (2)

1968 kom Kowa med en af de sidste SLR i serien med Seiko centrallukkere. Der er TTL måling med medføringsviser i “hak”, men på dette eksemplar virker det ikke. Til gengæld virker lukkeren.

Med “R” i modelbetegnelse angives at modellen har lukkeren sidder bagved objektivet som kan udskiftes helt. Med til denne er en 35 mm og en 136 mm.

Kowa SLR serien (1)

I 1953 kom Zeiss Ikon med en anderledes SLR med centrallukker (Compur) og fast optik. Dermed havde vi starten på en type kamera som mange fabrikker fremstillede de ca. næste 20 år. Sammenlignet med datidens SLR og focallukker (bl.a.) Praktiflex, og Kine Exakta, var søgebilledet stort og klart og oftest var der blitz synkronisation ved alle tider.

I Japan kom mange af fabrikkerne også med denne type SLR, deriblandt firmaet Kowa, som egentlig var en tekstilfabrik fra 1894 men som efter 1945 begyndte at interesserer sig for kameraer.

1960 kom de med Kowa Model E en SLR med centrallukker fra Seiko. Det blev starten på en serie frem til ca. 1972. Seikolukkeren finder vi også ved Topcon og andre i deres SLR. Det bemærkelsesværdige ved denne lukker, er, at der ud over springblænde er returspejl en funktion som Deckel i Tyskland aldrig fik lavet i en stabil version.

Denne SLR type kan ikke have vekseloptik med vilkårlig brændvidde. Ægte vekseloptik ligger fra ca. 35 mm til 135 mm (Vogtländer undtagen), hvor lukkeren sidder bagved objektivet. En anden løsning er statsoptik, hvor foreste del foran lukkeren i midten af objektivet skiftes ud. En tredie løsning som flere Kowa kameraer har, er at sætte satsobjektivet foran standardobjektivet.

Belysningsmåleren er Selen og medføringskoblet til blænden (åben måling) med “viser i hak” i søgeren. Selenmålerne skal man ikke forvente er OK i dag.

Oversigt med ikoner Kamera i samlingen

Afprøvning med film af samlingens 2 stk Kowa SE (med stats forsatsobjektiver) viste lukkerproblemer. Den første låste sig fast med spejlet oppe efter 2 eksponeringer. Den anden virkede korrekt, men fremkaldningen viste total overeksponerede billeder. Altså er tid eller blændefunktion ikke i orden. Selenmålerne var ikke virksomme.

SLR med Instamatic

Et mærkelig “ægteskab”. Kodak Instamatic 126 fra 1994 var en plastikkassette med film til 20 billeder 24×24 mm på en 35 mm film. Filmen var perforeret med et hul for hvert billede. Filmen havde en papirsbagside og billednumer kunne ses gennem et vindue på kameraet. Den blev trukket fra en del til en anden og skulle ikke spoles tilbage.Filmhastighed var koderet i kassettens plastik.

Den største svaghed var, at filmens bagside var plastik i kassetten og ikke en trykplade i kameraet, hvorfor filmplanet ikke var præcis.

Den største fordel var det lette filmskift.

I de næste 20 år fremstilledes utallige billige kameraer til denne kassette. De fleste var regelret den tids bokskamera.

At kombinere denne kassette med et avanceret spejrefleks kamera var en misalliance, men i hvert fald prøvede 3 tyske kamerafabrikker det.

Zeiss Ikon Contaflex 126 eller snarere Voigtländer (hed oprindelig Icaflex 126) men produceret hos Zeiss Ikon 1968 – 1971:

Lodretgående stoffocallukker uden lange tider. Egen bajonet med et udvalg af objektiver. En form for TTL måling med tidsprioritet og blænde automatik

Kodak Instamativ Reflex 1968 – 1974. Tydelig i familie med Kodak Retina Reflex.

Kameraet har Compur centralukker bagved objektivet samme Deutsche Standard Bajonet II som Retina Reflex III og IV. Objektiverne var fælles med samme kodering. Lysmåling ikke TTL med medføring og lysværdikobling. Der var ikke lange tider og tid blev valgt ud fra symboler.

Rollei Rolleiflex SL26 det mindste af de tre kameraer 1968 – 1974

Compur fuld tidsskala lukker placeret som centrallukker i objektivet. Forreste del kunne udskiftes med andre altså satsobjektiv. Lysmåling var en form for TTL efterføringsmåler.

Omkring 1980 nogle af mine japanske SLR kamera

Alle er 24×36 normal film og SLR kamera med focallukker. De har udskiftelig objektiv. De er mere eller mindre automatiske, de fleste har også en manuel mulighed:

A betyder blænde prioritet
T betyder tidsprioritet
S betyder semi automatisk step down
P betyder program bestemt af kameraet
lukkerens gardiner kan være af og løber :
- vandret stof
- lodret metallamel

Du kan se kameraet på et lidt større billede ved at højreklikke på det lille billede og vælge “Åbne billedet i ny fane”

Konica FS-1 lamel T	Olympus OM-2 N stof A
Pentax ME SUPER lamel A	Minolta X-700 stof A, P
Contax 137 MD – Yashica produkt Stof A	Petri MF102 lamel A
Nikon FM lamel T med S	Cosina CF7 lamel A
Fuji STX-1 / Porst CR-1 stof T ved S	Mamiya ZE-X lamel P eller A
Topcon RE 300 Topcon sidste, lamel A eller T	Canon AT-1 stof T med S
Chinon CS-4 / Revueflex SD-1, lamel A eller T ved S metoden