Minolta X-700 1982-

Kameraet x-700 er et avanceret SLR amatør kamera. Bajonetten (M) er Minoltas egen. Automatikken omfatter P program, A aperatur/blænde prioritet samt manuel tid blænde kombination ud fra åben blænde overførelse og korrekt valg vist med LED i søger. Lukkeren er en focallukker med stofgardiner vandret løbende. Batterier er 2 stk LR/SR 44 altså intet batteriproblem.

Nærmere om kameraet : Klik

Under skiftende navne har firmaet Minolta fremstillet kameraer i perioden fra 1929 til 2003 (2006) fra 16mm film til mellem-format. 1958 indførtes med SR-2, den første serie 35mm SLR kamera. Hermed var Minolta en af de første til at kombinere flere elementer i den moderne SLR – pentaprism søgeren, returspejl, bajonet-monterede objektiver, hurtigoptræk og automatisk nulstilling af billedtæller. Minolta SR-T rækken af SLR kameraer indført i 1966 var en stor succes og Minolta SR-T 101 var verdens bedst sælgende kamera af sin art i sin tid.

Minolta underskrevet en samarbejdsaftale med Leitz i juni 1972 med resultat at der fremstilledes en række kamera fælles for de to firmaer blot med forskellige navne.

I 2003 fusionerede Minolta med Konica og i 2006 blev kameraproduktionen overdraget/solgt til Sony. Kameramærket Minolta eksisterede dermed ikke længere.

Prøvefilmen viste halvdelen stærkt underbelyst. Det må betvivles om belysningsautomatikken er helt stabil – typisk fejl på den tids kameraer. Teknisk manuelt helt OK

(Asahi) Pentax K bajonet

1975 afløste Pentax M42+1 skruefatning med en egen (*) konstrueret bajonet kaldet K bajonet som havde en mekanisk blændeoverførelse. Dermed sluttede Spotmatic serien og i 70’erne hed de dels K serien dels M serien.

K serien var huse som Spotmatic medens M serien fulgte tendensen fra Olympus OM med mindre og lettere huset.

Pentax ME direkte sammnlignet med ESII fra Spotmatic typen

M serien startede med MX et rent mekanisk kamera med focal vandret stoflukker. I øvrigt med TTL funktion som kendt fra Spotmatic

Se nærmere om MX: Klik

Dette eksemplar af MX lider af det sædvanlige skavank for kamera fra 70’erne. Man kan ikke stole på lysmålingen. Målingerne flagrer i værdi. Egentlig skulle metoden fra Spotmatic stadig være gældende. Tidsprioritet og en step down med åben blænde her vist med LED grøn i hak. MX er imidlertid et glimrende mekanisk kamera, så det eneste man skal have er en ekstern lysmåler.

Senere i serien har alle havde en lodretgående Seiko metallamel focal lukker med elektronisk styring af lukkertid. Derved blev kameraernes automatik blændeprioriteret og flere modeller havde overhovedet ingen mulighed for manuelt at vælge tid.

Pentax ME 1976/77

Et lille let kamera med K bajonet og blændeprioriteret automatik. Eksemplaret her har et “pandekage” objektiv, så det er virkelig lille. Man kunne få en bælteklips, så kunne det bæres i livremmen under jakken.

Se Pentax ME : Klik

Se Pentax på “Kamerasamling” :Klik

(*) egentlig et samarbejde med Zeiss Ikon (West) men med ZI’s nedlukning af kameraproduktionen 1972, blev bajonetten Pentax egen, der dog frit kunne anvendes af andre mærker, hvilket den blev.

1980 – 1986 laver pentax en mere avanceret udgave af ME nemlig ME super. Ud over samme blændeautomatik som Me, har den en manuel mulighed. Man kan nu på M indstille tiden – værdien ses i søgeren. Derefter laves en semiautomatisk step down med blænden ( åben blænde over under korrekt indstilling ses i søgeren med LED), altså som var det en MX.

Se nærmere: Klik

Asahi Pentax med M42+1

1952 kom et af de første japanske SLR fra firmaet Asahi. Oprindelig grundlagt 1919 og i 30’erne startet med kameraproduktion. Asahiflex var meget inspireret af Praktiflex/Praktica fra Dresden. Skaktsøger men også en gennemsigtsøger en løsning som Praktina fik senere. Kameraet havde focal lukker og udskiftelig optik med M37 skruefatning som senere blev til M42+1 analogt med Praktica/Contax S. Denne fatning blev kopieret af mange andre japanske mærker og blev ofte betegnet som Pentax fatning.

Navnet Pentax var navn på et af de første kameraer med fast pentaprisme. Det er egentlig et Zeiss Ikon navn men Asahi købte det. Senere fik alle Asahi SLR kameraerne dette navn og tilsidst blev det også firmaets navn.

1964 kom en Pentax SLR med navnet Spotmatic og hermed starten en forløb med kameraer med TTL lysmåling og mere eller mindre automatik (step down, blænde- eller tidsprioritering, mekanisk åben blænde overføring)

Pentax havde dertil en serie af højkvalitetsobjektiver – Takumar.

