c35 . 135 kameraer

C35 kamera familien det lille nemme kamera!

Rollei 35 blev et kultkamera men havde nogle ulemper set fra den almindelige brugers side (men ikke for den klassiske fotoamatører). Udtrækstubus med objektivet var besværlig. Fotografen skulle også stadig have kendskab til tid og/eller blænde valg og en medføringslysmåler.

1966 var Rollei kameraet på gaden og gav inspiration til en udvikling som skal beskrives her.

I den periode var Kodaks Instamatik kassetten grundlaget for talrige ofte rene bokskameraer, enten det var den store 126 kassette eller den lille 110 kassette. Der blev også søgt lavet kvalitetskameraer til kassetter, men disse havde sin tid og sit publikum, der var stadig brug for den gode løsning med 35 mm filmen i patronen.

Det kompakte og automatiske kamera udviklede sig i to retninger:

Klapkamera i kunststof som Balda – Minox – Voigtländer Vito C , med stor indflydelse fra Heinz Waaske og Karl-Heinz Lange (Balda) og som blev kopieret over hele verden
Fast tubus – 35 typen.

Jeg vil her udelukkende se på den sidste type, altså kompakt, fast lysstærkt vidvinkel objektiv, automatisk belysning med programkobling af tid og blænde eventuelt med manuel mulighed og evt koblet afstandmåling ellers symbolvalg af afstand.

Sådanne kameraer blev i Tyskland lavet hos Voigtländer, der til 1972 var en del af Zeiss Ikon og derpå en del af Rollei. Det drejede sig om kameraer Voigtländer VL 101/102 1974-1976, VL 135 periode 1976-1986, VL 35F 1981. Disse var i nær familien med Zeiss Ikon S310 og S312 1970-1972.

VL101/102 sammen med tilsvarende Zeiss Ikon kameraer (S310 312) var lavet i Tyskland, men med VL 135 skete et skift. Denne serie er lavet i Singapur (Rollei) med rødder i C35 familien fra Japan dvs. med Copal lukker og tysk navn på (Sonnar, Color-Skoparex) et 5-4 objektiv som sandsynligvis også er lavet i Japan på licens eller kopi af japansk objektiv (Hexanon)

Men var de de første? Eller måske var trenden og inspirationen kommet andet steds fra?

I Japan havde flere fabrikker i løbet af 60'erne udviklet søgekameraer med automatik først drevet af Selenceller i ring i objektivets ydre krans, senere med en CdS celle siddende i denne krans. De enkelte kameraer var temmelige store, tunge og solidt bygget ofte med koblet afstandsmåler. De lignede hinanden ret meget, så det underbygger min hypotese, om en japansk virksomhedskultur med samarbejde mellem de kendte mærker kald det stærk inspiration og med eventuelt samme underproducent.

1967 altså før de ovenfor nævnt tyske kameraer kommer Konica med C35 en serie, der fastholdt brugervenligheden, men som i størrelse og vægt machede Rollei 35. Hvad der skete i den japanske kameraindustri fremgår af billedet af en Konica EE-Matic omgivet af en Auto S3 og C35.

De fleste japanske fabrikker kunne i løbet af første halvdel af 70'erne præsenterer tilsvarende minituatisering

Inspiration kunne godt være Rollei kameraet, der var kommet året før, men selve konstruktionen må være sket hos Konica før Rollei 35 var kendt. Dimensionerne for de to kameraer var næsten identiske. Det blev til en hel serie af C35 som omkring 1975 får indbygget flash og omkring 1978 autofocus ( et område Konica var førende på). Serie sluttede i 1982 med C35 MF med winder og autofocus. Hvor de senere C35 bliver fremstillet, kan jeg pt ikke gætte på.

Der ser ud som om der tilsyneladende er to linier i Konica kameraer:

Konica C35 og efterfølgere
Konica Auto S3 fastholdelse af navngivningen fra de store kameraer og topmodellen blandt de små Konica, S3 er i dag et kultkamera

Husenes er næsten ens samme størrelse og vægt men S3 har bedre specifikationer herunder et objektiv på 6 linser (1.8) hvor C35 har et på 4 linser (2.8).

