Et ret sjældent SLR kamera i Danmark. Det har en focallukker af Copal typen. Lodret gående metallamel.Kameraet har en blændeprioriteret automatik dvs vælg blænde og kameraet finder selv lukkertiden. Man kan også vælge en manuel indstilling, men det sker på en lidt speciel metode. Man vælger eksempelvis lukkertiden, derefter indstiller man blænden. I søgeren ses nu to røde lysdioder. En for tiden, den anden viser afvigelsen fra den korrekte belysning. Drej nu på blænden indtil de to dioder falder sammen, hvis den korrekte belysning ønskes.
Kameraet har alle finesser for kamera 1982. Se beskrivelsen i samlingen klik
Voigtländer-Color-Skopar 2.8/50 mm 4 linser 3 grupper Tessar type
Voigtländer Super Dynarex 4/135 mm 4 linser 3 grupper
Schneider-Kreutznach Retina-Cutagon 2.8/35 mm 5 linser 5 grupper
Et eksempel på de tyske SLR med centrallukker perioden ca 1955 til 75. Zeiss Ikon startede med Contaflex først med fast objektiv senere med satsobjektiv, dvs yderste del af objektivet kunne udskiftes med vid-/teleforsats nogle gevaldige glasklumper. Lukkeren sad mellem den faste og den udskiftelige del.
I 1955 gav typen et meget lysere søgebillede end datidens SLR med focallukker (spaltelukker) – læs indlæg om springblænde klik. Lukkeren kunne desuden synkroniseres til blitz ved alle hastigheder.
Kodak Retina fulgte efter med en tilsvarende satsobjektivmodel, men denne blev afløst af modeller med lukkeren bagved objektivet, der så som helhed kunne udskiftes byggende på Compur lukker forsynet med bajonettilslutning (2. tyske standard bajonet). C. Braun og Voigtländer kom også med tilsvarende modelserie. Med lidt filen på objektivernes tilslutning kan disse frit bruges på Braun, Voigtländer og Retina. Agfa lavede en enkelt med deres egen bajonet. På billedet er telen en Voitländer medens vidvinkel er fra en Retina.
Kun en delvis mislykket Voigtländer Ultramatic -efterfølgeren til Bessamatic- havde returspejl ellers havde alle et spejl som først åbnede for søgeren, når lukkeren blev spændt.
På grund af lukkerens placering gik den gængse objektivrække fra 35 mm vidvinkel til 135 mm tele dels pga af plads til spejlet dels pga vignettering (hjørnerne underbelyst). Kun Voigtländer fik lavet en 200 mm og 350 mm tele, meget dyre og med nærhedspunkt langt ude.
Typen var præget af kompliceret teknik, der opstod ofte fejl og da japanske SLR med focalukkere dukkede op, forsvandt SLR med centrallukker i løbet af kort tid sammen med den tyske kameraindustris førerstilling.
1964 laver C. Braun i Nürnberg denne Super Paxette 35 som slutningen på flere søgekameraserier med navne som Paxette og Gloriette/Colorette. Typen er eksemplarisk for tyske avancerede søgekameraer begyndende omkring 1950 med vekseloptik og centrallukker. Kameratypen er egentlig ved at bliver afløst af spejlrefleks med samme tekniske struktur – centrallukker og vekseloptik – som igen forsvinder til fordel for spejlrefleks med focal/spaltelukker. Inden for nogle få år begynder så nedgangen for de vesttyske kameraer til fordel for de japanske.
Som kuriosum kan nævnes at C. Braun efter efterkrigstiden anvender mindst 4 forskellige tilslutningstyper for centrallukker og objektiver. Det viste kamera anvender M39 gevind men uden at være ombyttelig med Leica optik.
Bemærk det specielle “hurtig” optræk under objektivet
Optik:
Staeble Braun-Color_Ultranit 2.8/50 mm Tessar type
Inspireret af en artikel i Photodeal nr. 177 om Minolta XE-1 et ret professionelt kamera kikkede jeg i min kamerasamling. Jeg havde to eksemplarer af Minolta STR 101. Dette kamera er forløberen til XE-1 og er et kamera, hvor lysmåling med CdS celler foregår med åben blænde og ikke, som det var normalt på denne tid, ved nedblænding (“step down”) til viseren gik i “hak”. Tiden vælges, derpå drejes blænderingen til viseren er i hak, medens man stadig ser motivet for fuld lysstyrke (*). Koblingen sker mekanisk mellem en ydre kobling fra objektiv til hus. Først i 1969 kom Praktica med LLC kameraet, hvor der var en elektrisk kobling.
Minolta STR 101 var utrolig populær og det mest solgte SLR kamera dengang.
Dansk annonce august 1966
Kameraet kræver egentlig et 625 Hg batteri 1,35 V. Tilfældig havde jeg et gammelt ikke tømt eksemplar, men et moderne 625 (friskt) LR batteri 1,55 Volt kan bruges, hvis man sætter ASA/ISO ned til det halve (200 ISO film stil måler på 100 ISO).
Fomapan 100 (push 200), semistand Rodinal, skannet og behandlet i Paint Shop Pro
Eneste problem er, hvis belysning er ringe. Det kan her være svært at se, at viseren står i ringen. Ved senere kameraer med “step down” med åben blænde løstes dette ved lysdiodemarkering i søgerbilledet.
Jeg startede med det avancerede program 2.. Der var masser af indstillingsmuligheder og der blev taget et par clip. Disse clip kunne ikke forståes af to videoredigerigsprogrammer selvom formatet stadig var .mp4. De kunne kun vises med afspilningsprogrammet VLC Media player. Resultat nr. 2. blev droppet og clippene blev slettet.
