Normal 24×36 mm film. Ingen afstandsindstilling ( fix focus) med vidvinkel 28 mm . Fuld automatisk med DX kodning. Objektiv en simpel 3 linser f=6.7. Tre hastigheder mellem 1/60 – 1/180 sek. Automatik styrer blænden, der laves af lukkerlamellerne. Hvis der er for lidt lys kobles flash automatisk til ved 1/60 sek.
Men hvis du har pengene, kan du få lavet reklameudgave til dine kunder, fans og besøgende gæster
Se lidt nærmere: Klik
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Start 1967 på C35 skabt af Konica men også starten på en familieide, inspiration. Hvem producerede C35 typer for kameramærker i Japan og Europa de næste ca. 15 år?
|
|
|
C35 i samlingen: Klik
C35 automatic i samlingen: Klik
Auto S3 i samlingen: Klik ….. se omtale i blokken: Klik
Side om C 35 familien og de forskellige medlemmer: Klik
Rollei’s lille kultkamera til normal 35 mm 24×36 mm film. Kameraet Rollei 35 blev konstrueret af Heinrich Waaske. Rollei flyttede fabrikationen til Singapore. Navn form og størrelse dannede skole især i japanske kameraer næsten alle med C35 i navnet. Produktionen startede i 1966 og sluttede med små serie af luksusudgaver i 80’erne.
S står for Sonnar (T er Tessar), kameraet kom i 1974. Teknikken er tidsprioriteret med CdS medførings lysmåler styret af blændeindstilling. Tubus kan skubbes ind i kameraet. Betjeningsmæssigt er det ikke så venligt som de C35 kameraer, der med inspiration fra Rollei 35 kom på markedet i 70’erne og 80’erne
Se mere om kameraet: Klik
Se mere om Rollei 35 serien m.m.: Klik
I det tidligere Baldaværk nu VEB Belca foretog man i 1953 en konstruktionsspring fra tidligere tiders klapkamera til kamera med fast objektiv i tubus. De små og halvstore dresdnere fabriker dannede en sammenslutning for fast tubus kameraer, som også Belca var med i.
Kameraet kom først i produktion omkring 1956. Det havde Zeiss Tessar eller Meyer Trioplan (Taylor 3 linser) og Vebur centrallukkeren (3 bladet ) – en videreudvikling af Balda’s Ovus lukkeren fra før krigen. Omkring dette tidspunkt skete typisk for DDR styringen ændringer i fabrikkerne i Dresden. Belca skulle nu koncentrere sig om små serier og centrallukkere, hvorfor Belmira produktionen i 1957 flyttede til Welta i Freital, hvor den blev, indtil Welta blev nedlagt i 1960.
Belmira er stor, tung og lidt klodset, søgeren sidder ret uhandy helt til højre. Der er en koblet afstandsmåler med lang basisstrækning, men målebilledet er elendigt – sikkert et aldersproblem. Fra det gamle Balda har kameraet arvet, at søgeren parallakse korrigeres ud fra afstandsmålerens stilling.
Den har hurtig optræk (avanceret i 1956) ret specielt med en skyder bag på en placering senere brugt på rapid kameraerne fra Dresden.
Tilsyneladende har den aldrig været importeret til Danmark
Se om Belmira: Klik
Balda i Dresden var også hurtig med en retinaklon. I 1936 kom Baldina og 1937 Super Baldina med koblet afstandsmåler, parallakse korrektur og udløser på huset. Baldina er ikke helt en Retina type. Objektivet sidder ikke på en plade med saksestøtter, men mere den klassiske klap konstruktion.
Balda blev spaltet efter krigen. Indehaveren Max Baldeweg flygtede/rejste mod vest og i Westfalen Bünde startede han op igen. I Dresden blev Balda nationaliseret og skiftede efter et par år navn til Belca. Baldina i forskellige variationer blev lavet begge steder
Eksemplaret her er med 3- linset Meyer Trioplan og Compur Rapid.
Se nærmere: Klik
Se siderne om Balda/Belca : Klik
Welta fabrikken i Freital, SV forstad til Dresden. En af de mindre fabrikker som allerede 1936 kom med Weltini et retina type klapkamera til 24×36 mm. Solidt bygget, med koblet afstandsmåler og udløser på huset fuldt ud på højde med Retina II 1936. Konstruktionen har som ved Retina objektivet siddende på en plade med en sakseagtig støtte bagved. Dækklappen sidder i modsatte side (venstre for fotografen) i forhold til retina.
Objektiv er her Tessar 2.8/50 mm i Compur Rapid lukker.
Om Weltini : klik
Modellen overlevede ikke verdenskrigen og DDR tiden. Welta fabrikken forsvandt her i løbet af 50’erne ned i Kombinat Pentagon sumpen.
Mere om Welta : klik
To år efter fremkomsten af Kodak Retina var fabrikker i Tyskland i fuld gang med at lave kameraer i retina stil. Småbilledkameraer med klap til 35 mm kinofilm i Kodak patronen. I flere tilfælde var det tilpasning af kameraer til 127 rullefilm, der dannede udgangspunktet.
Certo i Dresden kom med deres Dollina modeller, hvoraf Dollina II med koblet afstandsmåler (og mulighed for optisk lysmåler) var teknisk mere avanceret end Retina. Certo lavede kameraer langt ind i DDR tiden til midten af 50’erne ud fra denne grundmodel. I denne periode var model med koblet afstandsmåler Super Dollina og model uden afstandsmåler Durata.
