Der er P (program), S (Shutter-lukker), A (Aperatur- blænde) automatik og M (manuel indstilling). Her ud over er 7 fastlagte programsituationer.
AF (automatisk afstandsindstilling) til gamle AF objektiver og til nye AF objektiver med motor i objektivet. Afstanden kan vælges spot eller som et snit af et område.
Exponering måles enten matrix (middel over billedfladen), i center et større område og spot et mindre område omkring midten. DX kodering med mulighed for manuel valg/korrektur af ISO.
Ingen indbygget flash.
Indbygget winder med automatisk tilbagespoling
Huset er solidt og ret tungt eller måske rettere gedigent. Kameraet styres af en blanding af knapper og en drejevælger. Indstillinger kan aflæses på en LCD skærm samt en underlinie i søgerbilledet.
Alt i alt et meget avanceret amatørkamera.
Kameraet lanceredes i 1992 og i 1994 i ver 2 markeret med x eller s. Det blev produceret til 2001. 1998 kom en mere avanceret model F100 og 2002 model F80 (lettere lidt enklere og med indstillingsmuligheder udformet med to drejehjul klik), det blev Nikons sidste film SLR. De senere DSLR (digitale) lignede F80 hvad angår indstillinger.
Objektivet er defekt i afstandsindstillingen. Billeder senere er taget med en Revuenon 1.8/55 mm og en Makinon M42 zoom f=3.5 brændvidde 35 mm-105 mm
Chinon – kamæleonen som Alexander Decker skriver i et par artikler om Chinon i Photodeal 1999/I og 2002/IV. Firmaet blev etableret af Chino Hiroshi i 1948 i 1973 benævnt Chinon Industries Inc. Kodak erhvervede fra 1990’erne en større del af firmaet for i 2004 at blive 100% Kodak. Kodak og Kodak Japan er konkurs men tilsyneladende lever Chinon set ud fra deres hjemmeside. Den er desværre kun på japansk så nærmere kan ikke oplyses.
Chinon var primært et produtionsfirma, som lavede kameraer og anden optisk udstyr for andre mærker. Fra 1971 påbegyndes en kamerafremstilling under eget mærke Chinon. Men ofte bliver disse kameraer også enten leveret til handelsfirmaer,bla. Porst og FotoQuelle (Revue) i Tyskland eller leveret til velrenomerede kameramærker tilpasset disses ønsker. Agfa og Alpa sidste SRL kameraer var modifikationer af Chinons kameraer. Det er herfra udtrykket kamæleon stammer – det ydre skifter men det indre er Chinon.
Teknisk er SLR kameraerne solid og store med enkelte nyskabelser. Chinon fulgte med på formindskelsesbølge, men kom aldrig ned til Olympus OM størrelser. I lang tid holder de fast med M42 Praktica/Pentax skruefatning uden supperende fiksfakserier. Senere gik de over til Pentax K fatning. Det er typisk, at de ikke ændrer meget på fatningerne, hvorved der er et stort udbud af objektiver til rådighed.
Kameraet har lodret metallamel focallukker B,1,…,1/2000, M42 tilslutning, blændeprioriteret tidsautomatik TTL, manuel mulighed, selvudløser.
Stort og tungt kamera. Det afgørende nye er automatikken. Indtil 1974 var de fleste M42 kameraer forsynet med springblænde, tidsprioritet og stepdown blænde til visningen viste ” i hak”. Enkelte havde fået simuleret blænde, så indstilling af blænde foregik ved fuld åben blænde, men det krævede overførelse af blændeindstilling til husets elektronik enten elektrisk (Praktica) eller mekanisk (Pentax). Elektronikken benyttede CdS fotomodstand til måling af lysstyrke en ret langsom komponent.
Chinon gik over til silicium fototransistor, der er lynhurtige. Man valgte blænden (blændeprioritering). Når udløseren nåede halvt ned, gik blænden (springblænde) til den indstillede værdi og lige efter måltes lysmængden, hvorved tiden blev elektronisk beregnet (analogt). Første gardin startede og 2. gardin (lukker) blev startet af elektronikken, når den beregnede tid var gået. Dette kunne lade sig gøre på grund af fototransistoren hurtighed.
Med Revuenon 50 mm 1.8 (Chinon obj)Med Makinon Zoom 35 – 105 mm 35 – ikke samme kvalitet
Stadig en Autoreflex lukkerprioriteret blænde automatik. Den samme teknik, hvor blænden vælges automatik ud fra TTL CdS måling, som har virket fra Autoreflex T. Resten rent mekanisk med Copal lodret metallamellukker. Bortset fra små detaljer uændret teknik.
Men huset er nyt, så godt som alt er plastik, huset er mindre end T4, lettere i hånden. Nok et af de første SLR med DX kodnings aflæsning. Filmpatroner uden DX kan dog stadig bruges og indstilles efter ASA/ISO. Jeg finder det et dejligt hus, andre synes det er billig plastikkram.