De andre fabrikker fulgte med :


Cosina 35	1971
Ricoh 35 ZF 500 G 800 EES	1972
Minolta Hi-Matic F, 7SII (type S3), Hi-Matic G	1972-1974
Yashica 35-ME (***)	1972/73
Chinon 35	1976
Mamiya 135	1978
GAF (USA) Memo 35 EE	1976
Vivitar (USA) 35 CA EE ES (type S3)	Fra ca 1976
Dixons (USA) Prinz 35 EE	ca. 1976
Indo (F) 35 EE	...
Porst 135 (*)	ca 1976
Voigtländer Revue (**)
Voigtländer VFL 135 /Rollei	1976 - 1986
Revue 400 L S SE(type S3)	...
DDR endelig sent
beirette electronic (****)	1985-1990
USSR kom også med
Lomo Elektra 112(*****)	1980 - 1986

Hos flere blev de starten på serier af kameraer kendetegnet ved, at 35 eller 135 indgår i navnet. Der er er forbavsende lighed mellem disse kameraer også vægtmæssig lige omkring 325 g. Ligheden omfatter design, vægt og grundprincipper. Lukkerne variere mellem Copal og Seiko. Hvert enkelt mærke har sit eget navn på objektivet. Dette underbygger min tro på, at disse "folkekameraer" nok blev lavet et eller to steder hos underleverandører.

Mit gæt er, at grundkonstruktionen er fra Konica. Cosina og Chinon var underproducenterne

Petri lavede 35 og Color 35 men de afviger noget fra C35 serierne ved at være lettere og have hurtigoptræksarmen under overfladen og ikke på overfladen samt et objektiv i en tubus, der skulle trækkes ud, altså som ved Rollei 35.

Ricoh lavede 500 X serien X: G, ME, RF fra 1972 disse ligger på over 400 g men samme dimensioner, tekniske detaljer tæt på Konica C35, ydre design lidt anderledes. Omkring 1977 kom det mere avanceret 800 EEC omkring 380 g, samme dimensioner men anderledes detaljer.

Minolta lavede kameraer med navnet Hi-Matic allerede fra omkring 1960. Det var kameraer med belysningsautomatik og ofte med koblet afstandsmåler. I begyndelselsen var det store kameraer med vægt omkring 750 gram, men fra 1969 er der flere og flere med vægt omkring 400 gram. Med Hi-Matic F (1972) og G (1974) er det tydelig C35 type. Der er 2.8/38 objektiv. Hi-Matic F afviger en del, har Seiko lukker med flere tider end Copal og også mere avanceret på andre måder. Man kan sammenligne med Konica Auto S3, sammen hus men bedre end Konica C35 strukturen. Hi-Matic er på dette tidspunkt en klar C35 klon. Minolta bygger videre på disse modeller op i 80'erne sluttende med autofokus og indbygget blitz. Der er stor lighed med udviklingen hos de andre firmaer, så mon vi ikke er tilbage ved, at Minolta er forhandler af kameraer produceret ved en eller to baggrundproducenter (Cosina - Chinon)

Olympus havde brugt betegnelse Olympus 35 på deres forskellige søgekameraer fra omkring 1948. De lavede op til 1969 serier af Olympus 35 "X" kameraer startende med romertals udgaver senere med bogstaver, og med design samt teknik, som ændrede sig hele tiden i takt med moden og muligheder. Fra 1969 til omkring 1975 lavedes små Olympus 35 "Y" med Y: DC, EL, EC, EC 2,ECR, ED. Disse kamera er klart af samme type som Konica C35 familien, men der er nogle variationer. De er lidt tungere omkring 415 g mod 360 g, ydre dimensioner er ens, nogle har ikke hurtigoptræk med arm, men drejehjul på bagsiden, en metode som Olympus især bruger ved Trip kameraer, og såfremt de har selvudløser, sidder disse anderledes, returspoling kan sidde i bunden og huset er hængslet i venstre side modsat C35 - alt i alt er det sikkert Olympus egenproduktion, men med Konica inspiration og i "tidens ånd". Ved Olympus ser vi, at trenten mod lettere kameraer også løses ved at gå ned i 18x24 formatet (Trip, Pen), hvor de dog også laver Trip 35 i normal formatet. Trip kameraer er generelt under niveauet svarende til C35 familierne.

Miranda/Soligor lavede et eneste målsøgningskamera Sensoret som har stor lighed med C35 familien på andre punktet er afgørende forskellig. Lukkeren er en Seiko ESF fuldstændig automatisk program. Lukkeren går fra 4 sek til 1/800 sek og blænde-lukker er koblet sammen. Der er ingen normal manuel mulighed, men en flash indstilling, Der er koblet afstandsmåler og huset har samme længde men er bredere. Det vejer omkring 420 g altså tungere end C35 familien. Det er nok en Miranda komstruktion, men under inspirations af C35.

Jeg har hidtil kunnet identificere 4 - 5 familier af nogenlunde ens type kameraer - små lette handy kameraer.

