Bolta Photavit 36 1957

Omkring 1957 foretager Photavit/Bolta kamerafabrikken et spring fremad. Der udvikles et typisk målsøgekamera for tiden med vekseloptik i Prontor SVS – rød bajonet udløser kaldet “rød næse”.

Kameraet ligner King Regula IIId, men da udviklingen skete uden kontakt med King , er der forskel på bajonetfatninger, så man kan ikke bruge optik fra den ene på den anden..

Lukkeren Prontor SVS har lysværdital indstilling. Bewi lysmåler virker, men er kompliceret i anvendelse og der skal foretages manuel overførelse til LV skalaen.

Produktionen løber kun et par år, så lukker Bolta kameraproduktionen ned. Det er ekstremt sjældent at finde vekseloptik ud over standard 50 mm. Jeg var heldig at købe et total defekt kamera med Enna Photavit Lithagon 3.5/35 vidvinkel.

 

C. Braun Super Paxette 35

1964 laver C. Braun i Nürnberg denne Super Paxette 35 som slutningen på flere søgekameraserier med navne som Paxette og Gloriette/Colorette. Typen er eksemplarisk for tyske avancerede søgekameraer begyndende omkring 1950 med vekseloptik og centrallukker. Kameratypen er egentlig ved at bliver afløst af spejlrefleks med samme tekniske struktur – centrallukker og vekseloptik – som igen forsvinder til fordel for spejlrefleks med focal/spaltelukker. Inden for nogle få år begynder så nedgangen for de vesttyske kameraer til fordel for de japanske.

Som kuriosum kan nævnes at C. Braun efter efterkrigstiden anvender mindst 4 forskellige tilslutningstyper for centrallukker og objektiver. Det viste kamera anvender M39 gevind men uden at være ombyttelig med Leica optik.

Bemærk det specielle “hurtig” optræk under objektivet

Optik:

  • Staeble Braun-Color_Ultranit 2.8/50 mm Tessar type
  • Staeble Lineogon 3.5/35 mm   vidvinkel
  • Staeble Telexon3.8/135 mm tele


Se nærmere om kamera klik

C. Braun Nürnberg  se nærmere klik

Artikel om C. Braun klik

Om “Fattigmandsleica”   klik

Testbilleder:

Super Paxette 35 35 mm
Super Paxette 35 50 mm
Super Paxette 35 135 mm