Og så er kameraet lavet ved Cosina – slut med Konica’s SLR serie. Der kom ikke flere nye. De næste 12-15 år blev af Konica kameramæssigt viet “point and shoot”, hvorefter Minota overtog navn og produktion for egne mærker ca 5 år endnu. Afslutning blev, at Sony ville være kameraproducent og førte det hele videre.
Afprøvningen forløb som så mange gange før. To billeder, så svigtede lukkeren total. De næste 10 var 0verhovedet ikke eksponeret. Øv
Skal man være ærlig. Funktionsmæssigt sker der ikke meget fra 1968 (Konica Autoreflex T) til 1985 (Konica TC-X). Med den samme bajonet og en samling meget gode objektiver, er alle førstekameraerne af typen tidsprioriteret og blændeautomatik styret af TTL CdS. Almindeligvis kan kamera også betjenes rent manuelt uden batteri. Udviklingen er i hus, materialer, vægt og størrelse samt nogle med indbygget winder i stedet for ydre winder tilslutning. Kun en enkel er ren programstyring (FP-1) uden manuel mulighed. Til hele serien er der billigere varianter uden enkelte finesser.
Den tidlige P serie blev 1965/66 afløst af Autoreflex serien. I den serie er bajonetten større medens arbejdsafstanden blev bibeholdt. Som det første SLR kamera i verden blev kameraet udstyret med automatik. Man valgte tid (tidsprioriteret) og kameraet valgte den blænde, som gav den rigtige belysning. I søgeren kunne man aflæse kameraets valg af blænde. Det var også muligt at vælge en manuel indstilling.
Konica kommer i disse år med tekniske fornyelser som de første indenfor branchen. Hertil kommer at Konicas objektiver selv i dag betragtes som værende i toppen, især dem som navngives Hexanon
Her i ydre form som Revue kamera fra Foto-Quelle
Det første kamera 1966-68 målte lyset med en CdS på forsiden af kameraet, men fra 1968 kom den nye model Autoreflex T, hvor lysmålingen skete gennem objektivet (TTL metoden). Denne metode blev bibeholdt gennem hele serien med modellerne T2, T3, T4 ….. Samme funktioner men teknisk forbedringer løbende. Objektiver var de samme.
Første TTL kameraKonica Autoreflex TKonica Autoreflex T med 200 mm Tele Soligor
Med Autoreflex T4 (1978 – 1979) skete en større ændring idet huset med inspiration fra Olympus OM og Pentax MX blev nykonstrueret med brug af plastik. Huset blev mindre og lettere.
Med i hvertfald Autoreflex T4 var repræsentationen i Tyskland ikke længere Foto-Quelle (Revue husmærke), men overgået til Carl Braun Nürnberg. I min T4 sidder en rød etikette med firmaets garanti. Braun må her i slutningen af 70’erne være ophørt med deres eget SLR Paxette (centrallukker bag objektiv). Brauns store sællert var deres diasfremviser Paximat.
Konica Autoreflex T4Konica Autoreflex T4Til venstre det store kamera til højre FP-1 kameraet som repræsentant for de små.
Løbende lavede Konica også “skrabede” økonomi modeller ofte betegnet med A i stedet for T
Test af kameraet brugte Hexanon fra en defekt Konica FP
Konica startede med SLR i 1960 model F som havde en af de første lodrette metallamellukkere i verden. Kameraet var teknisk svagt og er ekstrem sjældent. Copal lukkerproducenten overtog udviklingen af konica lukkeren, som blev til den velkendte Copal lukker.
Den sjældne første model F. Solgt for 35.000 kr på Ebay
I samlingen er et defekt FP kamera, en skrabet men teknisk mere stabil udgave af F modellerne og som det fremgår, blev modellen også leveret til tyske Fotoquelle under navnet Revue SR.
Disse første modeller havde en bajonet kaldet F bajonet også udviklet af Konica. Den viste sig at være for smal og senere blev den erstattet af AR modellen (Autoreflex modellerne). Konica beholdt dog den korte arbejdsafstand fra flanke af objektiv til filmplan 40,5 mm, hvilket er omkring 5 mm mindre end langt de fleste SLR kameraer.
FP/SR er ren mekanisk og uden belysningsmåler (-automatik).
Alle er 24×36 normal film og SLR kamera med focallukker. De har udskiftelig objektiv. De er mere eller mindre automatiske, de fleste har også en manuel mulighed:
A betyder blænde prioritet
T betyder tidsprioritet
S betyder semi automatisk step down
P betyder program bestemt af kameraet
lukkerens gardiner kan være af og løber :
vandret stof
lodret metallamel
Du kan se kameraet på et lidt større billede ved at højreklikke på det lille billede og vælge “Åbne billedet i ny fane”
Konica FS-1 lamel T
Olympus OM-2 N stof A
Pentax ME SUPER lamel A
Minolta X-700 stof A, P
Contax 137 MD – Yashica produkt Stof A
Petri MF102 lamel A
Nikon FM lamel T med S
Cosina CF7 lamel A
Fuji STX-1 / Porst CR-1 stof T ved S
Mamiya ZE-X lamel P eller A
Topcon RE 300 Topcon sidste, lamel A eller T
Canon AT-1 stof T med S
Chinon CS-4 / Revueflex SD-1, lamel A eller T ved S metoden
Et af de første SLR kamera med indbygget winder (manuel returspoling).
