Olympus 35 RC

Et af Olympus bidrag til de utallige C 35 kameraer. En mode i 70’erne vel nok skabt af Konica C35.

RC kom i 1970. Brændvidde 42 mm er mild vidvinkel og viser, at kameraet ikke er en direkte kopi af C35 som normalt ligger under 40 mm. Objektivet er et 5 linset. Lukkeren er fra Seiko som de fleste i C 35 familien. Mekanikken er lukkerprioriteret, hvor blændens altså bestemmes automatisk. Herved tilhører RC de C35 kameraer, hvor fotografen kan styre optagelsen ud fra valg af tid. Til denne automatik skal bruges 1.33 V (Hg 625). Disse batterier kan ikke fåes i dag, men enten bruges et høreapparat batteri (Zink luft adapter til 625) eller dagens standard 625 (1.5 V), hvor ISO sættes et trin ned (halveret ISO tal).

Afstandsmåleren er koblet, men er kun væsentlig ved næroptagelser, idet dybdeskarpheden er pæn stor.

Eksemplaret måtte have fornyet tætningsmaterialet. Derefter er det et godt “street fotokamera” et af de bedste i C 35 familien.

Mere om C35: klik

Olympus 35 RC: klik

Sidste Ihagee model EXA II

Mellem den enkle lillebror EXA og Exakta var et ret stort gab. Ihagee forsøgte at fylde dette ud ved i 1959/60 at komme med en helt ny konstruktion EXA II. Kameraet var en model som ikke længere var i familie med de bedagede Exakta og Exa, men nyt hus med nye former. Man bevarede Exakta/Exa bajonetten så objektiverne var de samme. Ingen udvekselbar søger men fast prismesøger. Dette skyldtes bl.a. at den nye focallukker var lodret gående og løb op i spejlhuset kopieret ved Parktica B serien i 80’erne. De første modeller havde lukkertider B, 1, …,1/300, sidste model EXA II 500 fik 1/500 med. Fra EXA II B er der returspejl.

EXA 500 afsluttede den egentlige Ihagee produktion omkring 1969. Personlig finder jeg dette kamera attraktivt.

I 1963 fik EXA I det tilsvarende hus uden de store ændringer på teknikken model hed Ia. Som tidligere nævnt fortsatte Pentagon med EXA I kameraerne med model Ib og Ic. Bajonet blev erstatte af M42 skrue og produktionen lå hos Certo.

EXA’er i samlingen klik

EXA 500 klik

Men hvad viser ved afprøvning? EXA II har som de sene Pentacon kameraer tekniske problem. Spejlet og 2. lukkergardin dvs returspejl og lukning har problemer. Tja!!!

EXA Ihagee lillebror i to versioner

Ihagee lavede en “lillebror” til Exakta i 1951. Exa havde fælles bajonet og søgesystemer med Exakta. Lukkeren var en enkel lukkerkonstruktion fra 30’erne med tider B, 1/25, 1/50, 1/100 og 1/150. På grund af konstruktionen kunne der kun bruges objektiver indtil 135 mm. Kameraet var dermed selvfølgelig billigere og altså også tilgængelig for borgere i DDR. men samtidig var det 2. kamera for professionelle med Exakta.

Lukkeren artikel Klik

I 1960 kom en hel ny konstruktion EXA II som beskrives i et følgende indlæg, men af rationelle produktionsgrund, fik EXA i nærværende teknik nu også kaldet EXA I et nyt hus 1963. Store dele af huset var fælles med den mere avancerede model EXA II.

Ihagee kom ind under VEB Pentagon. Udviklingsmæssigt og ressourcemæssig blev Ihagee udsultet for endelig at blive lukket. EXA Ic blev det sidste produkt lavet i Dresden, nu ved Certo fabrikken. Certo var engang en selvstændig virksomhed, men nu et produktionssted som en division under Pentagon / Carl Zeiss. Allerede 1977 blev EXA tilpasset Pentagon ved, at model Ib blevet udstyret med M42 skruebajonet fra Praktica.

