Historie:



Her er igen et kamerafirma, som dukker op i tiden efter 1945. Wetzlar var med Leitz og Leidolf blevet Vesttyskland Mekka for kameraproduktion. Bernhard Julius Oehler havde stået i lære ved det berømte Optik og Finmekanik firma Hensoldt, medens broderen Heinrich Ludwig havde stået i lære ved Seibert ligeledes Wetzlar. Brødrene grundlagde et firma i mellemkrigstiden med produktion af mikroskoper. Efter Heinrich død førte Bernhard firmaet videre, og efter 2. verdenskrig skulle der findes et ny produktionsområde. Det blev kameraet "Infra" i samarbejde med herunder konstruktionsmæssigt med Kühn, hvilket ses på ligheden mellem Infra og Reka. Der er sikkert tale om sammen konstruktør. Der har usikkerhed omkring den mulighed, at kameraet blev produceret ved Kühn, men det er dog tvivlsomt.

"Infra" var et kamera til 36 mm film i Agfa Karat patron med billedstørrelse 24x24 mm. Lukkeren var en Pronto og objektivet 3 linset Punktar 2.8 - 35 mm konstrueret Fegner, som var ansat ved Oehler. Kamerahuset var en blanding af bakelit og aluminium blik. Lukkeren sad bag ved objektivet på huset. Objektivet kunne skrues af med samme gevind som Altix II og III, men sikkert ikke samme arbejdsafstand. Der er gisninger om et teleobjektiv, men det er tilsyneladende aldrig blevet produceret. Som ekstra var der i husets overdel indbygget en gråkile optisk lysmåler.

Kameraet adviseres i 1950 og produktionen løber indtil 1956, hvor Oehler lukker ned. I dette tidsrum kan identificeres 3 varianter primært bestemt ud fra objektivets front og visse andre detaljer