De fleste Spotmatic kamera i denne periode brugte som andre mærker Hg element for stabil spænding (1,3 V), men Pentax brugte sin næste “private” type med tekst “4000” samt diverse bogstaver. Den kan fås i dag dels som sølvelement (1.5 V) dels som Wein celle med korrekt spænding 1.3 V. Pentax elementet har også + ned i hus og – op mod skruen modsat langt de fleste kameraer fra den tid. Da Spotmatic har en brokobling (som Praktica L og B) betyder forskellen på spænding 1.3 V til 1.5 V intet, der skal ikke korrigeres

Hermed blev Pentax yderst populær i 70’erne

Men medens automatikken virker, er lukkeren defekt næsten hele tiden ( total underbelysning).

ESII Eneste ud af 12 som er acceptabel exponeret

Olympus OM 1

Olympus var startet 1919 som et mikroskop og medico firma. I slutningen af 30’erne kom dertil en kameraproduktion.

1972 kom Olympus med et revolutionere SLR kamera M (Leica protest) omdøbt OM. Kameraet var mindre og lettere end de fleste SLR på den tid. Focal lukkeren var en vandret stof lukker, da Copal metallukkeren på dette tidspunkt ikke var lille og let nok for Olympus. Kameraet blev udviklet som systemkamera med mange fremragende objektiver -Zuiko- med egen OM bajonet og variationsmuligheder for søger. I en række år var det et populært kamera blandt professionelle og inden for videnskabelige undersøgelser. Generelt var OM serien med 1 ciffer kamera de avancerede, dem med 2 cifre (eks. OM10) var enklere for amatører, men objektiverne var fælles.

OM1 og den senere opdaterede version OM1N havde mekanisk styret lukker og tidsprioritering med blændeautomatik. Fra OM2 blev elektronikken videreudviklet og lukkerne styret elektronisk. Olympus blev førende af de elektroniske styringer specielt belysningsautomatikken.

Men Olympus OM SLR tabte pusten, da de forsøgte med autofocus – kamera med 3 cifre regelret mislykkedes, hvorefter vægten blev flyttet over på bridgekameraer og senere gode digitale kameraer

Olympus lever i bedste velgående opsplittet i 2 dele med det resultat at kameradelen blev frasolgt og er nu selvstændig.

Se samlingens OM kameraer: Klik

Klaus-Eckard Riess i Objektiv nr.167: Klik

Olympus OM 10 SLR

Olympus OM10 med Soligor zoom 35-140 macro

Med OM 10 har vi et af de teknisk simplere kamera men uden væsentlige ændringer i det ydre. Det kan ikke direkte omstilles til manuel betjening, men der var en “tilbygning”, der kunne placeres på huset ved udløseren, hvorefter kameraet kunnet bruges manuelt. Det var yderst populær blandt amatører og nok der mest udbredte i dag af Olympus SLR på brugtmarkedet.

Efter OM 10 begyndte plasthusene at tage over og den tekniske kvalitet betragtes i dag som forringet specielt kamera med afstandsautomatik (3 cifrede).

Denne Olympus OM 10 (ca. 1980) er en gave fra John til samlingen. Kameraet har blændeprioritering og automatikken vælger tid (vises i søger). Dette eksemplar er meget tung, men det skyldes objektivet, som er en Soligor zoom 35-140 mm med makro ned til 1:3 og største blænde 3.5 for hele brændvidde området. Et ret avanceret objektiv for den tid. Teststrimlen er optaget med dette kamera.

Objektiverne er de samme som til OM1.

Soligor et et amerikanske handelsmærke. Dette objektiv er sandsynligvis lavet af det japanske firma Sun

Se eksempler på OM : Klik

Testbillederne er ikke imponerende.

Jeg har to eksemplarer af OM 10 begge gaver fra bekendte. Den anden er med standard 50 mm Zuiko objektiv

Begge optagelser med samme kamerahus og kun ca 5 minutter imellem. Ingen tvivl – Soligor Zoom har ikke samme kvalitet som Olympus egen 50 mm.

Et par billeder med kamerahus 2 og Zuiko.

Nikon F80/N80

Hvis jeg skal optage analog sort hvid ud over “med historiske kameraer” , bruger jeg denne F80. Den kom i 2000 og er Nikon sidste “prosumer” analog kamera, dvs et kamera for avancerede amatører. Det har alle muligheder: ren program, S, A, styret og M manuel. ISO enten DX styret eller valgbar ISO tal altså også brugbar uden problemer med flergangs filmpatron uden DX. Kameraet har indbygget winder og autotilbagespoling. Kamera er styringsmæssigt analogt med Nikons digitale SLR eksempelvis mit eget DX7000. Der er også afstands automatik og indbygget flash. Kameraerne har også fælles objektiver.

F80 kan betragtes som en lidt “nedgraderet” udgave af F100 men også som en “opgraderet” udgave betjeningsmæssigt. Sammenlignet med den tidligere (1992) F90 og F90x (klik) er huset lettere og betjeningen mere overskuelig med to drejehjul.