EXA siden i samlingen klik

EXA kameraerne klik

Ihagee Exakta Varex II a, Dresden 1958 (“Jubilæums model”)

Højdepunktet for serien Exakta. Startede som Kine Exakta i 1936. Måske verdens første SLR til format 24×36 mm. Sidste model kom 1972 på dette tidspunkt håbløs bagefter andre SLR specielt fra Japan.

Exakta var et dyrt kamera for professionelle med udskiftelige søgersystemer, et meget bredt spekter af objektiver, videnskabelig udstyr og i de første årtier nyskabende teknik.

Bajonet og objektiver blev kopieret af Topcon til deres højkvalitetskamera

Læs nærmere om Exakta og Ihagee klik

Læs om kameraet klik

Miranda Sensorex EE 1971

Miranda var sandsynligvis det første japanske SLR kamera udbudt til salg i Danmark 1957.

Mirandas historie ligner på mange måder mange tyske fabrikker. Efter den 2. verdenskrig kom teknisk begavede personer tilbage fra krigstjeneste/militære udviklingsarbejde og skulle finde på noget at lave i det civile liv. Det lykkedes i en periode at lave noget fremragende, men kapitalen var hele tiden det store problem. Med overgangen til den elektroniske tidsalder i 70’erne slog den ikke til længere og firmaerne gik ned.
Dette skete for Miranda trods amerikanske kapital i 1976, hvor firmaet gik konkurs og hele produktionen indstilledes.

SLR kameraerne er ret avancerede med inspiration fra Exakta. Efter startserien fremstilles efterfølgende to serier

sensorex professionelt niveau Sensorex EE sidst i denne serie med åben blænde, tidsprioriteret automatisk blændestyring. Manuel mulighed og udskiftelig søgere.
sensomat lavere teknisk niveau

Om Sensorex EE: klik

Om Miranda: klik

Mit eksemplar af Sensorex EE er i perfekt stand. Heldigvis har jeg stadig et Hg element i LR44 størrelse, ellers måtte jeg bruge et zink-luft høreapparat element i samme fysiske størrelse.

Rodinal/R09 fremkalder

Erfaring med gammel Rodinal (R09 recept)

Verdens ældste og stadig aktive recept lavet hos Agfa. Den er vel nok den mest brugte engangsfremkalder til sort-hvid negativ film.

Jeg har brugt og bruger denne fremkalder også til semistand fremkaldning (*). Men pludselig fik jeg dårlige resultater. Jeg havde engang anskaffet en R09 fra Foto-Impex. I alle bøger står, at holdbarheden er næsten uendelig lang, selv når den har antaget mørkebrun blækfarve. Det kan godt være, at det er sandt, men ikke i alle situationer. Jeg har optaget teststrimler i en Miranta Sensorex EE med Foma 100 pushed til 200. Den første strimmel med den gamle fremkalder var fyldt med hvid måger og sorte råger og en meget ujævn fremkaldning ubrugelig. Så sendte jeg bud efter en ny flaske og lavede en ny teststrimmel og det hjalp.

Da jeg skulle hælde den gamle ud i vasken, der var omkring 150 ml af 1 liter tilbage, raslede det og ud kom store flade krystaller, altså der havde dannet sig et godt solidt bundfald.

Mit råd til Rodinal/R09 brugere – ryst flasken og hør efter om der er lyd af et bundfald, hvis det rasler, så er det slut – ud ! Må det komme i vasken? Det ved jeg ikke, men Rodinal er kemisk set i tæt familien med Pamol tabletter, og jeg vil tro, at urinen efter 2 Pamol er lige så kemisk betænkelig som Rodinal.

(*)
Semi stand vil sige en svag opløsning 1:100. Starter med 2 vip så stå i vandbad (20 grader) i ½ time. 2 vip og tilbage i vandbadet en ½ time. Normal stopbad og fiksering. Men i det sidste år 2023 er jeg gået over til fuld stand alone, dvs jeg undlader mellemvippet efter ½ time. Jeg eksponerer Foma 100 ISO som en 200 ISO altså pushing. Metoden er for den dovne som mærkelig nok får perfekt fremkaldning. Metoden må bygge på varierende koncentration af rodinal på mikroplan langs overfladen af filmen, der resulterer i en slags selvregulerende fremkaldning.

