Mamiya ZM 1982

Mamiya ZM QUARTS 1982

 

Et ret sjældent SLR kamera i Danmark. Det har en focallukker af Copal typen. Lodret gående metallamel.Kameraet har en blændeprioriteret automatik dvs vælg blænde og kameraet finder selv lukkertiden. Man kan også vælge en manuel indstilling, men det sker på en lidt speciel metode. Man vælger eksempelvis lukkertiden, derefter indstiller man blænden. I søgeren ses nu to røde lysdioder. En for tiden, den anden viser afvigelsen fra den korrekte belysning. Drej nu på blænden indtil de to dioder falder sammen, hvis den korrekte belysning ønskes.

Kameraet har alle finesser for kamera  1982. Se beskrivelsen i samlingen klik

Voigtländer Bessamatic II

  • Voigtländer Bessamatic ~1966 Compur
  • Voigtländer-Color-Skopar 2.8/50 mm 4 linser 3 grupper   Tessar type
  • Voigtländer Super Dynarex 4/135 mm 4 linser 3 grupper
  • Schneider-Kreutznach Retina-Cutagon 2.8/35 mm 5 linser 5 grupper

Et eksempel på de tyske SLR med centrallukker perioden ca 1955 til 75. Zeiss Ikon startede med Contaflex  først med fast objektiv senere med satsobjektiv, dvs yderste del af objektivet kunne udskiftes med vid-/teleforsats nogle gevaldige glasklumper. Lukkeren sad mellem den faste og den udskiftelige del.

I 1955 gav typen et meget lysere søgebillede end datidens SLR med focallukker (spaltelukker) – læs indlæg om springblænde  klik. Lukkeren kunne desuden synkroniseres til blitz ved alle hastigheder.

Kodak Retina fulgte efter med en tilsvarende satsobjektivmodel, men denne blev afløst af modeller med lukkeren bagved objektivet, der så som helhed kunne udskiftes byggende på Compur lukker forsynet med bajonettilslutning (2. tyske standard bajonet). C. Braun og Voigtländer kom også med tilsvarende modelserie. Med lidt  filen på objektivernes tilslutning kan disse frit bruges på  Braun, Voigtländer og Retina. Agfa lavede en enkelt med deres egen bajonet. På billedet er telen en Voitländer medens vidvinkel er fra en Retina.

Kun en delvis mislykket Voigtländer Ultramatic -efterfølgeren til Bessamatic- havde returspejl ellers havde alle et spejl som først åbnede for søgeren, når lukkeren blev spændt.

På grund af lukkerens placering gik den gængse objektivrække fra 35 mm vidvinkel til 135 mm tele dels pga af plads til spejlet dels pga  vignettering (hjørnerne underbelyst). Kun Voigtländer fik lavet en 200 mm og 350 mm tele, meget dyre og med nærhedspunkt langt ude.

Typen var præget af kompliceret teknik, der opstod ofte fejl og da japanske SLR med focalukkere dukkede op, forsvandt SLR med centrallukker i løbet af kort tid sammen med den tyske kameraindustris førerstilling.

Bessamatic beskrivelse i samlingen: klik

SLR med centrallukker forsøg på oversigt klik

35 mm

 

50 mm

 

135 mm

Minolta STR 101 1966

Inspireret af en artikel i Photodeal nr. 177 om Minolta XE-1 et ret professionelt kamera kikkede jeg i min kamerasamling. Jeg havde to eksemplarer af Minolta STR 101. Dette kamera er forløberen til XE-1 og er et kamera, hvor lysmåling med CdS celler foregår med åben blænde og ikke, som det var normalt på denne tid, ved nedblænding (“step down”) til viseren gik i “hak”. Tiden vælges, derpå drejes blænderingen til viseren er i hak,  medens man stadig ser motivet for fuld lysstyrke (*). Koblingen sker mekanisk mellem en ydre kobling fra objektiv til hus. Først i 1969 kom Praktica med LLC kameraet, hvor der var en elektrisk kobling.

Minolta STR 101 var utrolig populær og det mest solgte SLR kamera dengang.

Dansk annonce august 1966

Kameraet kræver egentlig et 625 Hg batteri 1,35 V. Tilfældig havde jeg et gammelt ikke tømt eksemplar, men et moderne 625 (friskt) LR batteri 1,55 Volt kan bruges, hvis man sætter ASA/ISO ned til det halve (200 ISO film stil måler på 100 ISO).

Fomapan 100 (push 200), semistand Rodinal, skannet og behandlet i Paint Shop Pro
  • Eneste problem er, hvis belysning er ringe. Det kan her være svært at se, at viseren står i ringen. Ved senere kameraer med “step down” med åben blænde løstes dette ved  lysdiodemarkering i søgerbilledet.

Canon 10 år efter

Canon AT-1  fra 1977


Samme grundlæggende design som Pellix, men med normal SLR teknik, dvs retur spejl. Siden Pellix er åben blænde TTL måling blevet gængs også her. Det kræver blændeoverførelse af simuleret blændeindstilling ud fra tids prioritering. Dermed ændringer i bajonetten som nu kaldes FD, men de gamle FL objektiver kan stadig sættes på med blændeindstilling efter stepdown metoden.
FL har en mekanisk overførelse til springblænden. FD har 2 mekaniske overførelse, springblænde og blændesimulator.