Eneste anke er at kameraet som mange andre japanske mærker fra tiden op til 2000, har en husbeklædning som her 20 år efter er mærkbar klæbrig.

Kort beskrivelse: Klik

Bridge kamera Olympus iS 5000 og iS 3000

Olympus iS 5000

Nej ikke et kamera fra Storebæltbroen eller til kortspil. Men et kamera som en bro teknisk set mellem det simple “point and shoot (*)” og “SLR” spejlreflex med vekselobjektiver og udstyr.

Tidsperioden er typisk 90’erne. Fast zoom objektiv med rimelig lystyrke og passende brændviddeområde. Winder til DX kodet film, automatik til belysningstyring og afstandsindstilling.

Olympus det store mærke med mange kameraer. iS-5000 i 2002 det tekniske højdepunkt lige inden verden går digital. Kameraet har fuld automatik men også hel eller delvis manuelt P, A, S og M indstillinger. Zoom område 28 til 140 mm med acceptabel lystyrke. Indbygget blitz med to rør som også indgår i den automatisk styring.

Flere tekniske deltaljer: Klik

Om bridgekamera-familien i samlingen: Klik

(*) se eksempelvis Konica EU mini : Klik

Men desværre viste en prøvefilm stærkt underbelyste billeder. Måske var der fejl i DX læseren så filmen blev registreret med alt for stort ISO tal eller også var den hjemmelavede DX koderingen på vekselpatronen dårlig. vekselpatronen skal være af metalstypen, plastikstypen klemmer i huset, der ikke kan lukkes.

Læs nærmere om hjemme DX kodering i andet indlæg : Klik

Men så prøver jeg dens forgænger – model fra 1992

Olympus iS 3000

De to bridgekameraer er næsten ens i funktioner, selvom der er 10 år imellem. Zoom objektiverne har forskellig brændviddeområder og iS 5000 har en bedre placering af de enkelte funktioner, iS 3000 er tung og rodet samt svær at finde ud af.

Læs om iS-3000 :Klik

Konica FT-1 motor 1982

Videre udvikling af Konica FS-1 verdens første kamera med indbygget winder. Lukker prioriteret og blændeautomatik. Kameraet kan også bruges manuel eller en form for step down blændeprioritet, men det kræver et studie af manualen. Der er normal kompensation af blænde + og – trin.

Konica er Japans ældste fotografiske virsomhed; startet med kemikalier, senere kameraer og film. Mange tekniske nyskabelser herunder første metal lodret focallukker, som senere blev videreudviklet af Copal. 1960 kom første SLR kamera og stoppede omkring 1987. Det lykkedes aldrig Konica virkelig at gøre SLR serien populær.

Se om forgængeren FS-1

Den helt store inspiration fra Konica var søgekameraet C35 (fra Konica S3) samt på luksusplanet Konica Hexar 1992 og Hexar RF ( 1995 med Leica M bajonet). Det sidste havde efter Leitz opfattelse en bedre optik end deres egne.

Se Konica Autoreflex FT-1 : Klik

Konica i samlingen : Klik

Topcon RE-2

Topcon spejrefleks – SLR serien med 24 x 36 mm film startede i 1957 – . Dette var før både Nikon og Canon begyndte med SLR kamera. Det er helt åbenbart, at Topcon skævede til Ihagee Exakta. Topcon kamera havde samme bajonetfatning som Exakta og linserne kunne bruges til begge kameraer.

Topcon RE Super fra 1963 er et meget berømt kamera – verdens første med belysningsmåling gennem objektivet. Udskiftelig søger og masser af udstyr. med andre ord et professionelt kamera

Topcon RE 2 fra 1965 var en teknisk forsimplet model af RE Super med fast søger – et avanceret amatør kamera.

Topcon RE-2 i samling: Klik

Sidste Ihagee model EXA II

Mellem den enkle lillebror EXA og Exakta var et ret stort gab. Ihagee forsøgte at fylde dette ud ved i 1959/60 at komme med en helt ny konstruktion EXA II. Kameraet var en model som ikke længere var i familie med de bedagede Exakta og Exa, men nyt hus med nye former. Man bevarede Exakta/Exa bajonetten så objektiverne var de samme. Ingen udvekselbar søger men fast prismesøger. Dette skyldtes bl.a. at den nye focallukker var lodret gående og løb op i spejlhuset kopieret ved Parktica B serien i 80’erne. De første modeller havde lukkertider B, 1, …,1/300, sidste model EXA II 500 fik 1/500 med. Fra EXA II B er der returspejl.

EXA 500 afsluttede den egentlige Ihagee produktion omkring 1969. Personlig finder jeg dette kamera attraktivt.

I 1963 fik EXA I det tilsvarende hus uden de store ændringer på teknikken model hed Ia. Som tidligere nævnt fortsatte Pentagon med EXA I kameraerne med model Ib og Ic. Bajonet blev erstatte af M42 skrue og produktionen lå hos Certo.

EXA’er i samlingen klik

EXA 500 klik

Men hvad viser ved afprøvning? EXA II har som de sene Pentacon kameraer tekniske problem. Spejlet og 2. lukkergardin dvs returspejl og lukning har problemer. Tja!!!