Topcon Wink Mirror S, Uni, IC-1 auto

Topcon kameraer med UV objektiver

Topcon Wink Mirror S (1963-1964)

SLR kamera 24×36 mm, normal 35 mm film

Inspireret af Zeiss Ikon Contaflex SLR kamera med centrallukker (1953), kom Topcon RS (1959) med fast objektiv og centrallukker i objektivet. Medens Zeiss fulgte op med satsobjektiv for tele og vidvinkel, blev RS efterfølgeren Wink Mirror S udstyret med centrallukker på huset bagved objektiv. En løsning som også Voigtländer, Kodak, Pentacon og Braun valgte.

Topcon var på dette tidspunkt en avanceret kamerafremstiller og Wink Mirror S havde returspejl (*) og tidsprioriteret automatik, hvor blænden styredes af en stor selencelle med mekanisk aftastning af udslaget. Teknisk set er dette kamera mere avanceret end de fleste tilsvarende tyske kameraer.

Topcon havde sin egen bajonet tilslutning kaldet UV for centrallukker SLR . Objektiverne kan også bruges til efterfølgerserien UNI, hvor selen cellen blev afløst af en CdS fotomodstand og Hg batteri.

Mit eksemplar fungerer, som billederne viser acceptabelt også selencellen. Dog kan mekanikken af og til lave en blind udløsning efter optræk, især efter, at kameraet har ligger ubrugt et stykke tid, hvilket nok skyldes stivnet smøring.

Se nærmere om kameraet klik

(*) Kun Voigtländer Ultramatic havde returspejl i 1. udgaven og samme tekniske opbygning. Da Ultramatic senere fik CdS forlod Voigtländer returspejlet.

Topcon Uni

Topcon Uni 1964 –

Det samme hus, bajonet og centrallukker men selencellen er nu erstattet af CdS så Uni har TTL måling til automatikkel, som stadig er med tidsprioritet og altså lader blænden blive valgt automatisk. Tiden vises i søgeren. CdS måling kræver spændingsstabil batteri i form af 1.33 V Hg celle. Denne kan i dag erstattes af en luft/zink celle og lidt tilpasning.

Se Uni kamera: Klik

Efterfølges af Unirex 1969 -1973 og Unirex EE 1972 – 1974 samme lukker og bajonet men mindre tekniske forbedinger

Topcon IC-1 1973 – 1980

Seiko indstillede efter sigende produktionen af den komplicerede SLR centrallukker omkring 1972. Topcon valgte derpå, at bygge videre på Unirex kameraet med en focallukker, vandretgående med stofgardiner. Bajonet og dermed objektiver var stadig serien fra WinkMirror S – UV objektiverne

Se IC-1 kameraet : Klik

Topcon ophørte med kameraproduktion i 1980 men eksisterer i dag med digitalt udstyr på det medicinske område, landbrug og overvågning.

Test af kamera

Som det fremgår af mine indlæg i denne blok, har jeg præsenteret en række kameraer fra min samling og helst med afprøvning. Denne proces sker med optagelse af et mindre antal negativbilleder på en 35mm film. For tiden bruger jeg den billige Fomapan 100 sort hvid film. Den eksponeres presset til ISO 200 og derefter semistand fremkaldt i Rodinal 1:100 lidt over 1 time. Strimlen bliver efter skylning og tørring skannet med min gamle CanonScan 9000F Mark II.

Enkelte af testoptagelse kommer her i blokken, flere bliver lagt ud på siden for producent og kameratype i portalen over min samling.

Det bliver ikke en dom over kameratypen, men et resultat for det specifikke kamera, der står på hylden. De enkelte afprøvninger ender ofte skuffende. Selvom jeg i teksten for kameraet har skrevet OK eller ”Nok OK”, viser afprøvningen ofte defekt.

Problem feltet er mangfoldigt.