Fomapan 100 push 200 Rodinal semistand.

Solist fra Canon – Pellix

Canon Pellix 1965 – 1066


Tag et billede, ren leicalyd fra focallukkeren en vandret stoflukker. Intet klap fra spejl, da spejlet er fast, halvgennemsigtig (Pellix spejl). Men søgerbillede er dermed lyssvagt, og da TTL målingen foregår som stepdown ved tryk på selvudløsere, kan det næsten blive umuligt at se viseren falde i hak, når blænden drejes. Altså først vælge tid, derpå via TTL måling indstille blænde.

Kameraet har FL bajonet og kan også bruge objektiver med FD uden disses mulighed for åben blænde indstilling kun stepdown.

Det var en blindgyde kamerateknisk.

Testbillede er med FD 50 mm f:1.8 fra Canon AT-1 SLR


Fomapan 100 push 200 – semi stand alone Rodinal

Nikon FM

Nikon 1977

Videreførelse af linien Nikkormat i en nykonstruktion kraftig inspireret af Olympus OM, altså kompakt let SLR semi professionelt kamera.

Mindre lettere end flagskibene fra Nikon  nemlig F kameraerne. Samme bajonet F type Al og Al-s. Kameraet kan derfor anvende objektiver af F type fra 70’erne til i dag, men selvfølgelig ikke brug af autofokus og belysningsautomatik, som kræver elektroniske kontakter i F bajonetten. Belysningen klares normalt ved tidsprioritering og derpå åben blænde indstilling styret af dioder i søgeren, men kan også bruges blændeprioriteret.  Lukkeren er en Copal type lodret metallamel.

Nikon lavede en serie af objektiver ( E type) til dette og følgende kameraer. Jeg har ud over det viste “pancage/flad” 50 mm standard objektiv en lille let zoom 35-72 mm.Betjeningsmæssigt er FM en stor fremgang sammenlignet med Nikkormat og endnu lettere er det med EM (“pigekameraet”), der er blændeprioriteret og automatisk tidsvalg.
Fomapan 100 – push 200 og Rodinal Semistand

Contax/Pentacon SLR fra Dresden

Zeiss Ikon havde under krigen arbejdet ganske lidt på en spejlversion til søgekameraet Contax. Efter ødelæggelserne februar 1945 måtte man begynde forfra. 1949 kom så Contax S som Dresden’s 3. type SLR til 35 mm film efter Exakta og Praktiflex/Praktica. Contax S er verdens første SLR kamera med fast pentaprisme  og dermed et sidekorrekt søgebillede.  Eksportmodeller måtte døbes Pentacon efter retsstrid med Zeiss i Vesttyskland. Modellen blev udviklet (primært teknisk indre) og fremstillet frem til 1962, hvor produktionen blev indstillet, idet man i det statsstyrede (VEB) Kombinat valget at koncentrere sig om Praktica serien.

I hele serien var objektivtilslutningen M42+1 skrue. I de første år uden springblænde udløsningen, men senere med en plade, som ved eksponering gik frem og påvirkede objektivet blændeindstillet. Springblænde muliggører at indstille objektivet på den ønskede blænde men ved indstilling af motivet kan dette ses i fuld belysning ved helt åben blænde. Blænden falder først på plads ved den valgte værdi, når udløseren aktiveres. M42 blev reelt verdensstandard herunder i Japan (Asahi Pentax)

Alle modeller mangler returspejl. Efter eksponering er søgebillede mørkt, først når lukkeren spændes og filmen føres frem, falder spejlet ned, så søgebilledet atter er aktivt.

Der kom to kameraserier med eller uden ukoblet selenlysmåler indbygget.

Se lidt nærmere klik

Også Pentacon skulle være med – Pentina

Fra slutningen af 50’erne og frem til omkring 1970 var en af de dominerende kameratyper spejrefleks (SLR) med centrallukker. Zeiss indledte med Contaflex og de andre vesttyske producenter fulgte hurtig efter. Japan kopierede som altid. Fordelen sammenlignet med de gamle SLR med spalte/focal lukker var, at blænden stod fuld åben, medens motivet blev fastlagt, samt at man kunne bruger blitz (elektronflash) ved alle hastigheder. Først sad lukkeren i objektivet, men senere placerede de fleste den bagved objektivet. Mange havde udskiftelig objektiv, nogle kun med  udskiftning (sats) af en del af objektivet. Lukkerplaceringen gjorde, at man kun med rimelighed kunne bruge brændvidde i området 30 til 135 mm.

Hent artikel pdf

Selvom DDR Zeiss Ikon/Pentacon i Dresden havde focal udstyrede SLR kameraer som Ihagee Exakta (professionelt SLR) og Praktica til avancerede amatører, mente man, at man skulle lave et SLR med centrallukker. Det blev Pentina med et unikt udseende og en serie objektiver:

Produceret fra 1962 til 1965  men aldrig en succes.

Tre testbilleder optaget november 2021 på Ilford FP4+, push ISO 200, semistand fremkaldt Rodinal. Skannet og let redigeret Paint Shop Pro

f 30 mm

f 50 mm

f 135 mm