SLR det enøjede spejreflekskamera (se punktet) havde et spejl som viste billede på en matglasplade på overfladen. Samtidig lukkedes der af for lys til fotopladen på bagvægen. Før eksponering lukkedes lukkeren helt, spejlet klapper op og afdækker glaspladen og så eksponeres. Det kræver en del mekanik i nutiden automatiseret tidligere en række håndtag, der skulle betjenes i den rigtige rækkefølge.
Løsningen var at lave to kameraer ret identisk og bygge dem samme normal oven på hinanden. Objektiverne var principielt ens. Det øverste kunne dog være lidt simpler og uden blænde. De skulle have samme brændvidde. De blev koblet samme så indstilling af det øverste betyde samme indstilling på det nederste. Det kunne være
- Samkoblet med tandhjul
- Samkoblet med rem
- Samkoblet med stang
- Siddende fast på en plade, som så flyttes frem og tilbage til billedet i det øverste kamera var skarpt.
Kun et par TLR (Rolleiflex og Mamiya) har prisme eller poro for at give et korrekt billede. Resten kræver tilvending for at bedømme motivet afbildet på matglaspladen.
Fra Rolleiflex introduktion 1929 bliver formatet typiske 6x6 cm 120 (B2)12 billeder senere enkelte med 220 film (24 billeder). I overgang var også 4x4 cm på 127 film en populært størrelse, som kunne monteres som dias 5x5 cm som var det normal størrelse for 24x36 mm lysbilleder. Enkelte TLR til 24x36 mm er også fremstillet (Contaflex 30'erne, Agfa Flexilette og Optime Reflex).
Carlton TLR
Oversat tekst fra Edward Holmes – An Ages Of Cameras (1978)
"Det tidligste TLR som jeg har fundet nævnt, er et fremstillet af R & J Beck of Cornhill i London 1880. Det blev tilsyneladende lavet efter bestilling fra en Mr Whipple på Kew Observatoriet og kan have været et unikum Jeg regner imidlertid med, at Beck, medens han udvikler designet, kan have lavet et lille antal for for interesserede kunder.
I 1885 tilbyder London Stereoscopic Company of Regent Street kameraet Carlton Reflex med to objektiver. Det blev fremstillet i tre størrelser for brug med kvarte plade, 5 x 4 inch og halve plader og var et magasin kamera. Det kunne indeholde 12 plader, der stod parate mod bagsiden af kameraet. Efter hver eksponering kunne man gennem en kontrolstang på forsiden få pladen til at falde i bunden, medens den næste plade blev skubbet frem af en fjeder bag stablen af ubrugte plader. Glaspladen sad i metal holder, som dækkede bagsiden af pladen og samtidig var bøjet over to modsatte sider af pladen, således af emulsionen ikke blev ridset, og bagsiden var beskyttet mod lys, når de lå i bunden af kameraet."
Rolleiflex
1. produktionsmodel 1929
Franke & Heidegger Braunsweig laver 1927 prototype Rolleiflex. Seriekameraer til salg 1929 og 1932 skifte til 120 film.
Dermed grundtypen for talrige TLR modeller lavet. De billige har en drejeknop til film fremføring, som følges i det berømte røde vindue på kameraets bagside/underside, her kan markeringen for 6x6 cm billeder på papirbagsiden til 120 filmen følges. Senere kommer en automatisering enten med en drejekop eller med et håndtag (frem og tilbage). Her vises det næste tal i en lille nummerrude. Dyre mere anvancerede har stop når næste billede er trukket frem. Ved mellemklasse skal man kikke på på vinduet, når man drejer frem og selv stoppe ved næste tal. De avancerede har automatisk spærre for dobbelt eksponering. Ved de billige skal man selv huske. Den simpleste dobbeltspærring ses ved Altiflex. Efter eksponering kan man ikke gentage eksponeringen før det røde vindue har været bevæget
Som tidligere nævnt er billedet i søgeren venstre-højre vendt. Det tog for mig et stykke tid at vende sig til dette især ved bevægeligt motiv. Til støtte har de dyrere kameraer nogle svage lodrette og vandrette linier. Næste alle matskivekameraer har en lup til at hjælpe på skarphedindstillingen. Matskiven kan være understøttet af en Fresnellinse. Der kan være en mikrorasterplet og/eller snitbilledplet, som hjælper til at ramme skarphedindstillingen.
- Se forklaring på splitprismebilled-/snitbilledsøgeren Klik
- Mikroraster eller mikroprismer virker ved ganske små prismer tilfældigt nedlejret spreder lyset. Hvis billedet er uskarpt rammes mange prismer af eksempelvis billedet af en kant, mikroprismerne svækker den del af lyset som når øjet og området virker mørket. Jo skarpere billledet er jo færre mirkoprismer spreder lyset jo lysere ses området med mikroprismer.
Voigtländer
Brillant 1 model
Her er ingen matskive men man ser et søgebilled ved at se ned gennem den vandrette linse. Billedet vil være retvendt op og ned med ombyttet sideværts akkurat som ved matskivesøgeren.
Søgetypen har været brugt næsten lige fra fotografiets begyndelse, som et hurtigt supplement til matskive. Ved løbebund- og klapkamera sad der ofte en lille brilliantsøger på objektivholderen. En større form indgik ved de såkaldte uægte- eller pseudo TLR 'er. Man kan ikke bruge den til afstandsindstilling, da det egentlige billede først findes på nethinden. Man skal også lige finde den rigtige stilling af øjet. Brilliantsøgeren blev søgeren i Voigtländers Brilliant en lang serie af uægte TLR som også direkte blev kopieret af GOMZ Lubitel efter krigen. Voigtländer fandt ud af ved de dyre versioner at indlejre et lille cirklært område i brilliantsøgeren med matskive. Man kunne så stille skarpt på denne del.
Da Voigtländer omkring 1930 valgte denne søger, skyldtes det, at Rollei havde patent på matskivesøgeren. Efter krigen var blandt andet Bolta's første modeller Photina af Brilliant typen. I Danmark solgtes Ferranias Elioflex også en brilliant type.
Som tidligere nævnt kunne selve princippet med de to ”kameraer” ovenpå hinanden ikke patenteres, da det havde været kendt længe før 1929. For tiden fra 1929 til 2. verdenskrig kan man lægge mærke til variationer, som kunne få andres TLR til afvige tilstrækkelig fra Rolleiflex.
Den mest gennemgribende var brug af brillantsøger i stedet for matglas, således som Voigtländer valgte. Herved blev kameraet en pseudo TLR.
Eksempel på konstruktionsforskelle:
Richter i Dresden konstruerede filmholderne knyttet til en løs indmad, som skulle tages ud som en helhed. Dette benyttes også ved efterkrigs Flexo/Flexora, da Richter var startet i Barntrup Westphalen Vesttyskland.
Rolleiflex og Reflecta/Flexo/Flexora havde bagklædning hængslet foroven lås ved forkant.
Flexaret (Tjekkoslovakiet) har hængsel ved bundens forkant og lås øverst bagside altså lige modsat. Spolerne var sat fast i huset som på Rolleiflex.
(Billederne er manipulerede ud fra Rolleiflex billede i Claus Prochnow's bog Voigtländer Report 2)