Samlingens 35 kameraer

C35 familien Konica - Cosina De gode	Petri som alt fra Petri tvivlsom kvalitet	Olympus lige så gode som Konica/Cosima, men lidt anderledes i design	Andre tydelig C35 med variationer
Index: 651 C35 NB.Svungen linie for bagklæningen. Singapor slægtninge Index: 545 VF 135 Index: 1217 Rollei XF 35	Index: 968 Petri Color 35 E	Index: 1155 Olympus 35	Index: 713 Miranda Sensoret Yashica har også et medlems ligner Miranda/Olympus Index: 1086 Yashica 35-ME (Elektro) Lomo Elektra 112 1980 - 1986 DDR efternøler beirette electronic 1985 Index: 238 Beirette

Flere detaljer om teknik m.m.

De enkelte modelserie har tit tilbud med et sort plastik hus eller et plastikhus med aluminium look. Der sker en løbende overgang til lettere materialer.

Flere omtaler, at da Konica skulle videre fra C35 grundmodellen, solgte de licenser til Cosina og Chinon. Efter min mening skal det vel nærmest forståes ved, at Konica får lavet C35 og efterfølgere ( måske også nogle før) hos Cosina/Chinon. Da Koncia C35 har løbet et stykke tid, får underproducenterne lov til at bruge konstruktionen til egne kameraer og til også at levere under andre navne.

De fælles træk, som jeg bruger til at identificere 35 generationen er:

Vægt omkring 330 gram
Bagklædningens linie til bunden af huset udgør en svunget linie
Objektiv f=2.8 og 38 mm
Copal centrallukker B, 1/30,...,1/650 styret vha. CdS cellen med et enkelt Hg knapelement (625) 1.33 V
Den hurtige lukkertid på netop 1/650 afslører Copallukkeren. Den er ret alene på den tid
Søger sidder i venstre side med en mat refleksvindue ca i midten til rammer i søgeren.
Overfladen af huset glat.
Udløser i højreside tæt ved forkanten og er en cylinder
Hvis der er selvudløser sidder den lavt i højre side med arm som på spaltelukker.
Hvis der er afstandsmåler er den koblet med søgevindue midt i matglasset i refleksbelysningen til søgerfeltet.

Variationerne i grundformerne inden der bliver sat blitz på og indbygget autofokus i 80'erne er:

Den oprindelige C35 konstruktion har hurtigoptræk på overfladen, men flere får senere optrækket flytte ca 1 cm under overfladen.
Overfladen er oprindelig plan men hos nogle kommer der senere et lille spring, så fladen over søgeren er ca 2 mmm højere end fladen over/under optrækket
Den buede linie i bunden bliver senere lige
Udløseren er hos de fleste cylinderformet, men der er også kasseformet.
Ændring i batteribeholderen. Den oprindelige var forsynet med den velkendte møntskrue, som samtidig udgjorde +kontakten. Selve beholderen var lukket og har et "søm" gennem bunden som udgjorde -kontakt. Batteribrønden er lukket ned mod kameraets elektronik. Ved udløbet batteri blev sømmets hoved ætset, men lidt udboring og rensning samt Alufolie gør ofte kameraet anvendelig igen.
Den nye fik et forbrugervenligt skydelåg, som åbnede uden mønt til batteriholderen. Både + og - skal så føres ind gennem siden på batteribrønden, som derved er åben nedad til. Dermed bliver kameraet ødelagt længere ned ved ætsning, ledninger og lodninger forsvinder og selve elektronikken er ofte kaput. Dette er beklagelig set fra et samler synspunkt, da udløbet batteri er en typisk fejl ved kameraerne fra CdS cellens indførelse.

Der er ikke muligt her at tillægge disse variationer til en af de to mulige formodede producenter.

Det må antages, at selve udviklingen videre sker ud fra Konica i samarbejde med Cosina. Derved kommer denne udvikling også ud til de afledte mærker.

Denne udvikling omfatter i slutningen af 70'erne indbygning af et blitz. I starten med egen batteriboks ofte 2 stk AA, medens selve kameraet forsat hat 1 stk Hg i 625 formen (kan erstattes af 1.5 L44 i dag ved korrektion på ASA). Placeringen af blitzen er enten fast i venstre side eller en slags pop up i venstre side.

Der sker så en udvikling elektronisk, så de 2 AA batterier også kan forsyne elektronikken. Blitz indbygningen betyder et længere hus, hvor også den den svungne linie mellem bagklædning og hus i bunden er væk.

Næsten trin er det område, hvor Konica er først i verden, nemlig autofokus ved søgekamera.