Nyere kameraer med batterier har været udsat for glemt udløbet batteri.
Batteritype eksisterer ikke længere (Kviksølv forbudt)
Tætningsmateriale smuldret
Gummi/kunststofruller er gået i opløsning
Mekaniske dele er defekte, groet fast, amatørrepareret, smurt til døde
…

Måske er testen egentlig pjat. Kameraet, som viser sig fejlfrit, bliver derefter sat hen på hylden, hvor det fortæller en historie akkurat som det defekte ved siden af. Når jeg ønsker et fotografi, tager jeg et af mine 3 digitale kameraer eller meget sjældent F80 analogt.

Praktica B20s

Så prøver vi et nyt i stedet for den mislykke Chinon i sidste blogindlæg

Denne Praktica er den sidste i række af af spejlrefleks kameraer til størrelse 24×36 mm, som startede som Praktiflex 1939 lavet af Kamera-Werkstätten, Dresden og 1949 omdøbt og revideret af VEB KW/…/Pentacon til Praktica. Linien fortsatte til 2001 med 4 hoved serie, hvoraf B serien var den sidste inden murens fald. Praktica B20s blev først lavet af Mannesmann/Schneider, som forsøgte at videreførte Pentacon/Praktica efter “die Wende” i 1990.

Kameraet er i 90’erne teknisk ikke på højde med de japanske kameraer, men alligevel et solidt, lille og let kamera, som kunne sælges til en lav pris. Der er dels manuel betjening dels en automatik med blændeprioritering og autovalg af tid. Pentacon tilkøbte zoom objektiver fra japanske Sigma.

Men desværre ved afprøvning var billederne uskarpe. Jeg vendte tilbage til fremkaldningsprocessen (semi stand) – en test med min Nikon F80 viste ikke fejl, altså måtte selve Praktica B 20 kameraet være fejlbehæftet. Lukkeren virkede OK, så fejlen måtte ligge et andet sted. Jeg kom i tanke om, at jeg havde læst at Prakticalukkeren/den vippende spejl skulle dæmpes ellers rystede kameraet under selve eksponeringen. Dæmpematerialet har nok mistet sin “blødhed” med tiden

Chinon CP-9AF

Chinon var et japansk kameraproducent nær Nagano. Etableret omkring 1948. I mange år var Kodak i ejerkredsen for til sidst at være alene ejer. Da Kodak måtte gå i konkurs, overlevede en del af det oprindelige Chinon med udvikling, design og salg af optisk og elektronisk udstyr, import og salg af sundhedsrelaterede produkter og diverse varer. Egentlig selvstændige kameraproduktion er forlængst ophørt.

Chinon var kendt som producent af kamera for andre firmaer enten typer udviklet af Chinon eller OEM produktion af andres kameraer. Men rene Chinon kameraer kom også på markedet. Heri lignede de det nærtliggende firma Cosina. Der var i perioder fælles træk mellem Cosina og Chinon produkter. Der har tilsyneladende været person- og ide vandringer fra det ene firma til det andet.

Det viste kamera var et typisk avanceret kamera for perioden. Der er indbygget winder, autofocus, optagelsesautomatik med:

program
- P standard program “bedste” kombination af blænde og tid
- P_A action program korteste mulige tid for sport og teleobjektiv
- P_C creativ program – størst mulig dybdeskarphed lille blænde
A blænde prioritering automatisk tidsvalg.
M manuel betjening

Kameraet er udstyret med en 24-70 zoom (med tele-makro) og 70-210 mm zoom. Der anvendes DX koderede patroner men ikke-DX patroner kan bruges via manuel ISO indstilling. Det ydre er ikke elegant og huset er tungt og klodset.

Se nærmere om kameraet klik

5. februar 2023 må jeg konstatere at der ikke kommer billeder. Som kamerasamler plejer jeg før et køb at trække kameraet op, lægge det op til øret og udløse kameraet. Hvis der kommer lukkerlyd, ja så får kameraet et OK, inden det sættes hen på hylden til de andre.

Med en prøvefilm på 15 billeder, viste der sig efter fremkaldning en helt klar strimmel, altså ingen billeder. Åbne bagklædningen, spænde lukkeren og udløse. Masser af lyd men lukkerlamellerne rørte sig overhovedet ikke – det var det. Det forbliver et udstillings eksemplar.