Hvad en Porst 135 kan forårsage!Porst venter vi lidt med.Til gengæld kan I se de omtalte kameraer, såfremt jeg har dem i samlingen, under C35 oversigtspunkt i undermenuen I slutningen af 60'erne var der et større antal personer, som gerne ville tage billeder især farvepapirsbilleder af god kvalitet, men som ikke havde interesse i fotoamatørens traditionelle arbejde med blænde, lukketid og afstand. Hidtil havde boxkameraer og tilsvarende modeller med andre filmformater herunder 24x36 kunnet opfylde almindelige menneskers ønsker, men kravet til farvebilleder betød at disse simple konstruktioner ikke længere var gode nok. Mange kameraerserier udviklede i den periode mere eller mindre automatik for at kunne opfylde disse behov og udviklede sig til rene murstene. Hidtil havde miniaturekameraer på 16 mm film været specialitet. Kunne man lave gode kameraer i næsten miniaturestørrelse men til almindelig 35 mm filmpatroner, hvilket jo gav gode billeder e.c.? Jo Heinz Waaske kunne. Medens han endnu var ansat ved Wirgin konstruerede han et sådant kamera, men hans nærige og konservative firma turde ikke lavet det. Efter flere afslag hos andre firmaer fik han endelig Rollei til at producere kameraet som Rollei 35; en ny æra var begyndt.
Men sammenfaldet mellem Rollei 35 og de japanske kameraer ( C35 familien) er helt åbentbart. Da produktionen af Rollei 35 flyttedes til Singapur, flyttede også konstruktionen med. Fremstillingen af Waaskes lukker, som lå ved Compur i Tyskland, blev også overført og knyttet til Copal. De senere automationer af Rollei lukkeren skal vel ses i lyset af dette. Samarbejdet gik videre. Rollei overtog Konica/Cosina konceptet i form af Rollei XF 35, som ikke byggede på Waaskes konstruktion. Den samme kamera blev også til Voigtländer VF 135, da sidstnævnte mærke var blevet en del af Rollei. |