Sidste trin i udviklingen bliver indbygget Winder også et område. hvor Konica har stor erfaring fra SLR modeller (F)

I løbet af 80'erne er det slut for C35 135 modellerne. Hos Konica sker der en opsplitning i dels billige modeller med Winder, fast billedformat, simpel lukkerautomatik og fixfocus dels i serier med winder, autofocus, belysningsautomatik og motordreven zoom.

(*)
Porst

I Tyskland dukkede Porst 135C 135S 135L og Revue 400 S L op. Det var netop disse kameraers oprindelse, som satte mig i gang med dette studium.

Ingen kan blive enige om hvem der har lavet disse. Kadlubek mener at Regula lavede Porst kameraerne. Porst hjemmesiden skriver Japan. Det ser ud til at Porst brugte betegnelse 135 for små kameraer til 35 mm film. Steimer og andre skriver af efter Kadlubek. Situationen idag 14.2.2015 ser for mig ud sådan, at Porst 135 X hvor X er:

B,auto,BC,BCS, BS med vægt omkring 225 g og Selen belysningsmåler, kan være lavet ved Regula udfra Picca serie 1973. Selen måleren er flytte, så den sidder til venstre for søgeren. På Picca sidder den i midten.
C, S, L er lavet hos Cosina som skrabet udgave af Konica C35. Vægt ligger på omkring 330 g. Der er CdS celle i objektivringen.

(**)
Voigtländer, Rollei og Revue.

Revue 400 C i serien 100 C 200 C 300 C er meget tydelig fra Picca serien Regula bla. med Selen lysmåler. Altså sammen situation som hos Porst samme grundnavn, men forskellige producenter og kameraer markeres ved bogstaver.

Voigtländer VF 135 og Revue 400 L S SE har fælles træk med C35. Der er andre Revue i denne familie bl.a. 700 EL.
Disse kameraer har dog nogen afvigelser fra C35. Bunden viser ikke den svundne linie og huset er lidt længere samt tydelig trin på overfladen. Voigtländer VF 135 blev lavet i Singapor på Rollei fabrik. Den benævnes ofte at have en Rollei lukker, men alt tyder funktionsmæssigt på at det er Copal.
Det er nok ikke en fra den direkte Konica C35 Cosina linie. Måske har Rollei fået en licens fra Cosina/Konica, fået Copal lukkere fra Japan, derpå produceret VF 135 som C35 kopi i Singapore. Rollei har også lavet modellen i version med Rollei navn på nemlig som Rollei XF 35 samt leveret skrabede modeller til Revue Photoquelle.

(***)
Yashica
Yashica 35-ME 1972 har alle træk af Konica C35/Cosina 35 blot den enklere model uden koblet afstandsmåler. Optræk på oversiden Copal lukker B, 1/30 - 1/650, 2.8/35 mm objektiv. Eneste afvigelse er et lille spring på overfladen som ved Olympus Kameraer, hvilket igen bekræfter slægtsskabet mellem familierne. De fleste søgekameraer fra Yashica er størrer og tungere ( Minister og Electro serierne).

(****)
DDR beirette electronic
Lavet hos VEB Pentagon fra omkring 1985. Kameraet er ikke en kopi men design og funktionsmæssig stærkt påvirket af C35. Min gæt er, at Pentagon blev inspireret af de japanske teknikker fra NEC som på tidspunkt hjalp med at konstruere fleksible kredsløb til Praktica B serien. Har de haft C35 kameraer med på turen til DDR?

(*****)
Lomo elektra 112
GOMZ/Lomo fra ca 1980 til 1985. Klar inspiration fra C35. Kameraet er tilsyneladende ikke eksporteret til Vesten. Kvaliteten er tvvlsom, de fleste udbudte eksemplarer er mere eller mindre defekte. Billedet er et manipuleret billede fra Ebay. Lomo lavede også en Cosina CX2 lignende kamera. Funktionsmæssig stærkt påvirket af C35, men der er endnu ikke noget kamera i samlingen.

Brug af kameraerne i dag

Kvaliteten af kameraerne vurdes højt blandt nostalgifotografer i dag, de er nemme at have med at gøre, automatikken god og virker, idet man dog skal prøve gennem ISO tal at korrigere for forskellen på datidens 1,33 V Hg batterier og nutidens 1,5 V alkali eller sølv. C35 familien har lystærke 4-linsede objektive medens Auto S3 familien er 6-linse objektiver af meget stor kvalitet.

NB.
Cosina og Chinon har også på andre japanske kamerafamilier vist sig at være producent enten der står Nikon eller Agfa på kameraet. Se bl.a. det japanske mysterium underpunkt 3.