Kameraet eksponeringsautomatik er tidsprioritet og automatik indstiller så blænde. Værdien af denne kan ses i søgeren. Man kan betjene kameraet manuelt og blændeprioritere (en form for step down) ved at følge visning i søgeren, men det virker ret kompliceret.
Der er selvudløser. Kameraet kan optage en serie af billeder 1 til 2 billeder pr. sekund ved at holde udløseren ned
Olympus OM 1 var primært skabelsen af det nye lille lette hus, men stadig med teknikprincip fra Pentax Spotmatic (tidprioritet – åben blænde step down af blænde) med CdS celle i broopbygning. Med OM 2 skiftedes elektronikken ud. Lukkeren blev elektronisk styret, lysmåling blev baseret på hurtig Silicium. Dermed var OM 2 i automatikken blændeprioriteret. Elektronikken bestemte tiden for lukker. Den valgte tid kunne ses i søgeren.
OM 2 bevarede også en M “manuel” indstilling mulighed, hvor kameraet var tidsprioriteret og blænden indstilledes step down (åben blænde altså simuleret) metode var fra Spotmatic og OM 1.
Kameraet fik et facelift 1979 og derved tilføjedes et N til navnet (New).
Testbilleder februar 2024 Fomapan 100 (push 200) Stand fremkaldelse Rodinal scannet og korrektion PaintShop Pro, testbillederne viser, at dette eksemplar af OM 2N er i fin stand.
Her med 28 mm vidvinkel Yashica. Testbilleder er taget med Yashica 50 mm f1.9 og Makinon 75-150 mm f4.5
Som resultat af samarbejdet mellem Yashica og Carl Zeiss (Vest) i 1973 blev det gamle Zeiss Ikon navn Contax(*) overført til Yashica som navnet på deres højkvalitets kameraer, Zeiss bidrog også med objektivkonstruktion. Produktionen var dels i Tyskland dels i Japan.
Kameraet har sin egen bajonet Yashica/Contax), så objektiver er fælles for Contax og Yashica serierne.
Kameraet har elektronisk styret focallukker med vandret løbende stofgardiner. Automatikken er TTL måling og blændeprioriteret. Den autovalgte tid vises i søgere med LED. Eksponeringsnummer ses ligeledes i søger. Der er såvel microprismering som snitbilledplet til den manuelle afstandsindstilling. Kameraet har winder indbygget men returspoling er manuel.
Kameraeksemplaret her har en overflade, der virker ”hjemme repareret”. Det kan også ses på andre fotos af kameratypen, så jeg formoder, at den oprindelige overflade af en plastiktype er blevet klæbrig, og en tidligere ejer har søgt at bøde på det.
(*) Contax var oprindelig Zeiss Ikon navnet på et avanceret søgekamera (Leica konkurrent) 1932, videreført i Vesttyskland 1950-1961. Desuden 1949 – 1961 Contax S … Zeiss Ikon (DDR) en SLR kameraserie
En filmprøve viste mange dårlige og 1 flot optagelser. Afstandsindstilling eller jeg rodede i det, der var lidt falsk lys indtil sidste billede.
Ja det er en Pentax og egentlig en Pentax K1000. Men den afviger en del fra den normale.
Pentax K 1000 kom i 1976 og vaf et rent mekanisk kamera med tidsprioritet og åbenblænde step down (1 SR44 element og “viser i hak”). Den oprindelige var uden selvudløser og med ren matglasplade i søger. Det var en “discount” udgave i K serien og blev kaldt Studenter Pentax. Objektiver var fælles med K serien altså K bajonet.
Den blev fra 1974 til 1978 lavet i Japan, fra 1978 til 1990 i Hongkong og 1990 til 1997 i Kina. Her skiftedes til kunststofhus og søgeren fik microprismeplet og/eller splitprisme ( i Japan benævnt K1000 SE).
Da Pentax stoppede omkring 1997 blev produktionen ført videre af kineserne under forskellige navne og med K1000 visket ud i kunststofpressen.
Huset var fælles med de mere avancerede K kameraer, og der var derfor afsat plads og hul til en selvudløser. Kineserne indførte denne på nogle af deres varianter.
Step down blev nu med LEDS og kameraet fik 2 stk SR44 elementer
Dette eksemplar er solgt på Ebay under navnet Makinon og er nok fra omkring år 2000. Objektivet er et KA objektiv (A står for Aperatur styret automatik) og er derfor ikke originalt, K1000 ikke har haft denne styring.