Dollina havde som ved retina objektivet siddende på en plade med en saksekonstruktion bagved. Dækklappen sidder i bunden og dækker opad.
Om Certo generelt : klik
Om Dollina II : klik
Læs om Retina typer: klik
Praktica serien var en serie af mere eller mindre avancerede amatørkameraer. Ihagee Exakta var professionelle systemkameraer. Et sådant avanceret systemkamera ville KW Niedersedlitz også lave, så konstruktørere omkring Praktica kom med Praktina i 1953.
Se om kameraet klik
Der var 2 modeller (FX og IIA) i serien, Praktina IIA var det sidste kamera i serien og blev lavet fra 1958 til 1960. De var udstyret med en vandret stof focal lukkere. Der var ikke returspejl. Bajonetten var en stik-skruebajonet – en konstruktion brugt i flere Vest og DDR kameraer og senere ved Ikarex (Voigtländer, Zeiss Ikon, Rollei). Der var springblænde af en lidt anden udformning end ved Praktica og forskellig ved FX og IIA. Der var et bredt spekter af kvalitetsobjektiver. Flexon på kameraet er en dobbelt Gauss type (6:4) samme familietype som Xenon og Biogon.
Bortset fra prototyper, bestod serien af de 2 modeller Praktina FX 1953 – 1958 og Praktina IIA 1958 – 1960. Kameraerne havde en newton søger passende til 50 mm billedvinkel. Prismesøgeren er udskiftelig med skakt- og lupsøger. Bagklædning kan erstattes med et 17 m filmmagasin. Der kan monteres en winder og andet avanceret udstyr. Fremstillingen blev stoppet 1960 pga. manglende afsætningen.
I 1968 forsøgte man igen at lave et avanceret SLR (Pentacon Super) for professionelle fotograf, nu med M42 og en ny lukker – første gardin metallamel (Praktica L) og 2. gardin stof) TTL – åben blænde måling, returspejl, hurtig optræk og udstyr som til Praktina. Men der var ikke nok købere til det dyre systemkamera i DDR og produktionen stoppe i 1972 med under 5000 eksemplarer ialt.
Beskrivelse i samling klik
Ved afprøvning af Praktina IIA i 2023 ødelagde jeg gentagende gange filmen. Tandhjulet rev perforeringen i stykker, så filmen ikke blev trukket frem. Tilsyneladene havde jeg problem med nutidens vekselpatroner til film, nogle var lidt for store, eller også er der et slidproblem ved mit eksemplar af IIA. Jeg skiftede over til det ældre eksemplar Praktina FX og nu kom testfilmstumpen perfekt igennem.
Testbilleder lavet med FX modellen med prismesøger og en Tessar 2.8 50 mm med drejespringblænde.
Praktica B serien var en gennemgribende nykonstruktion, men set sammenlignet med japanske kameraer – for sent og for teknisk tilbagestående.
Kameraet fik ny bajonet M42 skrue blev afløst. Pentagon valgte ikke at følge verden med Pentax K bajonet, men konstruerede sin egen. Det betragtedes af mange som en fejl, da K bajonetten på det tidspunkt havde afløst M42 som universel bajonet. Imidlertid mener jeg B bajonet med elektrisk blændesimulering og elektrisk overførelse til huset, var en bedre løsning end K bajonettens mekaniske proces.
Huset var af kunststof og lettere og mindre sammenlignet med L serien. Lukkeren var i princip metallamellukkeren fra denne serie, men dog ændret til at løbe opad op i prismesøgerhuset. Dette generer ikke, da det foregår medens spejlet er op og eksponeringen sker. Lukkeren løber tilbage til udgangsstilling i forlængelse af eksponeringen, hvilket ikke er normalt ved focallukkere, hvor tilbageførslen gerne sker, når lukkeren spændes til næste eksponering. Produktionen falder i 3 serier – grundtyper og tidsmæssigt i før og “efter die Wende” tidspunktet.
Automatik var en tidsautomatik med blændeforvalg. Manuel var fri valg af blænde og tid med elektronisk markering af korrekt eksponering
| Automatik – manuel betjening | Kun automatik | Kun manuel | |
| 1979 – 1990 | BC 200, BC 1, Jenaflex AM-1, BX 20 | BC 100, BCA – Jenaflex AC1, BCS – BCC | BMA, BM |
| 1990 – 2001 | BX20s |
1989/90 blev Pentagon lukket. Ved opløsningsprocessen overgik en mindre del med selve prakticaproduktionen til Mannesmann- Schneider (objektiver) koncernen fra Vest. Her blev BX videre med version BX50s (DX kodering). Den sluttede 0mkring 2001 håbløs forældet.
1979 kom den nye serie Praktica B. Alt var ny, let kunststofhus, ny bajonet og mikroelektronik. Bevaret var metallukkeren men vendt om, så den løb op i prismehuset. Desuden bevæger lamellerne sig ikke , når lukkeren spændes, de var allerede kørt tilbage til udgangsstillingen.
1985 indgik Pentagon i kombinat Carl Zeiss. Praktica BC1 blev til eksport solgt med navnet Jenaflex AM 1.
BC1 er 2. generation af BC200 fra 1979. Den tilhører serie 1, hvor kameraerne både har automatik (blændeprioritet) og manuel brug , hvor elektronikken viser om valgene giver korrekt belysning ved åben blænde simulering.