Program 1. er standard fotoprogram også brugt i sidste indlæg her i bloggen. Man kan her skifte mellem video og kamera. Altså alle indstillinger omtalt i dette indlæg kunne bruges. Jeg tog nogle video clip som alle kunne ses i mine videoredigeringsprogrammer på PC’en. Altså alle objektiver og den digitale tele kunne bruges.
Kan sagtens tåles set i fuld skærm (sidste ikon til højre i bunden)
Problemer med mobilen som videokamera er at holde det stille, at se skærmbilledet i belysning og ikke bruge polaroid solbriller. Jeg optog nogle clips ved et besøg på Dansk Gigthospital i Sønderborg og skabte en ca 1 min lang film. Den er optaget i hånden og med den indbyggede mikrofon. Bemærk der er også brugt en mild tele, dem ekstreme tele må vente til udvidelsen er klar. Jeg brugte mit Videomeld til at lave filmen, herunder dels at klippe enderne af clips fra (ofte ryster pga af betjening af udløser), dels tilføjning af underlægningsmusik. Denne er først tilpasset med Goldwave lydeditor.
Jeg er ved at udvide med en holder, der har fotostativ gevind, en bluetooth fjernudløser samt en bedre mikrofon til at sættes direkte i 3.5 jackstikket
22.8.2022
Holder virker fin, mikrofonen er fin, men bluetooth udløseren kræver egen optageapp installeret på mobil – og appen er meget dårligere end Sony’s app, så udløseren gik i kassen med fejlkøb.
Min egen klodsethed førte til tvunget køb af ny mobiltelefon. Det nærmeste jeg kunne komme til mine tidligere kompakte modeller, var en Sony Xperia 5 III. Dermed blev jeg hos en fabrikant med stor kameraerfaring. Objektiver er udviklet af Zeiss.
Jeg blev virkelig overrasket. 12Mb er ikke stort i dag men mere end nok. Dertil kom 3 objektiver plus selfish. Formatet 4:3 heller ikke det ekstreme wide screen ( findes som mulighed)
Brændviddeangivelserne er de tilsvarende ved et 24×36 normal kamera
OIS er billedstabilisering. Dual Pixel PDAF er den automatiske afstandsindstilling autofokus.
Bemærk 2. objektiv har to optisk zoom indstillinger, og dermed er der reelt 4 objektiver. Hvert objektiv har fast blænde. Belysningen tilpasses ved regulering af en kombination af belysningstid og ISO sensor følsomhed. Ud over de fire optiske brændvidde, har kameraet digital zoom på op til 3 gange. Dermed dækkes områderne mellem de enkelte objektiver samt udvidelse af Obj 2 23o . Derved får kameraet et sammenhængende brændviddeområde (analogt 24×36) fra 16 mm til ca. 300 mm.
16 mm ekstrem wide med fortegning24 mm wide70 tele portræt106 teledigital tele max ved 106 mm ca. 300 mm
Centrallukker – en lukker som lukker mest lys igennem i midten. Den skal derfor være inde i objektivet mellem de to teoretiske hovedplaner eller lige udenfor hovedplanet tættest på huset samme sted, som blænden placeres. Her betyder det ikke noget med forskellen mellem midten og kant, idet alle billedinformationer er i alle lysstråler, uanset om den er midt eller i kanten af lysbundtet.
Focal lukker (brændplanslukker) også kaldet spaltelukker. Lukker virker lige foran detektor/film. Dens bevægelse skal være jævn hen over detektoren. Principkonstrution er to gardiner. Det først afdækker detektor i en jævn bevægelse, det andet dækker detektor igen i en jævn bevægelse. Lange belysningstider opnås ved at lade andet gardinet vente, inden det starter tildækningen. Korte belysningstider opnås ved at lade andet gardinet dække til lige efter første gardinet. herved dannes en spalte som bevæger sig over detektoren. De enkelte dele af detektoren bliver herved ikke belyst samtidig. Selve belysningstiden af et punkt på detektoren kan ved smal spalte være ned til 1/2000 sek eller mindre, medens den tid, som gardinet skal bruge til bevægelsen over detektoren, typisk kan være 1/100 sek.
Jeg har fundet et program som kan lave panoramabillede ud af en serie af digitalbilleder. Baggrunden er den samme matematik som bruges til at lave stereobilleder nemlig et gammelt program fra Berlin Universit Autopano. Men her er alene matematikken indarbejdet i gratis programmet Hugin download https://hugin.sourceforge.io/download/
Eksempel panorama fra vores altan 5 billeder optaget sådan at de overlapper hinanden lidt og horisont nogenlunde konstant i billeder:
Omkring 1947 blev denne projektor sat i produktion i Polen. Den er beregnet til barneværelse, børneselskaber, børnehaver e.c. Man kan projektere 18×24 mm billeder på kinofilm ret lysvagt (6 V forlygtepære). Bajka betyder på polsk “historie”.
En filmstrip omfatter ca 20 billeder med tekst, eksempelvis ved min Bajka eksporteret til Holland 24 billeder med Anders And. Det ligner en kort historie fra Anders And bladet.
Egentlig skulle strippen kunnet drejes frem og rulles op inde i apparatet, men gummihjulene er blevet hårde, så strippen skal frem i en spalte under objektivet og trækkes med hånden. De polske indeholder vurderet ud fra polske hjemmesider andre pædagogiske emner end de hollandske fra den kapitalistiske Andeby.
Senere kom en moderne fremviser Ania til Bajka historierne
Læs om brug af Ania i dag fra en polsk personblog Google oversat og udskrevet som pdf fil : Hent
